Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Nehemias bog 2

1992

King James Version

1 I kong Artaxerxes' tyvende regeringsår, i måneden nisan, da jeg havde tilsyn med vinen, bar jeg vinen frem og gav kongen den. Jeg havde ikke før set mismodig ud, når jeg stod foran kongen, 1 And it came to pass in the month Nisan, in the twentieth year of Artaxerxes the king, that wine was before him: and I took up the wine, and gave it unto the king. Now I had not been beforetime sad in his presence.
2 så kongen spurgte mig: "Hvorfor ser du mismodig ud, når du ikke er syg? Det kan kun være, fordi du er ked af det." Jeg blev meget bange, 2 Wherefore the king said unto me, Why is thy countenance sad, seeing thou art not sick? this is nothing else but sorrow of heart. Then I was very sore afraid,
3 men svarede kongen: "Kongen leve evigt! Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig, når byen med mine fædres grave ligger i ruiner, og dens porte er fortæret af ild.?" 3 And said unto the king, Let the king live for ever: why should not my countenance be sad, when the city, the place of my fathers' sepulchres, lieth waste, and the gates thereof are consumed with fire?
4 Kongen spurgte mig: "Hvad er det, du ønsker?" Jeg bad til himlens Gud 4 Then the king said unto me, For what dost thou make request? So I prayed to the God of heaven.
5 og sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, og hvis du har godhed for din tjener, så lad mig tage til Juda, til byen med mine fædres grave, så jeg kan genopbygge den." 5 And I said unto the king, If it please the king, and if thy servant have found favour in thy sight, that thou wouldest send me unto Judah, unto the city of my fathers' sepulchres, that I may build it.
6 Kongen svarede mig, mens dronningen sad ved hans side: "Hvor længe vil din rejse vare, og hvornår kommer du tilbage?" Da kongen billigede, at jeg tog af sted, meddelte jeg ham tidspunktet. 6 And the king said unto me, (the queen also sitting by him,) For how long shall thy journey be? and when wilt thou return? So it pleased the king to send me; and I set him a time.
7 Og jeg sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, så lad mig få breve med til statholderne i provinsen Hinsides Floden, om at de skal lade mig rejse igennem, så jeg kan komme til Juda. 7 Moreover I said unto the king, If it please the king, let letters be given me to the governors beyond the river, that they may convey me over till I come into Judah;
8 Lad mig også få et brev til Asaf, der har tilsyn med kongens parker, om at han skal give mig træ til bjælkerne i tempelborgens porte, til byens mur og til det hus, jeg skal bo i." Det gav kongen mig, fordi min Guds gode hånd var over mig. 8 And a letter unto Asaph the keeper of the king's forest, that he may give me timber to make beams for the gates of the palace which appertained to the house, and for the wall of the city, and for the house that I shall enter into. And the king granted me, according to the good hand of my God upon me.
9 Da jeg kom til statholderne i provinsen Hinsides Floden, gav jeg dem brevene fra kongen. Kongen havde sendt befalingsmænd og ryttere med mig. 9 Then I came to the governors beyond the river, and gave them the king's letters. Now the king had sent captains of the army and horsemen with me.
10 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, blev de forbitrede over, at der var kommet et menneske, der ville israelitternes vel. 10 When Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, heard of it, it grieved them exceedingly that there was come a man to seek the welfare of the children of Israel.
11 Da jeg var kommet til Jerusalem og havde været der i tre dage, 11 So I came to Jerusalem, and was there three days.
12 begav jeg mig af sted om natten sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad min Gud havde lagt mig på sinde at gøre for Jerusalem. Der var ikke andre dyr med end det, jeg red på. 12 And I arose in the night, I and some few men with me; neither told I any man what my God had put in my heart to do at Jerusalem: neither was there any beast with me, save the beast that I rode upon.
13 Om natten red jeg ud gennem-dalporten forbi Dragekilden til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems mure, hvor de var brudt ned, og hvor dens porte var fortæret af ild.13 And I went out by night by the gate of the valley, even before the dragon well, and to the dung port, and viewed the walls of Jerusalem, which were broken down, and the gates thereof were consumed with fire.
14 Da jeg nåede frem til Kildeporten og Kongedammen, var der ikke plads til, at dyret, jeg red på, kunne komme videre. 14 Then I went on to the gate of the fountain, and to the king's pool: but there was no place for the beast that was under me to pass.
15 Så red jeg op gennem-dalen om natten og undersøgte muren; derpå vendte jeg tilbage gennem-dalporten og kom hjem.15 Then went I up in the night by the brook, and viewed the wall, and turned back, and entered by the gate of the valley, and so returned.
16 Fyrsterne vidste ikke, hvor jeg havde været, og hvad jeg havde foretaget mig; indtil da havde jeg ikke sagt noget til judæerne, hverken til præsterne eller de fornemme og fyrsterne eller til de øvrige, der skulle udføre arbejdet. 16 And the rulers knew not whither I went, or what I did; neither had I as yet told it to the Jews, nor to the priests, nor to the nobles, nor to the rulers, nor to the rest that did the work.
17 Men nu sagde jeg til dem: "I ser den nød, vi er i; Jerusalem ligger i ruiner, og dens porte er gået op i flammer. Lad os nu genopbygge Jerusalems mur, så vi ikke længere lever i vanære." 17 Then said I unto them, Ye see the distress that we are in, how Jerusalem lieth waste, and the gates thereof are burned with fire: come, and let us build up the wall of Jerusalem, that we be no more a reproach.
18 Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: eVi vil gå i gang med at bygge!" Og så tog de ivrigt fat på den gode sag. 18 Then I told them of the hand of my God which was good upon me; as also the king's words that he had spoken unto me. And they said, Let us rise up and build. So they strengthened their hands for this good work.
19 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija og araberen Geshem hørte det, spottede og hånede de os og sagde: "Hvad er det, I foretager jer? Vil I gøre oprør mod kongen?" 19 But when Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, and Geshem the Arabian, heard it, they laughed us to scorn, and despised us, and said, What is this thing that ye do? will ye rebel against the king?
20 Men jeg svarede dem: "Himlens Gud vil lade det lykkes for os! Vi, hans tjenere, går i gang med at bygge, men I har hverken del eller ret i Jerusalem, og I får ikke eftermæle dér" 20 Then answered I them, and said unto them, The God of heaven, he will prosper us; therefore we his servants will arise and build: but ye have no portion, nor right, nor memorial, in Jerusalem.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel