Mattæusevangeliet 18 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kort tid efter kom disciplene og spurgte Jesus: »Hvem er egentlig størst i Guds rige?« | 1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget? | 1 At the same time came the disciples unto Jesus, saying, Who is the greatest in the kingdom of heaven? |
| 2 Jesus kaldte et barn hen til sig og stillede det midt imellem disciplene. | 2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem | 2 And Jesus called a little child unto him, and set him in the midst of them, |
| 3 »Hør nu her, « sagde han. »Hvis I ikke ændrer jer og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. | 3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget. | 3 And said, Verily I say unto you, Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven. |
| 4 Den der gør sig lige så lille som barnet her, han er den største i Guds rige. | 4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; | 4 Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven. |
| 5 Hvis nogen tager imod sådan et barn på grund af mig, er det i virkeligheden mig han tager imod. | 5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. | 5 And whoso shall receive one such little child in my name receiveth me. |
| 6 Men stakkels den der får en af de små der tror på mig, til at miste troen. Han vil være bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive smidt i havet. | 6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. | 6 But whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea. |
| 7 Forbandede verden der lokker mennesker væk fra Gud. Det er uundgåeligt at nogle mennesker mister troen, men den der får dem til det, vil blive forbandet. | 7 Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. | 7 Woe unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but woe to that man by whom the offence cometh! |
| 8 Hvis din hånd eller fod får dig til at gøre noget forkert, så hug den af og smid den væk. Det er bedre at du mangler en hånd eller en fod når du går ind til det evige liv, end at du bliver kastet i helvedes ild med hænder og fødder i behold. | 8 Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder og fødder i behold og kastes i den evige ild. | 8 Wherefore if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee: it is better for thee to enter into life halt or maimed, rather than having two hands or two feet to be cast into everlasting fire. |
| 9 Og hvis dit øje får dig til at gøre noget forkert, så riv det ud og smid det væk. Det er bedre at du mangler et øje når du går ind til det evige liv, end at du bliver kastet i helvede med begge øjne i behold. | 9 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje en med begge øjne i behold og kastes i Helvedes ild. | 9 And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes to be cast into hell fire. |
| 10 Pas på at I ikke ser ned på en af de små her. Husk at de har engle i himlen som står ansigt til ansigt med min far. | 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. | 10 Take heed that ye despise not one of these little ones; for I say unto you, That in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven. |
| 11 Jeg, Menneskesønnen, er kommet for at frelse dem der er fortabt. | 11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. | 11 For the Son of man is come to save that which was lost. |
| 12 Hvis en mand har hundrede får og et af dem bliver væk, hvad tror I så han vil gøre? Vil han ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at lede efter det der er forsvundet? | 12 Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i-bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? | 12 How think ye? if a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray? |
| 13 Hvis det lykkes ham at finde det, så kan jeg godt sige jer at han vil glæde sig mere over det ene får end over de nioghalvfems der ikke var blevet væk. | 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. | 13 And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray. |
| 14 På samme måde ønsker jeres far i himlen ikke at miste et eneste af sine børn. | 14 Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. | 14 Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish. |
| 15 Hvis en fra menigheden gør noget forkert, så gå hen og tal med ham om det under fire øjne. Hvis han hører på dig, så har du fået ham tilbage på rette spor. | 15 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. | 15 Moreover if thy brother shall trespass against thee, go and tell him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother. |
| 16 Men hvis han ikke vil høre på dig, skal du tage et par mænd med dig, for der står i Loven at en sag afgøres på to eller tre vidners udsagn. | 16 Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. | 16 But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established. |
| 17 Virker det ikke, må du bringe sagen op for hele menigheden. Og hvis han stadig nægter at høre efter, skal du betragte ham som om han ikke længere hører til hos jer. | 17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. | 17 And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as a heathen man and a publican. |
| 18 Hør hvad jeg siger. Alt hvad I forbyder på jorden, vil være forbudt i himlen, og alt hvad I tillader på jorden, vil være tilladt i himlen. | 18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. | 18 Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth shall be loosed in heaven. |
| 19 Hvis to af jer bliver enige om at bede min far i himlen om noget, vil han give jer det, lige meget hvad det er. | 19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. | 19 Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven. |
| 20 For når to eller tre af jer mødes for at være sammen om troen på mig, så er jeg der også. « | 20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« | 20 For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them. |
| 21 Peter spurgte Jesus: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en der gør noget forkert imod mig? Syv gange?« | 21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« | 21 Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times? |
| 22 »Nej, ikke syv gange, men syvoghalvfjerds gange, « svarede Jesus. | 22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. | 22 Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven. |
| 23 »Lad mig fortælle en historie om hvordan det er i Guds rige. En konge gjorde regnskabet op med sine slaver. | 23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der vil gøre regnskab med sine tjenere. | 23 Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king, which would take account of his servants. |
| 24 Man førte en slave hen til ham der skyldte ti tusinde talenter, en kæmpe stor sum penge. | 24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte titusind talenter, ført frem for ham. | 24 And when he had begun to reckon, one was brought unto him, which owed him ten thousand talents. |
| 25 Han havde ikke noget at betale med, og derfor gav kongen ordre til at han skulle sælges med kone og børn og alt hvad han ejede, så gælden kunne blive betalt tilbage. | 25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans konge og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. | 25 But forasmuch as he had not to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife, and children, and all that he had, and payment to be made. |
| 26 Slaven kastede sig ned på knæ og bønfaldt kongen: »Giv mig lidt tid, så skal jeg nok få det betalt. « | 26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det altsammen. | 26 The servant therefore fell down, and worshipped him, saying, Lord, have patience with me, and I will pay thee all. |
| 27 Kongen fik ondt af slaven, eftergav ham hele gælden og lod ham gå. | 27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. | 27 Then the lord of that servant was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt. |
| 28 Udenfor mødte slaven en af de andre slaver der skyldte ham et mindre beløb på hundrede denarer. Han greb fat i ham, tog kvælertag på ham og sagde: »Betal hvad du skylder!« | 28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! | 28 But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest. |
| 29 Den anden slave kastede sig på knæ for ham. »Giv mig lidt tid, så skal jeg nok få det betalt, « bad han. | 29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. | 29 And his fellowservant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all. |
| 30 Mendet ville slaven ikke. I stedet sørgede han for at den anden kom i fængsel indtil gælden var betalt. | 30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. | 30 And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt. |
| 31 De andre slaver havde set alt hvad der var sket. De blev oprørte og gik til kongen og fortalte det hele. | 31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. | 31 So when his fellowservants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done. |
| 32 Så kaldte kongen på slaven. Han var vred og sagde til ham: ›Du er et ondt menneske. Jeg eftergav dig hele din gæld da du bad mig om det. | 32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld efter gav jeg dig, da du bad mig om det. | 32 Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou desiredst me: |
| 33 Burde du ikke have vist din medslave den samme forståelse?‹ | 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? | 33 Shouldest not thou also have had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee? |
| 34 Og kongen overgav slaven til sine mænd så de kunne torturere ham indtil hele gælden var betalt. | 34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. | 34 And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him. |
| 35 Sådan vil min far i himlen også behandle jer hvis I ikke tilgiver hinanden af et ærligt hjerte. « | 35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« | 35 So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses. |