Markusevangeliet 5 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så nåede de over til den anden bred, til gerasenernes område. | 1 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. | 1 And they came over unto the other side of the sea, into the country of the Gadarenes. |
| 2 Lige da Jesus steg ud af båden, kom der en mand imod ham oppe fra nogle gravhuler. Han var besat af en dæmon | 2 Og da Jesus steg ud af båden kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. | 2 And when he was come out of the ship, immediately there met him out of the tombs a man with an unclean spirit, |
| 3 og holdt til i gravene. Det var umuligt at holde ham bundet, uanset hvad man brugte til det. | 3 Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; | 3 Who had his dwelling among the tombs; and no man could bind him, no, not with chains: |
| 4 Han var tit blevet sat i fodjern og lænker, men han sprængte lænkerne og rev fodjernene af. Ingen kunne tæmme ham, | 4 for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; | 4 Because that he had been often bound with fetters and chains, and the chains had been plucked asunder by him, and the fetters broken in pieces: neither could any man tame him. |
| 5 dag og nat fór han skrigende rundt ved gravhulerne og i bjergene og slog sig selv med sten. | 5 hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på-bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. | 5 And always, night and day, he was in the mountains, and in the tombs, crying, and cutting himself with stones. |
| 6 På lang afstand fik han øje på Jesus. Han løb hen imod ham og kastede sig ned foran ham | 6 Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 But when he saw Jesus afar off, he ran and worshipped him, |
| 7 og råbte med høj stemme: »Hvad er du ude på, Jesus, søn af Gud i himlen? Jeg beder dig for Guds skyld, lad være med at pine mig. « | 7 og råbte med høj røst: »Hvad har jeg med dig at gøre Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!« | 7 And cried with a loud voice, and said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of the most high God? I adjure thee by God, that thou torment me not. |
| 8 Jesus havde nemlig flere gange sagt: »Forsvind, dæmon. Se at komme ud af manden!« | 8 Jesus havde nemlig sagt til ham: »Du urene ånd, far ud af manden.« | 8 For he said unto him, Come out of the man, thou unclean spirit. |
| 9 Til sidst spurgte Jesus: »Hvad hedder du?« »Mit navn er Legion, for vi er en hel hær, « svarede dæmonen | 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede ham: »Legion er mit navn, for vi er mange.« | 9 And he asked him, What is thy name? And he answered, saying, My name is Legion: for we are many. |
| 10 og tiggede og bad Jesus om ikke at sende dem væk derfra. | 10 Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen. | 10 And he besought him much that he would not send them away out of the country. |
| 11 I nærheden af bjerget gik der en stor flok svin og rodede efter mad. | 11 Dér ved-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; | 11 Now there was there nigh unto the mountains a great herd of swine feeding. |
| 12 »Send os over i svinene så vi kan være i dem i stedet, « bad dæmonerne. | 12 og dæmonerne bad ham: »Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.« | 12 And all the devils besought him, saying, Send us into the swine, that we may enter into them. |
| 13 Det gik Jesus med til, og snart fór dæmonerne ud af manden og over i svinene. Men den store flok på omkring to tusind dyr kastede sig ud over skrænten og druknede i søen. | 13 Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 13 And forthwith Jesus gave them leave. And the unclean spirits went out, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the sea, (they were about two thousand;) and were choked in the sea. |
| 14 Svinehyrderne løb af sted og fortalte om det både i byen og på landet, og folk kom ud for at se hvad der var sket. | 14 Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet og folk kom for at de, hvad der var sket. | 14 And they that fed the swine fled, and told it in the city, and in the country. And they went out to see what it was that was done. |
| 15 De kom hen til Jesus og blev forskrækkede da de så den besatte mand sidde der, påklædt og ved sine fulde fem, ham der tidligere havde været plaget af alle dæmonerne. | 15 De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. | 15 And they come to Jesus, and see him that was possessed with the devil, and had the legion, sitting, and clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 16 De der havde set det hele, fortalte hvad der var sket med den besatte, og om det med svinene, | 16 Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. | 16 And they that saw it told them how it befell to him that was possessed with the devil, and also concerning the swine. |
| 17 og så begyndte folk at sige til Jesus at han skulle forlade deres område. | 17 Så bad de ham om at forlade deres egen. | 17 And they began to pray him to depart out of their coasts. |
| 18 Da Jesus var ved at gå om bord i båden, kom den mand der havde været besat, hen til ham og spurgte om han måtte få lov at komme med ham. | 18 Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. | 18 And when he was come into the ship, he that had been possessed with the devil prayed him that he might be with him. |
| 19 Det sagde Jesus nej til. »Du skal i stedet gå hjem og fortælle din familie hvad Gud har gjort for dig, og hvordan han har hjulpet dig, « sagde han. | 19 Men det afslog han og sagde til ham: »Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Howbeit Jesus suffered him not, but saith unto him, Go home to thy friends, and tell them how great things the Lord hath done for thee, and hath had compassion on thee. |
| 20 Så tog manden til Dekapolis og gav sig til at fortælle om alt det Jesus havde gjort for ham, og folk undrede sig. | 20 Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig. | 20 And he departed, and began to publish in Decapolis how great things Jesus had done for him: and all men did marvel. |
| 21 Jesus kom tilbage til den modsatte bred, og der samlede sig en stor flok mennesker omkring ham nede ved søen. | 21 Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. | 21 And when Jesus was passed over again by ship unto the other side, much people gathered unto him: and he was nigh unto the sea. |
| 22 Så kom Jairus, en af lederne af byens synagoge, derhen. Da han fandt Jesus, faldt han på knæ for ham. | 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder | 22 And, behold, there cometh one of the rulers of the synagogue, Jairus by name; and when he saw him, he fell at his feet, |
| 23 »Min lille datter er ved at dø. Vil du ikke komme og lægge hænderne på hende så hun kan overleve og blive rask, « bad han. | 23 og bad han indtrængende: »Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.« | 23 And besought him greatly, saying, My little daughter lieth at the point of death: I pray thee, come and lay thy hands on her, that she may be healed; and she shall live. |
| 24 Jesus gik med ham, fulgt af de mange mennesker, der skubbede og masede rundt om ham. | 24 Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham. | 24 And Jesus went with him; and much people followed him, and thronged him. |
| 25 Imellem dem var der en kvinde der havde lidt af vedvarende menstruation i tolv år. | 25 Men der var en kvinde, som ti tolv år havde lidt blødninger, | 25 And a certain woman, which had an issue of blood twelve years, |
| 26 Hun havde måttet finde sig i mange forskellige lægers behandlinger og havde brugt alt hvad hun ejede, på det uden at det havde hjulpet – det var bare blevet værre. | 26 og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. | 26 And had suffered many things of many physicians, and had spent all that she had, and was nothing bettered, but rather grew worse, |
| 27 Hun havde hørt om Jesus, og derfor masede hun sig igennem menneskemængden og nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved hans kappe. | 27 Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. | 27 When she had heard of Jesus, came in the press behind, and touched his garment. |
| 28 »Hvis bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg rask, « tænkte hun. | 28 For hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.« | 28 For she said, If I may touch but his clothes, I shall be whole. |
| 29 I samme øjeblik holdt hun op med at bløde, og hun kunne mærke at hun var helbredt. | 29 Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at han var blevet helbredt for lidelsen. | 29 And straightway the fountain of her blood was dried up; and she felt in her body that she was healed of that plague. |
| 30 Jesus vidste straks at noget af hans kraft var strømmet ud af ham, så han vendte sig om midt i flokken og spurgte: »Hvem var det der rørte ved mit tøj?« | 30 Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: »Hvem rørte ved mit tøj?« | 30 And Jesus, immediately knowing in himself that virtue had gone out of him, turned him about in the press, and said, Who touched my clothes? |
| 31 »Du kan jo selv se hvordan folk skubber fra alle sider, « sagde hans disciple, »og så spørger du hvem der rørte ved dig?« | 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?« | 31 And his disciples said unto him, Thou seest the multitude thronging thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 32 Men Jesus så sig omkring for at finde ud af hvem der havde gjort det. | 32 Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. | 32 And he looked round about to see her that had done this thing. |
| 33 Kvinden rystede af skræk, for hun vidste jo hvad der var sket, men nu kom hun frem og kastede sig ned foran Jesus og fortalte ham det hele. | 33 Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. | 33 But the woman fearing and trembling, knowing what was done in her, came and fell down before him, and told him all the truth. |
| 34 »Din tro har reddet dig, « sagde han. »Du kan roligt gå hjem; du er rask og helbredt for din sygdom. « | 34 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!« | 34 And he said unto her, Daughter, thy faith hath made thee whole; go in peace, and be whole of thy plague. |
| 35 Mens Jesus talte med kvinden, kom der nogle af Jairus’ tjenestefolk og sagde: »Din datter er død, så du behøver ikke ulejlige rabbien længere. « | 35 Endnu medens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?« | 35 While he yet spake, there came from the ruler of the synagogue's house certain which said, Thy daughter is dead: why troublest thou the Master any further? |
| 36 Men det hørte Jesus, og han sagde til Jairus: »Du skal ikke være bange, du skal bare tro på Gud. « | 36 Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 As soon as Jesus heard the word that was spoken, he saith unto the ruler of the synagogue, Be not afraid, only believe. |
| 37 Og Jesus bestemte at det kun var Peter, Jakob og hans bror Johannes der måtte gå med derhen. | 37 Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. | 37 And he suffered no man to follow him, save Peter, and James, and John the brother of James. |
| 38 Da de kom hjem til Jairus, så Jesus alle de mange mennesker der græd og jamrede højlydt. | 38 Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, | 38 And he cometh to the house of the ruler of the synagogue, and seeth the tumult, and them that wept and wailed greatly. |
| 39 Jesus gik hen og sagde til dem: »Hvorfor græder I sådan? Pigen er ikke død, hun sover kun. « | 39 og han gik ind og sagde til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.« | 39 And when he was come in, he saith unto them, Why make ye this ado, and weep? the damsel is not dead, but sleepeth. |
| 40 Folk gjorde grin med ham, men han smed dem alle sammen ud af huset. Så tog han pigens far og mor og de tre disciple med derind hvor pigen lå. | 40 De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. | 40 And they laughed him to scorn. But when he had put them all out, he taketh the father and the mother of the damsel, and them that were with him, and entereth in where the damsel was lying. |
| 41 Han tog hendes hånd og sagde: »Talitha kum«. Det betyder ›Rejs dig op, min lille pige‹. | 41 Så tog han barnets hånd og sagde til hende: »Talitha kum!« ? det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!« | 41 And he took the damsel by the hand, and said unto her, Talitha cumi; which is, being interpreted, Damsel, I say unto thee, arise. |
| 42 Straks rejste pigen sig op og tog et par skridt. Hun var tolv år gammel. Forældrene var ude af sig selv af glæde, | 42 Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel, og de blev fuldstændig ude af sig selv. | 42 And straightway the damsel arose, and walked; for she was of the age of twelve years. And they were astonished with a great astonishment. |
| 43 men Jesus gav dem strenge ordrer om at ingen måtte få det at vide, og sagde så til dem at de skulle give pigen noget at spise. | 43 Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise. | 43 And he charged them straitly that no man should know it; and commanded that something should be given her to eat. |