Markusevangeliet 6 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Så tog Jesus videre til Nazaret, den by han kom fra, og disciplene fulgtes med ham. | 1 Så tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. | 1 And he went out from thence, and came into his own country; and his disciples follow him. |
| 2 På sabbatten underviste han i synagogen, og det han sagde gjorde indtryk på mange af dem. »Hvor ved han alt det fra?« sagde de. »Hvordan er han blevet så klog, og hvordan kan det være at han kan gøre mirakler? | 2 Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: »Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? | 2 And when the sabbath day was come, he began to teach in the synagogue: and many hearing him were astonished, saying, From whence hath this man these things? and what wisdom is this which is given unto him, that even such mighty works are wrought by his hands? |
| 3 Han er jo bare en almindelig tømrer, søn af Maria og bror til Jakob, Josef, Judas og Simon. Hans søstre bor stadigvæk her i byen. « Det endte med at de blev helt forargede. | 3 Er det ikke tømreren, Marias søn, og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?« Og de blev forarget på ham. | 3 Is not this the carpenter, the son of Mary, the brother of James, and Joses, and of Juda, and Simon? and are not his sisters here with us? And they were offended at him. |
| 4 »En profet bliver aldrig respekteret i sin hjemby, hverken af dem der kender ham, eller af sin egen familie, « sagde Jesus. | 4 Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.« | 4 But Jesus said unto them, A prophet is not without honour, but in his own country, and among his own kin, and in his own house. |
| 5 Han var ikke i stand til at gøre nogen mirakler der, bortset fra nogle få syge som han lagde hænderne på og helbredte. | 5 Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lade hænderne på nogle få syge og helbredte dem. | 5 And he could there do no mighty work, save that he laid his hands upon a few sick folk, and healed them. |
| 6 Deres manglende tro undrede ham, men han tog videre og underviste i de nærliggende landsbyer. | 6 Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste. | 6 And he marvelled because of their unbelief. And he went round about the villages, teaching. |
| 7 En dag kaldte Jesus de tolv disciple sammen. Han sendte dem af sted to og to og gav dem magt til at uddrive dæmoner. | 7 Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; | 7 And he called unto him the twelve, and began to send them forth by two and two; and gave them power over unclean spirits; |
| 8 Han sagde at de ikke måtte tage andet med end deres vandrestave, ikke engang brød, tasker eller penge. | 8 dog skulle de have sa-daler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. | 8 And commanded them that they should take nothing for their journey, save a staff only; no scrip, no bread, no money in their purse: |
| 9 De skulle heller ikke tage ekstra tøj med, men måtte gerne tage sandaler på. | 9 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 9 But be shod with sandals; and not put on two coats. |
| 10 Jesus sagde til dem: »Når I har fundet nogen at bo hos, skal I blive der indtil I tager videre til næste by. | 10 Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. | 10 And he said unto them, In what place soever ye enter into an house, there abide till ye depart from that place. |
| 11 Og hvis der er en by hvor folk ikke vil tage imod jer og høre på jer, så rejs videre og ryst støvet fra byen af fødderne. Så kan de se at I ikke vil have noget med dem at gøre. « | 11 Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« | 11 And whosoever shall not receive you, nor hear you, when ye depart thence, shake off the dust under your feet for a testimony against them. Verily I say unto you, It shall be more tolerable for Sodom and Gomorrha in the day of judgment, than for that city. |
| 12 Så tog disciplene af sted. De fortalte folk om Guds rige og opfordrede dem til at omvende sig. | 12 Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, | 12 And they went out, and preached that men should repent. |
| 13 De drev mange dæmoner ud, overgav de syge til Guds omsorg ved at stryge olie hen over panden på dem og helbredte dem. | 13 og de salvede mange syge med olie og helbredte dem. | 13 And they cast out many devils, and anointed with oil many that were sick, and healed them. |
| 14 Alle folk talte om Jesus, og rygtet nåede også Herodes Antipas, der regerede i Galilæa. Nogle mente at Jesus var Johannes Døberen, der var blevet levende igen. »Det er forklaringen på at han har de overnaturlige kræfter, « sagde de. | 14 Kong Herodes hørte om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: »Det er Johannnes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 14 And king Herod heard of him; (for his name was spread abroad:) and he said, That John the Baptist was risen from the dead, and therefore mighty works do show forth themselves in him. |
| 15 Andre påstod at Jesus var Elias, og andre igen mente at han var en profet ligesom dem i gamle dage. | 15 Men andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen sagde: »Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.« | 15 Others said, That it is Elias. And others said, That it is a prophet, or as one of the prophets. |
| 16 Da Herodes hørte det, sagde han: »Det er Johannes, som jeg fik halshugget. Han er stået op fra de døde. « | 16 Da Herodes hørte det, sagde ham: »Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!« | 16 But when Herod heard thereof, he said, It is John, whom I beheaded: he is risen from the dead. |
| 17 Herodes havde nemlig sendt sine folk ud for at tage Johannes til fange og havde sat ham i fængsel. Det var på grund af Herodias, der havde været gift med Herodes’ bror Filip inden Herodes selv giftede sig med hende. | 17 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; | 17 For Herod himself had sent forth and laid hold upon John, and bound him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife: for he had married her. |
| 18 Det havde Johannes bebrejdet ham. »Du har ikke lov til at gifte dig med din brors kone, « havde han sagt. | 18 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« | 18 For John had said unto Herod, It is not lawful for thee to have thy brother's wife. |
| 19 Derfor var Herodias ude efter Johannes og ville have ham slået ihjel, men det kunne hun ikke uden videre. | 19 Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. | 19 Therefore Herodias had a quarrel against him, and would have killed him; but she could not: |
| 20 Herodes var nemlig bange for Johannes fordi han anså ham for at være en hellig mand der gjorde det Gud ville have. Derfor beskyttede han Johannes og lyttede gerne til ham, også selvom det foruroligede ham hvad han sagde. | 20 For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham. | 20 For Herod feared John, knowing that he was a just man and an holy, and observed him; and when he heard him, he did many things, and heard him gladly. |
| 21 Men en dag fik Herodias en chance. Herodes havde fødselsdag og fejrede den med sine øverste embedsmænd, officerer og andre fremtrædende folk fra Galilæa. | 21 Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. | 21 And when a convenient day was come, that Herod on his birthday made a supper to his lords, high captains, and chief estates of Galilee; |
| 22 Herodias’ datter kom ind og dansede for kongen og gæsterne, og de var begejstrede. »Forlang lige hvad du vil, så vil jeg give dig det, « sagde Herodes til pigen. | 22 Da kom Herodias datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« | 22 And when the daughter of the said Herodias came in, and danced, and pleased Herod and them that sat with him, the king said unto the damsel, Ask of me whatsoever thou wilt, and I will give it thee. |
| 23 »Jeg lover at uanset hvad du beder om, så får du det, også selvom det er det halve kongerige. « | 23 Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« | 23 And he sware unto her, Whatsoever thou shalt ask of me, I will give it thee, unto the half of my kingdom. |
| 24 Pigen gik ud til sin mor. »Hvad skal jeg bede om?« spurgte hun. »Johannes Døberens hoved, « svarede Herodias, | 24 Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« | 24 And she went forth, and said unto her mother, What shall I ask? And she said, The head of John the Baptist. |
| 25 og pigen løb direkte ind til kongen og sagde: »Giv mig omgående Johannes Døberens hoved på et fad. « | 25 Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« | 25 And she came in straightway with haste unto the king, and asked, saying, I will that thou give me by and by in a charger the head of John the Baptist. |
| 26 Det blev Herodes ikke glad for at høre, men han havde jo lovet det over for alle gæsterne, så han ville ikke nægte hende det. | 26 Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. | 26 And the king was exceeding sorry; yet for his oath's sake, and for their sakes which sat with him, he would not reject her. |
| 27 Derfor sendte han straks en bøddel af sted med besked om at komme tilbage med Johannes’ hoved. Da bødlen havde hugget hovedet af Johannes i fængslet, | 27 Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, | 27 And immediately the king sent an executioner, and commanded his head to be brought: and he went and beheaded him in the prison, |
| 28 afleverede han det på et fad til pigen, og hun gav det straks videre til sin mor. | 28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. | 28 And brought his head in a charger, and gave it to the damsel: and the damsel gave it to her mother. |
| 29 Johannes’ tilhængere hørte om det, og de tog hen og fik fat i hans lig og sørgede for at få ham begravet. | 29 Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav. | 29 And when his disciples heard of it, they came and took up his corpse, and laid it in a tomb. |
| 30 De tolv disciple Jesus havde sendt ud, vendte tilbage og fortalte om alt det de havde gjort, og om deres undervisning. | 30 Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. | 30 And the apostles gathered themselves together unto Jesus, and told him all things, both what they had done, and what they had taught. |
| 31 »Kom, lad os tage et andet sted hen så I kan være alene og hvile jer lidt, « sagde Jesus. Der var nemlig hele tiden mennesker omkring dem som kom og gik så de dårligt kunne få ro til at spise. | 31 Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. | 31 And he said unto them, Come ye yourselves apart into a desert place, and rest a while: for there were many coming and going, and they had no leisure so much as to eat. |
| 32 Så sejlede de væk i båden til et sted hvor de kunne være alene. | 32 Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. | 32 And they departed into a desert place by ship privately. |
| 33 Men mange så dem tage af sted og genkendte dem, og snart strømmede folk til fods ud fra alle byerne. De gik langs bredden og nåede derhen før dem. | 33 Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem får dem. | 33 And the people saw them departing, and many knew him, and ran afoot thither out of all cities, and outwent them, and came together unto him. |
| 34 Da Jesus gik i land og så de mange mennesker, fik han ondt af dem, for de lignede en flok får uden hyrde. Så begyndte han at undervise og talte til dem i lang tid. | 34 Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting. | 34 And Jesus, when he came out, saw much people, and was moved with compassion toward them, because they were as sheep not having a shepherd: and he began to teach them many things. |
| 35 Sidst på eftermiddagen, kom disciplene hen til ham. »Vi er langt væk fra alting, og det er ved at være sent, « sagde de. | 35 Da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. | 35 And when the day was now far spent, his disciples came unto him, and said, This is a desert place, and now the time is far passed: |
| 36 »Du må sende folk af sted nu så de kan finde nogle landsbyer og gårde i nærheden hvor de kan købe noget at spise. « | 36 Send dem bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.« | 36 Send them away, that they may go into the country round about, and into the villages, and buy themselves bread: for they have nothing to eat. |
| 37 Men Jesus svarede: »I kan da bare selv give dem noget at spise. « »Vil du have vi skal købe brød for flere hundrede denarer for at give folk mad?« spurgte disciplene. | 37 Men han svarede dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde så til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød, så vi kan give dem noget at spise?« | 37 He answered and said unto them, Give ye them to eat. And they say unto him, Shall we go and buy two hundred pennyworth of bread, and give them to eat? |
| 38 »Hvor mange brød har I? Gå hen og find ud af det, « sagde Jesus. Lidt efter vendte de tilbage: »Vi har fem brød og to fisk, « sagde de. | 38 Men han sagde til dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, sagde de: »Fem, og så to fisk.« | 38 He saith unto them, How many loaves have ye? go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes. |
| 39 Så bad Jesus dem om at få alle til at sætte sig i grupper i det grønne græs. | 39 Så sagde han, at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs. | 39 And he commanded them to make all sit down by companies upon the green grass. |
| 40 Det gjorde folk; nogle satte sig i grupper på halvtreds, andre i grupper på hundrede så de lignede bede i det grønne græs. | 40 Og de slog sig ned i klynger, nogle på hundrede, andre på halvtreds. | 40 And they sat down in ranks, by hundreds, and by fifties. |
| 41 Så tog han de fem brød og to fisk og så op mod himlen og velsignede maden. Han brækkede brødene over og gav dem til disciplene så de kunne dele dem ud til folk. De to fisk blev delt ud på samme måde. | 41 Og han tog fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav sine disciple dem, for at de skulle dele ud til folk; også de to fisk delte han ud til alle. | 41 And when he had taken the five loaves and the two fishes, he looked up to heaven, and blessed, and brake the loaves, and gave them to his disciples to set before them; and the two fishes divided he among them all. |
| 42 Alle spiste og blev mætte, | 42 Og alle spiste og blev mætte; | 42 And they did all eat, and were filled. |
| 43 og alligevel kunne de bagefter samle tolv kurve sammen af brødstykker og fisk der var blevet tilovers. | 43 og de samlede stykker sammen, også af fiskene, tolv kurve fulde. | 43 And they took up twelve baskets full of the fragments, and of the fishes. |
| 44 I alt var der fem tusinde mænd der havde fået noget at spise. | 44 Det var fem tusind mænd, der havde spist. | 44 And they that did eat of the loaves were about five thousand men. |
| 45 Han fik disciplene til at sejle i forvejen over mod Betsaida på den anden bred, mens han selv blev tilbage og sendte folk af sted. | 45 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv sendte skaren bort. | 45 And straightway he constrained his disciples to get into the ship, and to go to the other side before unto Bethsaida, while he sent away the people. |
| 46 Bagefter gik han op i bjergene for at bede. | 46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på-bjerget for at bede. | 46 And when he had sent them away, he departed into a mountain to pray. |
| 47 Det var blevet mørkt, og Jesus stod alene inde på land mens båden var nået ud midt på søen. | 47 Da det var blevet aften, var båden midt ude på søen, og selv var han alene inde på land. | 47 And when even was come, the ship was in the midst of the sea, and he alone on the land. |
| 48 Han kunne se at disciplene måtte ro godt til på grund af modvind. Sidst på natten kom Jesus ud til dem. Han gik på vandet, og det så ud som om han ville gå forbi dem. | 48 Da han så, at de kæmpede med at komme frem, fordi de havde vinde imod, kommer han ved den fjerde nattevagt gående på søen ud til dem, og han ville gå forbi dem. | 48 And he saw them toiling in rowing; for the wind was contrary unto them: and about the fourth watch of the night he cometh unto them, walking upon the sea, and would have passed by them. |
| 49 Da de så ham gå på vandet, troede de det var et spøgelse, og råbte og skreg. | 49 Da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg op; for alle så ham og blev skrækslagne. | 49 But when they saw him walking upon the sea, they supposed it had been a spirit, and cried out: |
| 50 Det var dem alle sammen der så ham, og de blev ude af sig selv af skræk. Så sagde Jesus: »Tag det roligt, det er jo mig. I skal ikke være bange. « | 50 Men straks talte han til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 50 For they all saw him, and were troubled. And immediately he talked with them, and saith unto them, Be of good cheer: it is I; be not afraid. |
| 51 Han gik op i båden til dem, og vinden lagde sig. Men disciplene var stadig helt ude af sig selv. | 51 Så kom han op i båden til dem, og vinden lagde sig; men de var helt ude af sig selv. | 51 And he went up unto them into the ship; and the wind ceased: and they were sore amazed in themselves beyond measure, and wondered. |
| 52 De var nemlig ikke blevet klogere af det de havde oplevet med brødene, de kunne simpelthen ikke forstå det. | 52 De havde nemlig ikke fattet det med brødrene, tværtimod var deres hjerte forhærdet. | 52 For they considered not the miracle of the loaves: for their heart was hardened. |
| 53 De nåede bredden ved Genesaretsletten og lagde til | 53 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. | 53 And when they had passed over, they came into the land of Gennesaret, and drew to the shore. |
| 54 og var ikke mere end lige kommet i land før Jesus blev genkendt. | 54 Og da de kom op fra båden, | 54 And when they were come out of the ship, straightway they knew him, |
| 55 Nyheden spredte sig hurtigt, og folk begyndte at bære de syge derhen hvor de hørte han var. | 55 genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. | 55 And ran through that whole region round about, and began to carry about in beds those that were sick, where they heard he was. |
| 56 Uanset om han kom til en stor eller lille by eller var ude på landet, lagde folk de syge på en båre på markedspladsen og bad om de ikke bare måtte røre ved en flig af hans kappe. Og alle der rørte ved ham, blev helbredt. | 56 Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 56 And whithersoever he entered, into villages, or cities, or country, they laid the sick in the streets, and besought him that they might touch if it were but the border of his garment: and as many as touched him were made whole. |