Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Nehemias bog 4

1992

King James Version

1 Da Sanballat hørte, at vi var i gang med at genopbygge muren, blev han rasende, og han begyndte at spotte judæerne. 1 But it came to pass, that when Sanballat heard that we builded the wall, he was wroth, and took great indignation, and mocked the Jews.
2 Han talte til sine landsmænd og hæren i Samaria og sagde: "Hvad er det, disse elendige judæere laver? Vil de virkelig bygge muren? Vil de ofre og gøre det færdigt på en og samme dag? Vil de gøre de forbrændte sten i grusdyngerne levende?" 2 And he spake before his brethren and the army of Samaria, and said, What do these feeble Jews? will they fortify themselves? will they sacrifice? will they make an end in a day? will they revive the stones out of the heaps of the rubbish which are burned?
3 Og ammonitten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Selv om de bygger den op, så kan en ræv lave hul i deres stenmur, hvis den springer op på den!" 3 Now Tobiah the Ammonite was by him, and he said, Even that which they build, if a fox go up, he shall even break down their stone wall.
4 Hør, vor Gud, hvordan vi er genstand for foragt! Lad deres hån komme over deres eget hoved, og lad dem blive udplyndret i et land, hvor de sidder i fangenskab! 4 Hear, O our God; for we are despised: and turn their reproach upon their own head, and give them for a prey in the land of captivity:
5 Lad ikke deres skyld være skjult og deres synd blive slettet for dit ansigt, for de har krænket dem, der bygger! 5 And cover not their iniquity, and let not their sin be blotted out from before thee: for they have provoked thee to anger before the builders.
6 Men vi byggede på muren, og hele muren blev bygget sammen i halv højde, og folket havde mod til at gå videre. 6 So built we the wall; and all the wall was joined together unto the half thereof: for the people had a mind to work.
7 Da Sanballat og Tobija og araberne, ammonitterne og ashdoditterne hørte, at udbedringen af Jerusalems mure skred frem, efterhånden som bruddene blev fyldt ud, blev de meget vrede. 7 But it came to pass, that when Sanballat, and Tobiah, and the Arabians, and the Ammonites, and the Ashdodites, heard that the walls of Jerusalem were made up, and that the breaches began to be stopped, then they were very wroth,
8 De dannede alle en sammensværgelse for at angribe Jerusalem og skabe forvirring for mig. 8 And conspired all of them together to come and to fight against Jerusalem, and to hinder it.
9 Men vi bad til vor Gud og satte vagtposter imod dem til værn for byen dag og nat. 9 Nevertheless we made our prayer unto our God, and set a watch against them day and night, because of them.
10 I Juda sagde man: "Bærernes kraft nedbrydes, der er så mange murbrokker; vi er ikke i stand til at bygge på muren." 10 And Judah said, The strength of the bearers of burdens is decayed, and there is much rubbish; so that we are not able to build the wall.
11 Og vore fjender sagde: "De må ikke få noget at vide eller se, før vi er midt iblandt dem; så slår vi dem ihjel og standser arbejdet!" 11 And our adversaries said, They shall not know, neither see, till we come in the midst among them, and slay them, and cause the work to cease.
12 Men da de judæere, som boede i nærheden af dem, en halv snes gange var kommet og havde fortalt os om de planer, fjenderne havde udtænkt imod os, 12 And it came to pass, that when the Jews which dwelt by them came, they said unto us ten times, From all places whence ye shall return unto us they will be upon you.
13 opstillede jeg nogle folk neden for pladsen bag muren på de åbne steder; jeg opstillede folket familievis med deres sværd, lanser og buer. 13 Therefore set I in the lower places behind the wall, and on the higher places, I even set the people after their families with their swords, their spears, and their bows.
14 Da jeg så dem, stod jeg frem og talte til de fornemme og fyrsterne og til resten af folket: "Vær ikke bange for dem! Husk på den store og frygtindgydende Herre, og kæmp for jeres brødre, jeres sønner, døtre, koner og jeres hjem!" 14 And I looked, and rose up, and said unto the nobles, and to the rulers, and to the rest of the people, Be not ye afraid of them: remember the Lord, which is great and terrible, and fight for your brethren, your sons, and your daughters, your wives, and your houses.
15 Da vore fjender hørte, at vi var blevet underrettet, og da Gud således havde kuldkastet deres plan, vendte vi alle tilbage til muren, hver til sit arbejde. 15 And it came to pass, when our enemies heard that it was known unto us, and God had brought their counsel to nought, that we returned all of us to the wall, every one unto his work.
16 Fra da af var den ene halvdel af mine folk beskæftiget med arbejdet, mens den anden halvdel stod væbnet med lanser, skjolde, buer og brynjer bag alle judæerne, 16 And it came to pass from that time forth, that the half of my servants wrought in the work, and the other half of them held both the spears, the shields, and the bows, and the habergeons; and the rulers were behind all the house of Judah.
17 der byggede på muren; også bærerne var bevæbnede. De arbejdede alle med den ene hånd, mens de holdt spydet i den anden. 17 They which builded on the wall, and they that bare burdens, with those that laded, every one with one of his hands wrought in the work, and with the other hand held a weapon.
18 Og enhver; der byggede, havde sit sværd bundet om lænden, mens de byggede. Den, der skulle støde i hornet, stod ved siden af mig. 18 For the builders, every one had his sword girded by his side, and so builded. And he that sounded the trumpet was by me.
19 Og jeg sagde til de fornemme og fyrsterne og til resten af folket: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt langt fra hinanden på muren. 19 And I said unto the nobles, and to the rulers, and to the rest of the people, The work is great and large, and we are separated upon the wall, one far from another.
20 I skal samle jer omkring os på det sted, hvorfra I hører hornets klang. Vor Gud vil kæmpe for os!" 20 In what place therefore ye hear the sound of the trumpet, resort ye thither unto us: our God shall fight for us.
21 Mens halvdelen stod væbnet med lanserne, arbejdede vi, fra det blev lyst, til stjernerne kom frem. 21 So we laboured in the work: and half of them held the spears from the rising of the morning till the stars appeared.
22 Samtidig sagde jeg til folket: "Enhver skal blive i Jerusalem om natten sammen med sine folk; de skal holde vagt om natten og arbejde om dagen." 22 Likewise at the same time said I unto the people, Let every one with his servant lodge within Jerusalem, that in the night they may be a guard to us, and labour on the day.
23 Og hverken jeg eller mine brødre, mine folk eller vagterne i mit følge tog tøjet af; enhver havde sit spyd i højre hånd. 23 So neither I, nor my brethren, nor my servants, nor the men of the guard which followed me, none of us put off our clothes, saving that every one put them off for washing.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel