Markusevangeliet 9 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Til sidst sagde Jesus: »Hør nu her. Nogle af jer der står her, kommer ikke til at dø før I har set at Guds rige er blevet til virkelighed. « | 1 Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de, ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde.« | 1 And he said unto them, Verily I say unto you, That there be some of them that stand here, which shall not taste of death, till they have seen the kingdom of God come with power. |
| 2 Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med sig op på et højt bjerg hvor de kunne være helt alene. Der blev Jesus forvandlet for øjnene af dem, | 2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt-bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, | 2 And after six days Jesus taketh with him Peter, and James, and John, and leadeth them up into an high mountain apart by themselves: and he was transfigured before them. |
| 3 og hans tøj blev lysende og overjordisk hvidt. | 3 og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. | 3 And his raiment became shining, exceeding white as snow; so as no fuller on earth can white them. |
| 4 Nu så de også Elias og Moses, der stod og talte med Jesus. | 4 Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. | 4 And there appeared unto them Elias with Moses: and they were talking with Jesus. |
| 5 Så sagde Peter: »Det er godt at vi er her, rabbi. Skal vi ikke bygge tre hytter, en til dig, en til Moses og en til Elias?« | 5 Så udbrød Peter og sagde til Jesus: Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« | 5 And Peter answered and said to Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias. |
| 6 Han vidste nemlig ikke hvad han skulle sige, for disciplene var ude af sig selv af angst. | 6 Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. | 6 For he wist not what to say; for they were sore afraid. |
| 7 I det samme kom der en sky ind over dem, og inde fra skyen lød der en stemme: »Her er min søn som jeg elsker. I skal gøre det han siger. « | 7 Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« | 7 And there was a cloud that overshadowed them: and a voice came out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 8 De så sig omkring, og nu kunne de pludselig kun få øje på Jesus. | 8 Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig. | 8 And suddenly, when they had looked round about, they saw no man any more, save Jesus only with themselves. |
| 9 På vej ned ad bjerget sagde Jesus at de ikke måtte fortælle hvad de havde set. »Ikke før jeg, Menneskesønnen, er stået op fra de døde, « sagde han. | 9 Medens de gik ned fra-bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. | 9 And as they came down from the mountain, he charged them that they should tell no man what things they had seen, till the Son of man were risen from the dead. |
| 10 Det tog de til sig, men de talte om hvad han mon mente med at ›stå op fra de døde‹. | 10 De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde. | 10 And they kept that saying with themselves, questioning one with another what the rising from the dead should mean. |
| 11 Så spurgte de ham: »Siger de skriftkloge ikke at Elias først skal komme?« | 11 Så spurgte de ham: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme?« | 11 And they asked him, saying, Why say the scribes that Elias must first come? |
| 12 »Jo, « svarede Jesus. »Det er rigtigt at Elias først skal komme og genoprette alt. Men hvordan kan det så være der står at Menneskesønnen bagefter skal hånes og mishandles? | 12 Han svarede dem: »Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet? | 12 And he answered and told them, Elias verily cometh first, and restoreth all things; and how it is written of the Son of man, that he must suffer many things, and be set at nought. |
| 13 Svaret er at Elias allerede har været her, og ham behandlede de også som de havde lyst til. Det hele er forudsagt i Skrifterne. « | 13 Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham.« | 13 But I say unto you, That Elias is indeed come, and they have done unto him whatsoever they listed, as it is written of him. |
| 14 Da de kom ned, fandt de resten af disciplene stående omringet af mennesker mens de diskuterede med de skriftkloge. | 14 Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. | 14 And when he came to his disciples, he saw a great multitude about them, and the scribes questioning with them. |
| 15 Folk blev overraskede over at se Jesus, og de løb hen for at hilse på ham. | 15 Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. | 15 And straightway all the people, when they beheld him, were greatly amazed, and running to him saluted him. |
| 16 »Hvad er det I diskuterer? « spurgte Jesus. | 16 Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« | 16 And he asked the scribes, What question ye with them? |
| 17 En af dem fortalte: »Jeg har taget min søn med hen til dig, rabbi, for han er besat af en dæmon der gør ham stum. | 17 Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. | 17 And one of the multitude answered and said, Master, I have brought unto thee my son, which hath a dumb spirit; |
| 18 Hver gang den tager fat, kaster den ham til jorden, og han stivner og skærer tænder mens fråden står om munden på ham. Jeg bad dine disciple om at drive den ud, men det kunne de ikke. « | 18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han frådser og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« | 18 And wheresoever he taketh him, he teareth him: and he foameth, and gnasheth with his teeth, and pineth away: and I spake to thy disciples that they should cast him out; and they could not. |
| 19 Jesus udbrød: »I har jo ingen tro! Hvor længe er jeg nødt til at være sammen med jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom her med drengen. « | 19 Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« | 19 He answereth him, and saith, O faithless generation, how long shall I be with you? how long shall I suffer you? bring him unto me. |
| 20 De bragte ham hen til Jesus, og da dæmonen så ham, begyndte den straks at hive og slide i drengen så han faldt omkuld og lå og vred sig med fråde om munden. | 20 Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. | 20 And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming. |
| 21 »Hvor længe har drengen haft det sådan?« spurgte Jesus. »Lige siden han var lille, « svarede hans far. | 21 Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. | 21 And he asked his father, How long is it ago since this came unto him? And he said, Of a child. |
| 22 »Og dæmonen har flere gange kastet ham både i ild og vand for at slå ham ihjel. Hvis du kan, så hjælp os!« | 22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« | 22 And ofttimes it hath cast him into the fire, and into the waters, to destroy him: but if thou canst do any thing, have compassion on us, and help us. |
| 23 »Hvis jeg kan? Hvad mener du? Alting er muligt for den der tror. « svarede Jesus. | 23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« | 23 Jesus said unto him, If thou canst believe, all things are possible to him that believeth. |
| 24 »Det gør jeg, « råbte drengens far straks. »Men hjælp mig, for jeg tvivler også. « | 24 Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« | 24 And straightway the father of the child cried out, and said with tears, Lord, I believe; help thou mine unbelief. |
| 25 Jesus så de mange mennesker der stimlede sammen omkring dem. Så skældte han dæmonen ud. »Stumme og døve ånd!« sagde han. »Gør som jeg siger: Forsvind ud af drengen, og hold dig væk!« | 25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: | 25 When Jesus saw that the people came running together, he rebuked the foul spirit, saying unto him, Thou dumb and deaf spirit, I charge thee, come out of him, and enter no more into him. |
| 26 Dæmonen skreg og sled i drengen, og så fór den ud. Drengen lå helt livløs tilbage, og de troede alle sammen at han var død, | 26 »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« | 26 And the spirit cried, and rent him sore, and came out of him: and he was as one dead; insomuch that many said, He is dead. |
| 27 men Jesus tog ham i hånden og hjalp ham op at stå. | 27 Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. | 27 But Jesus took him by the hand, and lifted him up; and he arose. |
| 28 Da Jesus lidt senere var gået indenfor med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive dæmonen ud?« | 28 Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« | 28 And when he was come into the house, his disciples asked him privately, Why could not we cast him out? |
| 29 »Den slags kan man kun drive ud ved at bede til Gud, « svarede han. | 29 Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.« | 29 And he said unto them, This kind can come forth by nothing, but by prayer and fasting. |
| 30 De forlod stedet og gik videre gennem Galilæa. Jesus ville ikke have at nogen fik at vide at han var der, | 30 De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, | 30 And they departed thence, and passed through Galilee; and he would not that any man should know it. |
| 31 for han var ved at undervise disciplene. »Jeg, Menneskesønnen, vil blive overladt til folk der vil slå mig ihjel. Men efter tre dage vil jeg stå op fra de døde, « sagde Jesus. | 31 for han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« | 31 For he taught his disciples, and said unto them, The Son of man is delivered into the hands of men, and they shall kill him; and after that he is killed, he shall rise the third day. |
| 32 Disciplene forstod ikke hvad han mente, men de turde ikke spørge ham. | 32 Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham. | 32 But they understood not that saying, and were afraid to ask him. |
| 33 Så kom de til Kapernaum. Da de var kommet indenfor, spurgte Jesus: »Hvad var det I gik og talte om?« | 33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?« | 33 And he came to Capernaum: and being in the house he asked them, What was it that ye disputed among yourselves by the way? |
| 34 Ingen svarede, for de havde diskuteret, hvem af dem der var den mest betydningsfulde. | 34 Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. | 34 But they held their peace: for by the way they had disputed among themselves, who should be the greatest. |
| 35 Jesus satte sig ned og kaldte på de tolv disciple. »Hvis en af jer gerne vil være mere end de andre, må han underordne sig og være tjener for dem alle sammen, « sagde han. | 35 Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« | 35 And he sat down, and called the twelve, and saith unto them, If any man desire to be first, the same shall be last of all, and servant of all. |
| 36 Han tog et barn, stillede det imellem dem og lagde armen om det. | 36 Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: | 36 And he took a child, and set him in the midst of them: and when he had taken him in his arms, he said unto them, |
| 37 »Den der tager imod sådan et barn på grund af mig, tager imod mig, « sagde han til dem. »Og den der tager imod mig, tager ikke bare imod mig, men imod ham der har sendt mig. « | 37 »Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.« | 37 Whosoever shall receive one of such children in my name, receiveth me: and whosoever shall receive me, receiveth not me, but him that sent me. |
| 38 »Rabbi, vi har set en mand der driver dæmoner ud i dit navn, « sagde Johannes. »Vi forsøgte at forhindre ham i det fordi han ikke er sammen med os. « | 38 Johannes sagde til ham: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« | 38 And John answered him, saying, Master, we saw one casting out devils in thy name, and he followeth not us: and we forbad him, because he followeth not us. |
| 39 »Det må I ikke. Ingen kan gøre mirakler i mit navn og så tale ondt om mig lige bagefter. | 39 Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. | 39 But Jesus said, Forbid him not: for there is no man which shall do a miracle in my name, that can lightly speak evil of me. |
| 40 Den der ikke er imod os, er med os. | 40 Den, der ikke er imod os, er for os. | 40 For he that is not against us is on our part. |
| 41 Hvis nogen giver jer noget at drikke fordi I tilhører mig, så lover jeg at han vil få sin belønning. | 41 For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. | 41 For whosoever shall give you a cup of water to drink in my name, because ye belong to Christ, verily I say unto you, he shall not lose his reward. |
| 42 Men den der får en af de små der tror på mig, til at miste troen, han ville være bedre tjent med at blive smidt i havet med en møllesten om halsen. | 42 Den der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. | 42 And whosoever shall offend one of these little ones that believe in me, it is better for him that a millstone were hanged about his neck, and he were cast into the sea. |
| 43 Hvis din hånd får dig til at gøre noget forkert, så hug den af. Det er bedre at mangle en hånd når du går ind til det evige liv, end at gå af sted med begge hænder i behold til helvede – | 43 Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, | 43 And if thy hand offend thee, cut it off: it is better for thee to enter into life maimed, than having two hands to go into hell, into the fire that never shall be quenched: |
| 44 dér dør ormene aldrig, og ilden brænder evigt. | 44 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 44 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 45 Og hvis din fod får dig til at gøre noget forkert, så hug den af. Det er bedre at halte ind til det evige liv end at blive kastet ned i helvede med begge fødder i behold – | 45 Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, | 45 And if thy foot offend thee, cut it off: it is better for thee to enter halt into life, than having two feet to be cast into hell, into the fire that never shall be quenched: |
| 46 dér dør ormene aldrig, og ilden brænder evigt. | 46 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 46 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 47 Og hvis dit øje får dig til at gøre noget forkert, så riv det ud. Det er bedre at mangle det ene øje når du går ind i Guds rige, end at blive kastet ned i helvede med begge øjne i behold – | 47 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, | 47 And if thine eye offend thee, pluck it out: it is better for thee to enter into the kingdom of God with one eye, than having two eyes to be cast into hell fire: |
| 48 dér dør ormene aldrig, og ilden brænder evigt. | 48 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 48 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 49 Alle mennesker skal saltes gennem ild, de skal hærdes gennem prøvelser. | 49 For enhver skal saltes med ild. | 49 For every one shall be salted with fire, and every sacrifice shall be salted with salt. |
| 50 Salt er godt, men hvis det mister sin kraft, hvordan vil I så gøre det salt igen? Sørg for at passe på saltet i jer, og hold fred med hinanden. « | 50 Salt er en god ting, men hvis saltet ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen? Bevar saltet i jer selv, og hold fred med hinanden!« | 50 Salt is good: but if the salt have lost his saltness, wherewith will ye season it? Have salt in yourselves, and have peace one with another. |