Ordsprogenes bog 24 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Vær ikke misundelig på onde mennesker, ønsk ikke at være sammen med dem; | 1 Be not thou envious against evil men, neither desire to be with them. |
| 2 for deres hjerte tænker på vold, deres læber taler ondskab. | 2 For their heart studieth destruction, and their lips talk of mischief. |
| 3 Med visdom bygges et hus, med forstandighed grundfæstes det, | 3 Through wisdom is an house builded; and by understanding it is established: |
| 4 med kundskab bliver rummene fulde af alt kostbart og dejligt gods. | 4 And by knowledge shall the chambers be filled with all precious and pleasant riches. |
| 5 Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft. | 5 A wise man is strong; yea, a man of knowledge increaseth strength. |
| 6 Du skal føre krig efter planlægning, med mange rådgivere vinder du sejr. | 6 For by wise counsel thou shalt make thy war: and in multitude of counsellors there is safety. |
| 7 Visdommen er for høj for den dumme, i porten åbner han ikke sin mund. | 7 Wisdom is too high for a fool: he openeth not his mouth in the gate. |
| 8 Den, der pønser på at handle ondt, ham kalder man rænkesmed. | 8 He that deviseth to do evil shall be called a mischievous person. |
| 9 Den dummes rænker er synd, spotteren vækker afsky hos mennesker. | 9 The thought of foolishness is sin: and the scorner is an abomination to men. |
| 10 Viser du dig modløs på nødens dag, svækkes din styrke. | 10 If thou faint in the day of adversity, thy strength is small. |
| 11 Red dem, der føres til døden, og dem, der vakler til retterstedet, skån dem dog! | 11 If thou forbear to deliver them that are drawn unto death, and those that are ready to be slain; |
| 12 Du siger: »Vi kender jo ikke den mand«; men mon ikke han, der prøver hjerterne, har indsigt? Han, der vogter på dit liv, ved besked og gengælder mennesket efter dets gerninger | 12 If thou sayest, Behold, we knew it not; doth not he that pondereth the heart consider it? and he that keepeth thy soul, doth not he know it? and shall not he render to every man according to his works? |
| 13 Spis honning, min søn, for det er godt, flydende honning er sød på din gane. | 13 My son, eat thou honey, because it is good; and the honeycomb, which is sweet to thy taste: |
| 14 Sådan er kundskab, sådan er visdom for dit liv, når du har opnået den, har du en fremtid, og dit håb slukkes ikke. | 14 So shall the knowledge of wisdom be unto thy soul: when thou hast found it, then there shall be a reward, and thy expectation shall not be cut off. |
| 15 Du skal ikke på uretfærdig vís lure på den retfærdiges bolig, du skal ikke øve vold mod hans hjem, | 15 Lay not wait, O wicked man, against the dwelling of the righteous; spoil not his resting place: |
| 16 for den retfærdige kan falde syv gange og rejse sig igen, men uretfærdige snubler og falder i ulykke. | 16 For a just man falleth seven times, and riseth up again: but the wicked shall fall into mischief. |
| 17 Glæd dig ikke over din fjendes fald, dit hjerte skal ikke juble, når han snubler, | 17 Rejoice not when thine enemy falleth, and let not thine heart be glad when he stumbleth: |
| 18 for at Herren ikke skal se det med mishag og vende sin vrede fra ham. | 18 Lest the LORD see it, and it displease him, and he turn away his wrath from him. |
| 19 Far ikke op over forbryderne, og vær ikke misundelig på de uretfærdige, | 19 Fret not thyself because of evil men, neither be thou envious at the wicked; |
| 20 for den onde har ingen fremtid, de uretfærdiges lampe slukkes. | 20 For there shall be no reward to the evil man; the candle of the wicked shall be put out. |
| 21 Frygt Herren og kongen, min søn, undgå samkvem med folk, der mener noget andet; | 21 My son, fear thou the LORD and the king: and meddle not with them that are given to change: |
| 22 for ulykke fra dem kommer pludseligt, hvem ved, hvilken ødelæggelse de to kan forvolde? | 22 For their calamity shall rise suddenly; and who knoweth the ruin of them both? |
| 23 Også disse ord stammer fra vismænd. At begunstige nogen i retten er af det onde. | 23 These things also belong to the wise. It is not good to have respect of persons in judgment. |
| 24 Den, der siger til en skyldig: »Du er uskyldig«, ham forbander folkeslagene, over ham nedkalder folkene vrede, | 24 He that saith unto the wicked, Thou art righteous; him shall the people curse, nations shall abhor him: |
| 25 men de, der fælder retfærdig dom, har det godt, over dem kommer rig velsignelse. | 25 But to them that rebuke him shall be delight, and a good blessing shall come upon them. |
| 26 Den, der svarer redeligt, er som en, der kysser læberne. | 26 Every man shall kiss his lips that giveth a right answer. |
| 27 Fuldfør dit arbejde ude, og gør dig færdig på din mark, derefter kan du bygge dig et hus. | 27 Prepare thy work without, and make it fit for thyself in the field; and afterwards build thine house. |
| 28 Vidn ikke falsk mod din næste, vil du hykle med dine læber? | 28 Be not a witness against thy neighbour without cause; and deceive not with thy lips. |
| 29 Sig ikke: »Som han har gjort mod mig, vil jeg gøre mod ham, jeg vil gengælde ham efter hans gerninger.« | 29 Say not, I will do so to him as he hath done to me: I will render to the man according to his work. |
| 30 jeg kom forbi en doven mands mark, forbi et uforstandigt menneskes vingård. | 30 I went by the field of the slothful, and by the vineyard of the man void of understanding; |
| 31 Se, den var helt tilgroet med nælder, tidsler dækkede den, dens stengærde var revet ned. | 31 And, lo, it was all grown over with thorns, and nettles had covered the face thereof, and the stone wall thereof was broken down. |
| 32 Jeg betragtede den og rettede min opmærksomhed mod den, jeg så på den og uddrog den lære: | 32 Then I saw, and considered it well: I looked upon it, and received instruction. |
| 33 »Lidt søvn, lidt hvile, lidt hænderne i skødet«, | 33 Yet a little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to sleep: |
| 34 men så kommer armoden over dig som en landstryger, nøden som en røver. | 34 So shall thy poverty come as one that travelleth; and thy want as an armed man. |