Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Mikas bog 7

1992

King James Version

1 Ve mig! Jeg har det, som når frugten samles ind, ved efterslæt efter vinhøsten; der er ingen druer, jeg kan spise, ingen tidlige figner, jeg har lyst til. 1 Woe is me! for I am as when they have gathered the summer fruits, as the grapegleanings of the vintage: there is no cluster to eat: my soul desired the firstripe fruit.
2 De fromme er forsvundet fra landet, der findes ingen retskafne mennesker. Alle ligger på lur efter blod og jager hinanden i fordærv; 2 The good man is perished out of the earth: and there is none upright among men: they all lie in wait for blood; they hunt every man his brother with a net.
3 deres hænder er villige til at gøre det onde. Stormanden kræver ind, dommeren vil have betaling, rigmanden forlanger, hvad han har lyst til, de fordrejer alting; 3 That they may do evil with both hands earnestly, the prince asketh, and the judge asketh for a reward; and the great man, he uttereth his mischievous desire: so they wrap it up.
4 de bedste af dem er som en tornebusk, de retskafne som et tjørnekrat! Den dag, dine vægtere meldte, straffens dag, er kommet; nu rammes du af den forvirring, de meldte om. 4 The best of them is as a brier: the most upright is sharper than a thorn hedge: the day of thy watchmen and thy visitation cometh; now shall be their perplexity.
5 Tro ikke på jeres venner, stol ikke på jeres frænder; sæt lås for din mund for hende, der hviler i din favn. 5 Trust ye not in a friend, put ye not confidence in a guide: keep the doors of thy mouth from her that lieth in thy bosom.
6 For en søn foragter sin far, en datter rejser sig imod sin mor, en svigerdatter imod sin svigermor, en mand får sine husfolk til fjender 6 For the son dishonoureth the father, the daughter riseth up against her mother, the daughter in law against her mother in law; a man's enemies are the men of his own house.
7 Jeg spejder efter Herren, jeg venter på min frelses Gud. Min Gud vil høre mig! 7 Therefore I will look unto the LORD; I will wait for the God of my salvation: my God will hear me.
8 Du skal ikke glæde dig over mig, fjende, for jeg faldt, men rejser mig igen, jeg bor i mørke, men Herren er mit lys. 8 Rejoice not against me, O mine enemy: when I fall, I shall arise; when I sit in darkness, the LORD shall be a light unto me.
9 Jeg har syndet mod Herren og må bære hans vrede, indtil han har ført min sag og skaffet mig ret; han vil lede mig ud i lyset, så jeg ser hans retfærdighed. 9 I will bear the indignation of the LORD, because I have sinned against him, until he plead my cause, and execute judgment for me: he will bring me forth to the light, and I shall behold his righteousness.
10 Min fjende skal se det og dækkes af skam, hun, som sagde til mig: »Hvor er Herren din Gud?« Mine øjne skal fryde sig over hende, når hun bliver trampet ned som gadeskarn. 10 Then she that is mine enemy shall see it, and shame shall cover her which said unto me, Where is the LORD thy God? mine eyes shall behold her: now shall she be trodden down as the mire of the streets.
11 Den dag kommer, da dine gærder bygges op, den dag, da dine grænser udvides, 11 In the day that thy walls are to be built, in that day shall the decree be far removed.
12 den dag, da de kommer til dig fra Assyriens og Egyptens byer, ja, fra Egypten til Eufrat, fra hav til hav og fra-bjerg til-bjerg.12 In that day also he shall come even to thee from Assyria, and from the fortified cities, and from the fortress even to the river, and from sea to sea, and from mountain to mountain.
13 Men jorden bliver til ødemark på grund af dens beboere; det er frugten af deres gerninger. 13 Notwithstanding the land shall be desolate because of them that dwell therein, for the fruit of their doings.
14 Vogt dit folk med staven, de får, du ejer, dem som bor alene i skoven, midt i frugthaven; de skal græsse i Bashan og Gilead som i fortidens dage. 14 Feed thy people with thy rod, the flock of thine heritage, which dwell solitarily in the wood, in the midst of Carmel: let them feed in Bashan and Gilead, as in the days of old.
15 Lad os se undere, som dengang du drog ud af Egypten. 15 According to the days of thy coming out of the land of Egypt will I show unto him marvellous things.
16 Folkene skal se det og blive til skamme trods al deres styrke; 16 The nations shall see and be confounded at all their might: they shall lay their hand upon their mouth, their ears shall be deaf.
17 de skal lægge hånden på munden, deres ører bliver døve, de skal slikke støv som slanger, som jordens kryb. Skælvende for Herren vor Gud kommer de frem fra deres skjul; de skal frygte og bæve for dig! 17 They shall lick the dust like a serpent, they shall move out of their holes like worms of the earth: they shall be afraid of the LORD our God, and shall fear because of thee.
18 Hvilken gud er som du, der tilgiver skyld og bærer over med synd hos den rest, du ejer? Du, som ikke bliver ved at være vred, men holder af at vise godhed; 18 Who is a God like unto thee, that pardoneth iniquity, and passeth by the transgression of the remnant of his heritage? he retaineth not his anger for ever, because he delighteth in mercy.
19 han viser os atter barmhjertighed og træder al vor skyld under fode. Du kaster alle vore synder i havets dyb! 19 He will turn again, he will have compassion upon us; he will subdue our iniquities; and thou wilt cast all their sins into the depths of the sea.
20 Du viser troskab mod Jakob, og trofasthed mod Abraham, sådan som du tilsvor vore fædre i gamle dage. 20 Thou wilt perform the truth to Jacob, and the mercy to Abraham, which thou hast sworn unto our fathers from the days of old.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel