Mattæusevangeliet 14 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Det var på den tid at rygtet om Jesus nåede Herodes Antipas, der regerede i Galilæa. | 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, | 1 At that time Herod the tetrarch heard of the fame of Jesus, |
| 2 »Det må være Johannes Døberen der er blevet levende igen, « sagde han til sine folk. »Det er derfor han har de overnaturlige kræfter. « | 2 og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 2 And said unto his servants, This is John the Baptist; he is risen from the dead; and therefore mighty works do show forth themselves in him. |
| 3 Herodes havde tidligere fået Johannes arresteret og sat i fængsel. Det var på grund af Herodias, der havde været gift med Herodes’ bror, Filip, inden Herodes selv giftede sig med hende. | 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, og lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; | 3 For Herod had laid hold on John, and bound him, and put him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife. |
| 4 Det havde Johannes bebrejdet ham. »Du har ikke lov til at gifte dig med din brors kone, « havde han sagt. | 4 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« | 4 For John said unto him, It is not lawful for thee to have her. |
| 5 Herodes ville helst have henrettet ham, men han var bange for folks reaktion. Mange anså nemlig Johannes for at være en profet. | 5 Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet. | 5 And when he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet. |
| 6 Men på Herodes’ fødselsdag dansede Herodias’ datter for gæsterne, og Herodes blev så betaget af hende | 6 Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for selskabet og betog Herodes, | 6 But when Herod's birthday was kept, the daughter of Herodias danced before them, and pleased Herod. |
| 7 at han lovede at give hende lige hvad hun ville have. | 7 så han svor på at ville give hende, ligeså meget hvad hun mad ham om. | 7 Whereupon he promised with an oath to give her whatsoever she would ask. |
| 8 På sin mors opfordring sagde hun: »Giv mig Johannes Døberens hoved på et fad. « | 8 Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« | 8 And she, being before instructed of her mother, said, Give me here John Baptist's head in a charger. |
| 9 Det var Herodes ikke glad for. Han ville helst ikke opfylde hendes ønske, men han havde jo lovet det for øjnene af alle gæsterne. | 9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, | 9 And the king was sorry: nevertheless for the oath's sake, and them which sat with him at meat, he commanded it to be given her. |
| 10 Derfor gav han ordre om at Johannes skulle halshugges i fængslet, | 10 og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. | 10 And he sent, and beheaded John in the prison. |
| 11 og snart blev hans hoved bragt på et fad til pigen, der skyndte sig at give det videre til sin mor. | 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. | 11 And his head was brought in a charger, and given to the damsel: and she brought it to her mother. |
| 12 Johannes’ tilhængere kom og hentede liget og begravede det. Så opsøgte de Jesus og fortalte ham hvad der var sket. | 12 Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det. | 12 And his disciples came, and took up the body, and buried it, and went and told Jesus. |
| 13 Så snart Jesus hørte det, satte han fra land og sejlede til et øde sted for at komme væk. Men folk i de nærliggende byer fik at vide at han var taget af sted, og fulgte efter ham inde på bredden. | 13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. | 13 When Jesus heard of it, he departed thence by ship into a desert place apart: and when the people had heard thereof, they followed him on foot out of the cities. |
| 14 Da Jesus kom i land, fik han øje på de mange mennesker. Han fik ondt af dem og begyndte at helbrede de syge. | 14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. | 14 And Jesus went forth, and saw a great multitude, and was moved with compassion toward them, and he healed their sick. |
| 15 Om aftenen kom disciplene hen til ham og sagde: »Vi er langt fra beboede områder, og det er ved at være sent. Du må hellere sende folk af sted nu så de kan nå at købe sig noget aftensmad i de nærmeste landsbyer. « | 15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« | 15 And when it was evening, his disciples came to him, saying, This is a desert place, and the time is now past; send the multitude away, that they may go into the villages, and buy themselves victuals. |
| 16 »De behøver ikke gå nogen steder hen, « svarede Jesus. »I kan bare give dem noget at spise. « | 16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« | 16 But Jesus said unto them, They need not depart; give ye them to eat. |
| 17 »Jamen vi har ikke noget mad, « sagde disciplene. »Kun fem brød og to fisk. « | 17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« | 17 And they say unto him, We have here but five loaves, and two fishes. |
| 18 »Godt, « sagde Jesus, »så kom hen til mig med det vi har. « | 18 Han sagde: »Giv mig dem!« | 18 He said, Bring them hither to me. |
| 19 Jesus fik folk til at sætte sig i græsset. Han tog brødet og fiskene og velsignede maden med ansigtet vendt mod himlen. Han brækkede brødene over og rakte dem til disciplene, som delte maden ud til de mange mennesker. | 19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. | 19 And he commanded the multitude to sit down on the grass, and took the five loaves, and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed, and brake, and gave the loaves to his disciples, and the disciples to the multitude. |
| 20 Alle spiste sig mætte, og alligevel blev der tolv kurve med brød tilovers. | 20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. | 20 And they did all eat, and were filled: and they took up of the fragments that remained twelve baskets full. |
| 21 Cirka fem tusind mænd havde fået mad, og dertil kom kvinder og børn. | 21 Det var omkring fem tusind mand, som havde spist, foruden kvinder og børn. | 21 And they that had eaten were about five thousand men, beside women and children. |
| 22 Jesus overtalte nu sine disciple til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred mens han sendte folk hjem. | 22 Straks nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. | 22 And straightway Jesus constrained his disciples to get into a ship, and to go before him unto the other side, while he sent the multitudes away. |
| 23 Da alle var taget af sted, gik Jesus alene op på et bjerg for at bede. Der blev han alene hele aftenen | 23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på-bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. | 23 And when he had sent the multitudes away, he went up into a mountain apart to pray: and when the evening was come, he was there alone. |
| 24 mens disciplene forsøgte at nå over søen, plaget af bølgerne i den stride modvind. Båden var allerede langt fra land | 24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. | 24 But the ship was now in the midst of the sea, tossed with waves: for the wind was contrary. |
| 25 da Jesus sidst på natten kom ud til dem. Han gik på vandet. | 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. | 25 And in the fourth watch of the night Jesus went unto them, walking on the sea. |
| 26 Disciplene blev skrækslagne da de så ham gå på vandet. »Det er et spøgelse, « skreg de. | 26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 And when the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, It is a spirit; and they cried out for fear. |
| 27 Men i samme øjeblik sagde Jesus til dem: »Tag det roligt. Det er jo mig! I skal ikke være bange. « | 27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 27 But straightway Jesus spake unto them, saying, Be of good cheer; it is I; be not afraid. |
| 28 »Hvis det er dig, Herre, « sagde Peter, »så sig at jeg skal komme ud på vandet til dig. « | 28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« | 28 And Peter answered him and said, Lord, if it be thou, bid me come unto thee on the water. |
| 29 »Kom herud, « sagde Jesus, og Peter steg ud af båden og gik på vandet ud mod Jesus. | 29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. | 29 And he said, Come. And when Peter was come down out of the ship, he walked on the water, to go to Jesus. |
| 30 Men da Peter så hvor store bølgerne var, blev han bange og begyndte at synke. »Hjælp mig, Herre, « råbte han. | 30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« | 30 But when he saw the wind boisterous, he was afraid; and beginning to sink, he cried, saying, Lord, save me. |
| 31 Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham og sagde: »Hvorfor kom du i tvivl? Tror du overhovedet på mig?« | 31 Straks rakte Jesus hånden ud, og greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? | 31 And immediately Jesus stretched forth his hand, and caught him, and said unto him, O thou of little faith, wherefore didst thou doubt? |
| 32 De kom op i båden, og vinden lagde sig. | 32 Da de kom på i båden, lagde vinden sig. | 32 And when they were come into the ship, the wind ceased. |
| 33 Og disciplene faldt på knæ for Jesus og sagde: »Du er virkelig Guds søn. « | 33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« | 33 Then they that were in the ship came and worshipped him, saying, Of a truth thou art the Son of God. |
| 34 De satte over søen og kom i land ved Genesaretsletten. | 34 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. | 34 And when they were gone over, they came into the land of Gennesaret. |
| 35 De lokale indbyggere genkendte Jesus og spredte nyheden om hans besøg rundt i området, og så begyndte folk at bringe deres syge hen til ham. | 35 Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, | 35 And when the men of that place had knowledge of him, they sent out into all that country round about, and brought unto him all that were diseased; |
| 36 De spurgte om de ikke bare måtte få lov at røre ved kanten af hans kappe, og alle der rørte ved den, blev raske. | 36 og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 36 And besought him that they might only touch the hem of his garment: and as many as touched were made perfectly whole. |