Mattæusevangeliet 21 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Da de nærmede sig Jerusalem og var nået til Betfage på Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted. | 1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oli-bjerget, sendte Jesus to disciple af sted | 1 And when they drew nigh unto Jerusalem, and were come to Bethphage, unto the mount of Olives, then sent Jesus two disciples, |
| 2 »I skal gå ind i landsbyen derovre. Lige når I kommer derind, finder I et æsel som står bundet sammen med sit føl. Bind dem op og tag dem med tilbage til mig. | 2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen herover, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. | 2 Saying unto them, Go into the village over against you, and straightway ye shall find an ass tied, and a colt with her: loose them, and bring them unto me. |
| 3 Hvis nogen siger noget til jer, skal I forklare at det er deres herre der har brug for dem, og at han snart sender dem tilbage. « | 3 Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« | 3 And if any man say ought unto you, ye shall say, The Lord hath need of them; and straightway he will send them. |
| 4 På den måde gik det Gud havde sagt, i opfyldelse. Hos profeterne står der nemlig: | 4 Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: | 4 All this was done, that it might be fulfilled which was spoken by the prophet, saying, |
| 5 Sig til Jerusalem: Se, din konge kommer til dig. Han rider ydmygt, på et æsel, ja, på et æsels føl. | 5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. | 5 Tell ye the daughter of Sion, Behold, thy King cometh unto thee, meek, and sitting upon an ass, and a colt the foal of an ass. |
| 6 Så tog disciplene af sted og gjorde som Jesus havde sagt. | 6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. | 6 And the disciples went, and did as Jesus commanded them, |
| 7 De hentede æslet og føllet og lagde deres kapper hen over dyrene, og Jesus satte sig op. | 7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. | 7 And brought the ass, and the colt, and put on them their clothes, and they set him thereon. |
| 8 De mange mennesker der fulgte dem, lagde deres kapper ud på vejen, og nogle skar grene af træerne og spredte dem på vejen. | 8 Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. | 8 And a very great multitude spread their garments in the way; others cut down branches from the trees, and strowed them in the way. |
| 9 Der gik folk både foran og bagved Jesus, og de råbte alle sammen: »Hosianna. Gud velsigne Davids søn. Han kommer i Herrens navn. Hosianna, himmelske Gud. « | 9 Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! | 9 And the multitudes that went before, and that followed, cried, saying, Hosanna to the son of David: Blessed is he that cometh in the name of the Lord; Hosanna in the highest. |
| 10 Da han red ind i Jerusalem, blev der uro i hele byen. | 10 Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: »Hvem er han?« | 10 And when he was come into Jerusalem, all the city was moved, saying, Who is this? |
| 11 Folk sagde: »Hvem er han?« »Det er Jesus, « svarede de der fulgtes med ham. »Profeten fra Nazaret i Galilæa. « | 11 og skarerne svarede: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« | 11 And the multitude said, This is Jesus the prophet of Nazareth of Galilee. |
| 12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen og gav sig til at jage alle dem væk der købte og solgte offerdyr. Han væltede bordene hos dem der vekslede penge, og dem der solgte duer, og sagde til dem: | 12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, | 12 And Jesus went into the temple of God, and cast out all them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves, |
| 13 »I Skrifterne står der: ›Mit hus skal være et bedehus‹, men I gør det til en røverhule. « | 13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus.« Men I gør det til en røverkule.« | 13 And said unto them, It is written, My house shall be called the house of prayer; but ye have made it a den of thieves. |
| 14 Blinde og lamme kom hen til Jesus i templet, og han gjorde dem raske. | 14 Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. | 14 And the blind and the lame came to him in the temple; and he healed them. |
| 15 De jødiske ledere blev rasende da de så hans mirakler og hørte børnene i templet råbe: »Hosianna, Davids søn«. | 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undere, han gjorde, og da de så børnene på tempelpladsen, som råbte: »Hosianna, Davids søn!« blev de vrede, | 15 And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the son of David; they were sore displeased, |
| 16 »Hører du ikke hvad de siger?« spurgte de Jesus. »Jo, « svarede han, »men har I ikke læst hvad der står i Skrifterne: ›Du får børn og spæde til at hylde dig‹«. | 16 og de spurgte ham: »Hører du ikke, hvad de siger?« Men Jesus svarede dem: »Jo, har I aldrig læst: »Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang«? | 16 And said unto him, Hearest thou what these say? And Jesus saith unto them, Yea; have ye never read, Out of the mouth of babes and sucklings thou hast perfected praise? |
| 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania hvor han overnattede. | 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania og overnattede dér. | 17 And he left them, and went out of the city into Bethany; and he lodged there. |
| 18 Tidligt næste morgen blev han sulten da han var på vej ind til byen igen. | 18 Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. | 18 Now in the morning as he returned into the city, he hungered. |
| 19 Han fik øje på et figentræ og gik derhen, men der var ikke andet end blade på det. Så sagde han til træet: »Du kommer aldrig mere til at bære frugt, « og i samme øjeblik visnede det. | 19 Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. | 19 And when he saw a fig tree in the way, he came to it, and found nothing thereon, but leaves only, and said unto it, Let no fruit grow on thee henceforward for ever. And presently the fig tree withered away. |
| 20 Disciplene så det og undrede sig. »Hvordan kunne træet visne så pludseligt?« spurgte de. | 20 Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme?« | 20 And when the disciples saw it, they marvelled, saying, How soon is the fig tree withered away! |
| 21 »Hør nu her, « svarede Jesus. »Hvis I virkelig tror og ikke tvivler, så kan I gøre det samme som jeg gjorde – og ikke kun med figentræet. I vil også kunne sige til bjerget der: ›Løft dig op og kast dig ud i havet‹, og så vil det ske. | 21 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. | 21 Jesus answered and said unto them, Verily I say unto you, If ye have faith, and doubt not, ye shall not only do this which is done to the fig tree, but also if ye shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; it shall be done. |
| 22 Når I tror, vil I få alt det I beder om i jeres bønner. « | 22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.« | 22 And all things, whatsoever ye shall ask in prayer, believing, ye shall receive. |
| 23 Han gik ind i templet, og mens han underviste, kom de jødiske ledere hen til ham og spurgte: »Hvilken myndighed har du til at gøre alt det du gør? Hvem har givet dig ret til det?« | 23 Da Jesus var kommet ind på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han underviste, og spurgte: »Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til det« | 23 And when he was come into the temple, the chief priests and the elders of the people came unto him as he was teaching, and said, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority? |
| 24 Jesus svarede: »Jeg vil også spørge jer om en ting. Hvis I kan svare mig, så vil jeg fortælle jer hvem der har givet mig ret til at gøre det jeg gør. | 24 Jesus svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om en ting, og hvis I svarer mig, så vil jeg også sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. | 24 And Jesus answered and said unto them, I also will ask you one thing, which if ye tell me, I in like wise will tell you by what authority I do these things. |
| 25 Når Johannes døbte folk, havde han så myndigheden til det fra Gud eller fra mennesker?« De diskuterede det med hinanden: »Hvis vi siger ›fra Gud‹, vil han spørge os hvorfor vi så ikke troede på ham, | 25 Johannes' dåb, hvor var den fra? Fra himlen eller fra mennesker?« De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge os: Hvorfor troede I ham da ikke? | 25 The baptism of John, whence was it? from heaven, or of men? And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say unto us, Why did ye not then believe him? |
| 26 og hvis vi siger ›fra mennesker‹, er vi bange for folks reaktion, for de ser alle sammen Johannes som en profet. « | 26 Men hvis vi siger: Fra mennesker! må vi frygte for skaren, for alle mener, at Johannes er en profet.« | 26 But if we shall say, Of men; we fear the people; for all hold John as a prophet. |
| 27 Derfor svarede de: »Det ved vi ikke. « »Så vil jeg heller ikke sige hvem der giver mig ret til at gøre det jeg gør. « | 27 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg her heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette. Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. | 27 And they answered Jesus, and said, We cannot tell. And he said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things. |
| 28 Hvad mener I i øvrigt om historien her: En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: »I dag er der noget arbejde du skal gøre ude på vinmarken. « | 28 Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. | 28 But what think ye? A certain man had two sons; and he came to the first, and said, Son, go work to day in my vineyard. |
| 29 »Det vil jeg ikke, « sagde sønnen, men lidt senere fortrød han og gik alligevel derhen. | 29 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. | 29 He answered and said, I will not: but afterward he repented, and went. |
| 30 Manden gik også hen til sin anden søn og sagde det samme til ham. »Ja far, det skal jeg nok, « svarede han, men han gik ikke derud. | 30 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. | 30 And he came to the second, and said likewise. And he answered and said, I go, sir: and went not. |
| 31 Hvem af de to gjorde det deres far ville have?« »Det gjorde den første, « svarede de. »Jeg kan godt sige jer at skatteopkrævere og prostituerede vil komme ind i Guds rige før jer. « sagde Jesus. | 31 Hvem af de to gjorde deres fars vilje?« De svarede: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. | 31 Whether of them twain did the will of his father? They say unto him, The first. Jesus saith unto them, Verily I say unto you, That the publicans and the harlots go into the kingdom of God before you. |
| 32 »Johannes viste jer vejen til Gud, men I troede ikke på ham. Det gjorde de til gengæld. Og selvom I så deres tro, fortrød I ikke, og I begyndte ikke at tro på ham. | 32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham. | 32 For John came unto you in the way of righteousness, and ye believed him not: but the publicans and the harlots believed him: and ye, when ye had seen it, repented not afterward, that ye might believe him. |
| 33 Jeg vil fortælle en anden lignelse. En mand anlagde en vingård. Han satte et hegn op omkring den, lavede en vinpresse og byggede et vagttårn. Så forpagtede han marken bort til nogle vinbønder og rejste sin vej. | 33 Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. | 33 Hear another parable: There was a certain householder, which planted a vineyard, and hedged it round about, and digged a winepress in it, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country: |
| 34 Da vinhøsten nærmede sig, sendte ejeren sine slaver hen til forpagterne for at få sin høst. | 34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. | 34 And when the time of the fruit drew near, he sent his servants to the husbandmen, that they might receive the fruits of it. |
| 35 Men de overfaldt slaverne; én slog de, én dræbte de og en tredje stenede de. | 35 Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. | 35 And the husbandmen took his servants, and beat one, and killed another, and stoned another. |
| 36 Ejeren sendte igen nogle slaver derud, denne gang flere end første gang, men dem behandlede forpagterne på samme måde. | 36 Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. | 36 Again, he sent other servants more than the first: and they did unto them likewise. |
| 37 Til sidst sendte han sin søn af sted fordi han var sikker på de ville respektere ham. | 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. | 37 But last of all he sent unto them his son, saying, They will reverence my son. |
| 38 Men da forpagterne så ham, sagde de til hinanden:»Der har vi arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel så vi kan få hans arv. « | 38 Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. | 38 But when the husbandmen saw the son, they said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and let us seize on his inheritance. |
| 39 Og så slæbte de ham uden for vingården og slog ham ihjel. | 39 Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slå ham ihjel. | 39 And they caught him, and cast him out of the vineyard, and slew him. |
| 40 Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?« | 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?« | 40 When the lord therefore of the vineyard cometh, what will he do unto those husbandmen? |
| 41 De jødiske ledere svarede: »De grusomme mennesker vil han give en grusom død, og vingården vil han forpagte ud til nogle andre der vil give ham høsten til tiden. « | 41 De svarede ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.« | 41 They say unto him, He will miserably destroy those wicked men, and will let out his vineyard unto other husbandmen, which shall render him the fruits in their seasons. |
| 42 »Har I aldrig læst at der står sådan her i Skrifterne, « spurgte Jesus: »Den sten som bygmestrene kasserede, er blevet husets hjørnesten. Gud har givet os den, og for os er den et vidunder. | 42 Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? | 42 Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner: this is the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes? |
| 43 Derfor siger jeg jer at Guds rige vil blive taget fra jer og givet til et folk der vil få det til at give udbytte. | 43 Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. | 43 Therefore say I unto you, The kingdom of God shall be taken from you, and given to a nation bringing forth the fruits thereof. |
| 44 Alle der falder over stenen, vil blive lemlæstet, og dem som stenen falder på, vil blive knust. « | 44 Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« | 44 And whosoever shall fall on this stone shall be broken: but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder. |
| 45 De jødiske ledere og farisæerne forstod godt at det var dem han hentydede til. | 45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hvad hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. | 45 And when the chief priests and Pharisees had heard his parables, they perceived that he spake of them. |
| 46 De ville helst have arresteret ham på stedet, men de var bange for de mange mennesker der så ham som en profet. | 46 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet. | 46 But when they sought to lay hands on him, they feared the multitude, because they took him for a prophet. |