Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Mattæusevangeliet 20

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 Nu skal I høre en historie om hvordan det er i Guds rige. En vinbonde tog tidligt af sted om morgenen for at hyre folk til at arbejde i sin vingård. 1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgnen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. 1 For the kingdom of heaven is like unto a man that is an householder, which went out early in the morning to hire labourers into his vineyard.
2 Han blev enig med arbejderne om at de skulle have en dagløn på en denar, og så sendte han dem hen til vingården. 2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. 2 And when he had agreed with the labourers for a penny a day, he sent them into his vineyard.
3 Ved nitiden tog bonden af sted igen og fandt flere arbejdere der stod ledige på torvet. 3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, 3 And he went out about the third hour, and saw others standing idle in the marketplace,
4 ›I kan også få arbejde i min vingård, ‹ sagde han til dem. ›Jeg skal nok betale jer en ordentlig dagløn. ‹ 4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. 4 And said unto them; Go ye also into the vineyard, and whatsoever is right I will give you. And they went their way.
5 Så gik de derhen. Både ved tolvtiden og igen omkring klokken tre tog bonden af sted og hyrede folk. 5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. 5 Again he went out about the sixth and ninth hour, and did likewise.
6 Og da han klokken fem tog hen til torvet endnu engang, fandt han nogle flere ledige. ›Hvorfor har I stået her hele dagen uden at lave noget?‹ spurgte han. 6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? 6 And about the eleventh hour he went out, and found others standing idle, and saith unto them, Why stand ye here all the day idle?
7 ›Fordi ingen har hyret os, ‹ svarede de. ›I kan også få arbejde i min vingård, ‹ sagde bonden. 7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. 7 They say unto him, Because no man hath hired us. He saith unto them, Go ye also into the vineyard; and whatsoever is right, that shall ye receive.
8 Da det blev aften, sagde vinbonden til sin forvalter: ›Kald arbejderne sammen, og giv dem deres løn. Begynd med de sidste, og slut af med dem der kom først. ‹ 8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. 8 So when even was come, the lord of the vineyard saith unto his steward, Call the labourers, and give them their hire, beginning from the last unto the first.
9 Så kom de arbejdere der var blevet hyret klokken fem, og de fik hver en denar. 9 Og de, der var blevet lejet i det ellevte time, kom og fik hver en denar. 9 And when they came that were hired about the eleventh hour, they received every man a penny.
10 Da turen kom til dem der var blevet ansat først, troede de at de ville få mere, men de fik også en denar. 10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. 10 But when the first came, they supposed that they should have received more; and they likewise received every man a penny.
11 De blev vrede og beklagede sig til vinbonden: 11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren 11 And when they had received it, they murmured against the goodman of the house,
12 ›De der kom klokken fem, har kun arbejdet en time. Hvorfor skal de have det samme som os der har slidt og slæbt hele dagen i den stegende hede?‹ 12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. 12 Saying, These last have wrought but one hour, and thou hast made them equal unto us, which have borne the burden and heat of the day.
13 Bonden sagde: ›Jeg har ikke gjort noget forkert over for dig, min ven. Aftalte vi ikke at du skulle have en denar? 13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? 13 But he answered one of them, and said, Friend, I do thee no wrong: didst not thou agree with me for a penny?
14 Tag dine penge, og gå din vej! Jeg har valgt at give dem der blev ansat sidst, det samme som dig. 14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. 14 Take that thine is, and go thy way: I will give unto this last, even as unto thee.
15 Har jeg måske ikke lov til at gøre hvad jeg vil med det der tilhører mig? Eller ser du dig ond på mig fordi jeg gør noget godt?‹ 15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? 15 Is it not lawful for me to do what I will with mine own? Is thine eye evil, because I am good?
16 På den måde vil de første komme sidst, og de sidste komme først. « 16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.« 16 So the last shall be first, and the first last: for many be called, but few chosen.
17 Jesus var på vej til Jerusalem. Undervejs tog han de tolv disciple til side og sagde: 17 Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: 17 And Jesus going up to Jerusalem took the twelve disciples apart in the way, and said unto them,
18 »Nu tager vi til Jerusalem, og der bliver jeg, Menneskesønnen, overgivet til de jødiske ledere. 18 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, 18 Behold, we go up to Jerusalem; and the Son of man shall be betrayed unto the chief priests and unto the scribes, and they shall condemn him to death,
19 De vil dømme mig til døden og sende mig videre til romerne, og jeg vil blive hånet, pisket og korsfæstet. Men efter tre dage vil jeg stå op fra de døde. « 19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.« 19 And shall deliver him to the Gentiles to mock, and to scourge, and to crucify him: and the third day he shall rise again.
20 Så kom Jakob og Johannes’ mor hen til Jesus med sine to sønner. Hun faldt på knæ for ham og ville bede ham om noget. 20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. 20 Then came to him the mother of Zebedee's children with her sons, worshipping him, and desiring a certain thing of him.
21 »Hvad vil du?« spurgte han hende, og hun svarede: »Lov mig at du giver mine sønner de to vigtigste pladser i regeringen når du bliver konge« 21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« 21 And he said unto her, What wilt thou? She saith unto him, Grant that these my two sons may sit, the one on thy right hand, and the other on the left, in thy kingdom.
22 »I ved ikke hvad I beder om, « svarede Jesus. »Er I parat til at dø for sagen ligesom mig?« »Ja, det er vi, « svarede de. 22 Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. 22 But Jesus answered and said, Ye know not what ye ask. Are ye able to drink of the cup that I shall drink of, and to be baptized with the baptism that I am baptized with? They say unto him, We are able.
23 Han svarede: »Det kommer I også til, men det er ikke mig der bestemmer hvem der skal have de vigtigste pladser. Det er min far der afgør det. « 23 Han sagde til dem: »Mit bæger skal i vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« 23 And he saith unto them, Ye shall drink indeed of my cup, and be baptized with the baptism that I am baptized with: but to sit on my right hand, and on my left, is not mine to give, but it shall be given to them for whom it is prepared of my Father.
24 Da de ti andre disciple hørte det, blev de rasende på de to brødre. 24 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. 24 And when the ten heard it, they were moved with indignation against the two brethren.
25 Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: »I ved hvordan konger hersker og bestemmer over deres folk, og hvordan de store bruger deres magt. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. 25 But Jesus called them unto him, and said, Ye know that the princes of the Gentiles exercise dominion over them, and they that are great exercise authority upon them.
26 Sådan skal det ikke være hos jer. Den der vil være stor, skal være de andres tjener, 26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, 26 But it shall not be so among you: but whosoever will be great among you, let him be your minister;
27 og den der vil være leder, skal være slave for de andre. 27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, 27 And whosoever will be chief among you, let him be your servant:
28 På samme måde er jeg, Menneskesønnen, ikke kommet for at andre skal tjene mig, men for selv at være tjener. Med mit liv skal jeg købe mange mennesker fri. « 28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« 28 Even as the Son of man came not to be ministered unto, but to minister, and to give his life a ransom for many.
29 De tog igennem Jeriko, og en stor flok fulgtes med dem. 29 Da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham. 29 And as they departed from Jericho, a great multitude followed him.
30 To blinde tiggere sad i vejkanten og hørte Jesus komme forbi. De råbte til ham: »Hjælp os, Herre!« 30 Og se, to blinde, der sad ved vejen, hørte, at Jesus kom forbi, og de råbte: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« 30 And, behold, two blind men sitting by the way side, when they heard that Jesus passed by, cried out, saying, Have mercy on us, O Lord, thou son of David.
31 Folk prøvede at få dem til at holde mund, men de råbte bare endnu højere: »Hjælp os, Herre!« 31 Skaren truede ad dem for at få dem til at tie stille; men de råbte bare endnu højere: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« 31 And the multitude rebuked them, because they should hold their peace: but they cried the more, saying, Have mercy on us, O Lord, thou son of David.
32 Jesus standsede og kaldte på dem. »Hvad er det I vil have mig til at gøre?« spurgte han. 32 Og Jesus stod stille, kaldte på dem og sagde: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« 32 And Jesus stood still, and called them, and said, What will ye that I shall do unto you?
33 »Giv os synet igen, Herre, «svarede de. 33 De svarede ham: »Herre, at vore øjne må blive åbnet.« 33 They say unto him, Lord, that our eyes may be opened.
34 Jesus fik ondt af dem og rørte ved deres øjne. I samme øjeblik kunne de se igen, og de sluttede sig til ham. 34 Og Jesus fik medynk med dem og rørte ved deres øjne. Straks kunne de se, og de fulgte ham. 34 So Jesus had compassion on them, and touched their eyes: and immediately their eyes received sight, and they followed him.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel