Mattæusevangeliet 22 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Jesus fortsatte: | 1 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: | 1 And Jesus answered and spake unto them again by parables, and said, |
| 2 »Historien her viser hvordan det er i Guds rige. En konge holdt bryllup for sin søn. | 2 »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. | 2 The kingdom of heaven is like unto a certain king, which made a marriage for his son, |
| 3 Han sendte sine slaver af sted for at hente de gæster der var inviteret til festen, men de ville ikke komme. | 3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. | 3 And sent forth his servants to call them that were bidden to the wedding: and they would not come. |
| 4 Så sendte han nogle andre slaver ud og bad dem sige til de indbudte: ›Festmiddagen er klar, de bedste okser og kalve er slagtet, og alt er parat. Kom til brylluppet!‹ | 4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! | 4 Again, he sent forth other servants, saying, Tell them which are bidden, Behold, I have prepared my dinner: my oxen and my fatlings are killed, and all things are ready: come unto the marriage. |
| 5 Nogle var ligeglade og gik deres vej – en af dem skyndte sig ud til sin mark, en anden gik hen i sin forretning. | 5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, | 5 But they made light of it, and went their ways, one to his farm, another to his merchandise: |
| 6 Andre overfaldt ligefrem slaverne, mishandlede dem og slog dem ihjel. | 6 og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. | 6 And the remnant took his servants, and entreated them spitefully, and slew them. |
| 7 Så blev kongen rasende. Han sendte soldater af sted og gav dem ordre til at slå morderne ihjel og brænde deres by af. | 7 Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. | 7 But when the king heard thereof, he was wroth: and he sent forth his armies, and destroyed those murderers, and burned up their city. |
| 8 Også sagde han til sine slaver: ›Alt er klart til brylluppet, men de indbudte gæster var ikke værd at have med til festen. | 8 Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. | 8 Then saith he to his servants, The wedding is ready, but they which were bidden were not worthy. |
| 9 Gå nu helt ud i udkanten af byen og inviter alle og enhver til brylluppet. ‹ | 9 Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. | 9 Go ye therefore into the highways, and as many as ye shall find, bid to the marriage. |
| 10 De gik ud på gader og stræder og hentede alle dem de kunne finde, uanset om de var gode eller onde. Bryllupssalen blev fyldt med gæster. | 10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. | 10 So those servants went out into the highways, and gathered together all as many as they found, both bad and good: and the wedding was furnished with guests. |
| 11 Kongen kom ind for at hilse på gæsterne, og her fik han øje på en mand der ikke var i festtøj. | 11 Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. | 11 And when the king came in to see the guests, he saw there a man which had not on a wedding garment: |
| 12 ›Kære ven, ‹ sagde kongen, ›hvordan er du kommet herind uden at være klædt om?‹ Det svarede manden ikke på. | 12 Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. | 12 And he saith unto him, Friend, how camest thou in hither not having a wedding garment? And he was speechless. |
| 13 Så sagde kongen til sine slaver: ›Bind ham på hænder og fødder, og kast ham ud i mørket udenfor hvor de græder og skærer tænder. ‹ | 13 Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 13 Then said the king to the servants, Bind him hand and foot, and take him away, and cast him into outer darkness; there shall be weeping and gnashing of teeth. |
| 14 Der er nemlig mange der er indbudt, men kun få der bliver udvalgt. « | 14 Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.« | 14 For many are called, but few are chosen. |
| 15 Så besluttede farisæerne at de ville lægge en fælde for Jesus. | 15 Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. | 15 Then went the Pharisees, and took counsel how they might entangle him in his talk. |
| 16 De sendte deres folk af sted sammen med nogle af dem der støttede Herodes, og bad dem sige: »Rabbi. Vi ved at vi kan stole på dig, og at du fortæller os sandheden om hvad det er Gud vil. Du retter dig ikke efter hvad andre siger, og gør ikke forskel på folk. | 16 Da sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. | 16 And they sent out unto him their disciples with the Herodians, saying, Master, we know that thou art true, and teachest the way of God in truth, neither carest thou for any man: for thou regardest not the person of men. |
| 17 Så sig os hvad du mener: Er det tilladt for os jøder at betale skat til den romerske kejser eller ej?« | 17 Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?« | 17 Tell us therefore, What thinkest thou? Is it lawful to give tribute unto Caesar, or not? |
| 18 Men Jesus gennemskuede dem og sagde: »I er nogle hyklere. Hvorfor sætter I mig på prøve? | 18 Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? | 18 But Jesus perceived their wickedness, and said, Why tempt ye me, ye hypocrites? |
| 19 Vis mig den mønt man betaler skat med. « De rakte ham en denar. | 19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. | 19 Show me the tribute money. And they brought unto him a penny. |
| 20 »Hvem har sit billede og navn på mønten?« spurgte Jesus. | 20 Og hans spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« | 20 And he saith unto them, Whose is this image and superscription? |
| 21 »Kejseren, « svarede de. »Så giv kejseren det der tilhører kejseren, og Gud det der tilhører Gud, « sagde Jesus. | 21 »Kejserens,« svarede de. Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 21 They say unto him, Caesar's. Then saith he unto them, Render therefore unto Caesar the things which are Caesar's; and unto God the things that are God's. |
| 22 Det svar overraskede dem, og de lod ham være og gik. | 22 Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. | 22 When they had heard these words, they marvelled, and left him, and went their way. |
| 23 Samme dag kom en gruppe saddukæere hen til Jesus. Det er dem der ikke tror på at man kan stå op fra de døde. | 23 Samme dag kom der nogle saddukæere og sagde, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: »Mester, Moses har sagt, at dør en mand barnløs, skal hans bror gifte sig med hans hustru, fordi han er svoger til hende, og skaffe sin bror afkom. | 23 The same day came to him the Sadducees, which say that there is no resurrection, and asked him, |
| 24 »Rabbi, « sagde de til ham. »Der står jo i Loven at hvis en mand dør uden at have fået børn, skal hans bror gifte sig med enken for at føre slægten videre på sin døde brors vegne. | 24 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. | 24 Saying, Master, Moses said, If a man die, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed unto his brother. |
| 25 Men hør nu her, hos os var der engang syv brødre. Den ældste giftede sig og døde, og da han ikke havde nogen børn, giftede hans bror sig med enken. | 25 Vi havde et tilfælde med syv brødre. Den første giftede sig og døde uden at få børn og efterlod sin hustru til sin bror. | 25 Now there were with us seven brethren: and the first, when he had married a wife, deceased, and, having no issue, left his wife unto his brother: |
| 26 Men han døde også, og på samme måde gik det med den tredje og alle de andre brødre. | 26 På samme måde gik det også den tredje, ja, alle syv. | 26 Likewise the second also, and the third, unto the seventh. |
| 27 Som den sidste af dem døde kvinden. | 27 Til allersidst døde kvinden. | 27 And last of all the woman died also. |
| 28 Men når de engang står op fra de døde, hvem af de syv skal så have hende til kone? De har jo alle sammen været gift med hende. « | 28 Hvem af de syv skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.« | 28 Therefore in the resurrection whose wife shall she be of the seven? for they all had her. |
| 29 »I tager fuldstændigfejl fordi I hverken forstår Skrifterne eller ved hvad Gud kan, « svarede Jesus. | 29 Jesus svarede dem: »I er på vildspor, for I kender hverken Skrifterne eller Guds magt. | 29 Jesus answered and said unto them, Ye do err, not knowing the scriptures, nor the power of God. |
| 30 »Når de døde genopstår, er der ingen der er gift. De er som engle i himlen. | 30 I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen. | 30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are as the angels of God in heaven. |
| 31 Og det fremgår af Loven at de døde virkelig genopstår. Har I måske ikke læst hvad Gud har sagt til jer: | 31 Og om de dødes opstandelse, har I så ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, der siger: | 31 But as touching the resurrection of the dead, have ye not read that which was spoken unto you by God, saying, |
| 32 ›Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. ‹ De må altså være levende, for Gud er ikke Gud for de døde, men for de levende. « | 32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? Han er ikke Gud for døde, men for levende.« | 32 I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? God is not the God of the dead, but of the living. |
| 33 Jesus’ undervisning gjorde stort indtryk på tilhørerne. | 33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. | 33 And when the multitude heard this, they were astonished at his doctrine. |
| 34 Farisæerne hørte at han havde lukket munden på saddukæerne, og de samlede sig om ham. | 34 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, | 34 But when the Pharisees had heard that he had put the Sadducees to silence, they were gathered together. |
| 35 En af dem der underviste i Loven, udfordrede ham. | 35 og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: | 35 Then one of them, which was a lawyer, asked him a question, tempting him, and saying, |
| 36 »Rabbi, hvad er det vigtigste bud i Loven?« spurgte han. | 36 »Mester, hvad er det største bud i loven?« | 36 Master, which is the great commandment in the law? |
| 37 »Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og med hele din forstand, « svarede Jesus. | 37 Han sagde: »»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.« | 37 Jesus said unto him, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind. |
| 38 »Det er det første og vigtigste bud. | 38 Det er det største og det første bud. | 38 This is the first and great commandment. |
| 39 Men der er et andet bud der er lige så vigtigt: Du skal elske andre på samme måde som du elsker dig selv. | 39 Men der er et andet, som står lige med det: »Du skal elske din næste som dig selv.« | 39 And the second is like unto it, Thou shalt love thy neighbour as thyself. |
| 40 De to bud er grundlaget for både Loven og profeterne. « | 40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.« | 40 On these two commandments hang all the law and the prophets. |
| 41 Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem. | 41 Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: | 41 While the Pharisees were gathered together, Jesus asked them, |
| 42 »Hvad forestiller I jer om Messias? Hvem nedstammer han fra?« »Han kommer fra Davids slægt, « svarede de. | 42 »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« | 42 Saying, What think ye of Christ? whose son is he? They say unto him, The son of David. |
| 43 »Hvordan kan David så kalde ham min herre? Han har jo selv sagt sådan her mens han var inspireret af Helligånden: | 43 Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: | 43 He saith unto them, How then doth David in spirit call him Lord, saying, |
| 44 Gud sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side indtil jeg får lagt fjenderne for dine fødder. | 44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?« | 44 The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool? |
| 45 Når David på den måde kalder Messias for ›min herre‹, hvordan kan Messias så nedstamme fra David?« | 45 Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« | 45 If David then call him Lord, how is he his son? |
| 46 Ingen kunne svare med så meget som et ord, og efter den dag var der ikke længere nogen der turde spørge ham om noget. | 46 Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget. | 46 And no man was able to answer him a word, neither durst any man from that day forth ask him any more questions. |