Mattæusevangeliet 15 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
1 En gruppe farisæere og skriftkloge fra Jerusalem opsøgte Jesus. De spurgte ham: | 1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte: | 1 Then came to Jesus scribes and Pharisees, which were of Jerusalem, saying, |
2 »Hvorfor følger dine disciple ikke de gamle jødiske regler om renselse? De skyller jo ikke deres hænder før de spiser. « | 2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.« | 2 Why do thy disciples transgress the tradition of the elders? for they wash not their hands when they eat bread. |
3 Jesus svarede: »Hvad med jer selv? I overholder jo heller ikke Guds bud, men sætter jeres egne regler højere. | 3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? | 3 But he answered and said unto them, Why do ye also transgress the commandment of God by your tradition? |
4 Han har jo sagt: ›Du skal respektere din far og din mor‹ og ›Den der forbander sin far eller mor, skal dø‹. | 4 For Gud har sagt: »Ær din far og din mor!« og: »Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.« | 4 For God commanded, saying, Honour thy father and mother: and, He that curseth father or mother, let him die the death. |
5 - | 5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave! | 5 But ye say, Whosoever shall say to his father or his mother, It is a gift, by whatsoever thou mightest be profited by me; |
| 6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kræft af hensyn til jeres overlevering. | 6 And honour not his father or his mother, he shall be free. Thus have ye made the commandment of God of none effect by your tradition. |
7 Men I lærer folk at de ikke behøver at respektere deres forældre og støtte dem med penge. I tillader at en mand siger til sine forældre: ›Det I skulle have haft af mig til at leve af når I bliver gamle, giver jeg i stedet som gave til templet‹. Hyklere! I bryder rask væk Guds lov til fordel for jeres egne regler. Esajas har ret i sine profetier når han siger om jer: | 7 Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: | 7 Ye hypocrites, well did Esaias prophesy of you, saying, |
8 Folket hylder mig med munden, men deres hjerter er langt fra mig. | 8 Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, | 8 This people draweth nigh unto me with their mouth, and honoureth me with their lips; but their heart is far from me. |
9 De dyrker mig forgæves når de underviser i menneskeregler. « | 9 forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.« | 9 But in vain they do worship me, teaching for doctrines the commandments of men. |
10 Jesus kaldte folk sammen og sagde: »Hør nu efter og prøv at forstå det her: | 10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: | 10 And he called the multitude, and said unto them, Hear, and understand: |
11 Det er ikke det der kommer ind i munden, men det der kommer ud af munden, der gør et menneske urent. « | 11 Ikke det, som kommer ind i munden, går et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« | 11 Not that which goeth into the mouth defileth a man; but that which cometh out of the mouth, this defileth a man. |
12 Disciplene kom hen til ham. »Er du klar over hvor forargede farisæerne blev over det du sagde?« spurgte de. | 12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af høre den tale?« | 12 Then came his disciples, and said unto him, Knowest thou that the Pharisees were offended, after they heard this saying? |
13 »Enhver plante som ikke er plantet af min far i himlen, vil blive revet op med rod og det hele, « svarede han. | 13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. | 13 But he answered and said, Every plant, which my heavenly Father hath not planted, shall be rooted up. |
14 »I skal ikke tage jer af dem. De er vejledere for blinde, men kan ikke selv se. Og når en blind vejleder en blind, falder de begge to i grøften. « | 14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« | 14 Let them alone: they be blind leaders of the blind. And if the blind lead the blind, both shall fall into the ditch. |
15 Peter tog ordet og spurgte: »Kan du ikke forklare os hvad du mener?« | 15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« | 15 Then answered Peter and said unto him, Declare unto us this parable. |
16 »Forstår I da stadig ikke noget, « udbrød Jesus. | 16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige? | 16 And Jesus said, Are ye also yet without understanding? |
17 »Alt det man spiser, går gennem maven og forsvinder ud igen. | 17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? | 17 Do not ye yet understand, that whatsoever entereth in at the mouth goeth into the belly, and is cast out into the draught? |
18 Men det der kommer ud af munden, kommer fra hjertet, og det gør et menneske urent. | 18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. | 18 But those things which proceed out of the mouth come forth from the heart; and they defile the man. |
19 For derfra kommer de onde beslutninger, mord, utroskab, ulovlig sex, tyveri, falsk vidneforklaring og fornærmelser. | 19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. | 19 For out of the heart proceed evil thoughts, murders, adulteries, fornications, thefts, false witness, blasphemies: |
20 Det er det der gør et menneske urent, ikke at man spiser uden at skylle hænder først. « | 20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.« | 20 These are the things which defile a man: but to eat with unwashen hands defileth not a man. |
21 Så forlod Jesus Galilæa og rejste videre til området omkring byerne Tyrus og Sidon. | 21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. | 21 Then Jesus went thence, and departed into the coasts of Tyre and Sidon. |
22 Der blev han opsøgt af en kvinde der ikke var jøde. Hun råbte: »Hjælp mig, Herre. Min datter er syg, hun er besat af en dæmon. « | 22 Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« | 22 And, behold, a woman of Canaan came out of the same coasts, and cried unto him, saying, Have mercy on me, O Lord, thou son of David; my daughter is grievously vexed with a devil. |
23 Han svarede hende ikke med et ord, men disciplene sagde til ham: »Få hende til at gå væk, hun råber jo efter os. « | 23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« | 23 But he answered her not a word. And his disciples came and besought him, saying, Send her away; for she crieth after us. |
24 »Jeg er kun sendt hertil for at hjælpe de jøder der er kommet på afveje, « svarede Jesus. | 24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« | 24 But he answered and said, I am not sent but unto the lost sheep of the house of Israel. |
25 Men kvinden kom helt hen til ham og faldt på knæ for ham og bad: »Hjælp mig, Herre!« | 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« | 25 Then came she and worshipped him, saying, Lord, help me. |
26 »Det ville være forkert at tage brødet fra børnene og give det til hundene, « sagde Jesus til hende. | 26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« | 26 But he answered and said, It is not meet to take the children's bread, and cast it to dogs. |
27 »Det er rigtig nok, Herre, « svarede hun, »men hundene får da lov at spise de krummer der falder ned fra deres herrers bord. « | 27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« | 27 And she said, Truth, Lord: yet the dogs eat of the crumbs which fall from their masters' table. |
28 »Din tro er stor, « svarede Jesus. »Du får det du beder om. « I samme øjeblik blev hendes datter rask. | 28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask. | 28 Then Jesus answered and said unto her, O woman, great is thy faith: be it unto thee even as thou wilt. And her daughter was made whole from that very hour. |
29 Jesus tog tilbage til Genesaret Sø og gik op på et bjerg og satte sig. | 29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på-bjerget og sætter sig dér. | 29 And Jesus departed from thence, and came nigh unto the sea of Galilee; and went up into a mountain, and sat down there. |
30 Snart begyndte mange mennesker at bringe lamme, blinde, stumme, krøblinger og andre syge op til ham. De lagde dem for fødderne af ham, og han helbredte dem alle sammen. | 30 Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, | 30 And great multitudes came unto him, having with them those that were lame, blind, dumb, maimed, and many others, and cast them down at Jesus' feet; and he healed them: |
31 Og når folk så at stumme kom til at tale igen, blinde kunne se, og at lamme og krøblinger gik raske omkring, blev de overraskede, og de takkede Gud. | 31 så skaren undrede sig, da de så, at stumme tale, vanføre blev raske, lamme gik, og binde kunne se. Og de priste Israels Gud. | 31 Insomuch that the multitude wondered, when they saw the dumb to speak, the maimed to be whole, the lame to walk, and the blind to see: and they glorified the God of Israel. |
32 Jesus kaldte sine disciple hen til sig. »Jeg er bekymret for alle de mennesker her, « sagde han. »Nu har de været sammen med mig i tre dage og har ikke længere noget mad. Jeg vil ikke sende dem sultne af sted, for så har de ikke kræfter til hjemturen. « | 32 Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattet undervejs.« | 32 Then Jesus called his disciples unto him, and said, I have compassion on the multitude, because they continue with me now three days, and have nothing to eat: and I will not send them away fasting, lest they faint in the way. |
33 »Men hvordan skulle vi få mad nok til at mætte så mange mennesker herude i ørkenen?« spurgte disciplene. | 33 Hans disciple sagde til ham: »Hvorfra skal vi her i ødemarken skaffe brød nok til at mætte så stor en skare?« | 33 And his disciples say unto him, Whence should we have so much bread in the wilderness, as to fill so great a multitude? |
34 »Hvor mange brød har I?« spurgte Jesus. »Syv og så et par fisk, « svarede de. | 34 Jesus spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De svarede: »Syv, og nogle småfisk.« | 34 And Jesus saith unto them, How many loaves have ye? And they said, Seven, and a few little fishes. |
35 Jesus bad folk om at sætte sig på bjergskråningen. | 35 Så lod han skaren sætte sig på jorden; | 35 And he commanded the multitude to sit down on the ground. |
36 Så tog han de syv brød og fiskene. Han takkede Gud for maden og brækkede brødene over og gav maden til disciplene så de kunne dele den ud. | 36 og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. | 36 And he took the seven loaves and the fishes, and gave thanks, and brake them, and gave to his disciples, and the disciples to the multitude. |
37 Alle spiste sig mætte, og der var syv kurve fulde af rester tilovers. | 37 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. | 37 And they did all eat, and were filled: and they took up of the broken meat that was left seven baskets full. |
38 Fire tusinde mænd havde fået mad, og dertil kom kvinder og børn. | 38 Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn. | 38 And they that did eat were four thousand men, beside women and children. |
39 Så sendte Jesus dem hjem. Selv gik han om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan. | 39 Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan. | 39 And he sent away the multitude, and took ship, and came into the coasts of Magdala. |