Ordsprogenes bog 5 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Min søn, lyt til min visdom, vend dit øre mod min forstandighed | 1 My son, attend unto my wisdom, and bow thine ear to my understanding: |
| 2 så du bevarer omtanke, og dine læber vogter på kundskab. | 2 That thou mayest regard discretion, and that thy lips may keep knowledge. |
| 3 Nok drypper fremmed kvindes læber af honning, nok er hendes gane glattere end olie, | 3 For the lips of a strange woman drop as an honeycomb, and her mouth is smoother than oil: |
| 4 men hun ender med at blive bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd. | 4 But her end is bitter as wormwood, sharp as a twoedged sword. |
| 5 Hendes fødder går ned mod døden, mod dødsriget styrer hendes skridt. | 5 Her feet go down to death; her steps take hold on hell. |
| 6 Hun giver ikke agt på livets vej, hendes spor er bugtede, uden at du ved det. | 6 Lest thou shouldest ponder the path of life, her ways are moveable, that thou canst not know them. |
| 7 Men hør nu på mig, sønner, vig ikke fra min munds ord! | 7 Hear me now therefore, O ye children, and depart not from the words of my mouth. |
| 8 Læg din vej fjernt fra hende, kom ikke i nærheden af hendes husdør, | 8 Remove thy way far from her, and come not nigh the door of her house: |
| 9 for at du ikke skal prisgive din anseelse til andre og din værdighed til ubarmhjertige, | 9 Lest thou give thine honour unto others, and thy years unto the cruel: |
| 10 og for at fremmede ikke skal mætte sig ved dine kræfter og frugten af dit slid havne i en fremmeds hus, | 10 Lest strangers be filled with thy wealth; and thy labours be in the house of a stranger; |
| 11 så du ender med at jamre over, at dit kød og din krop tæres hen, | 11 And thou mourn at the last, when thy flesh and thy body are consumed, |
| 12 og du siger: Hvorfor hadede jeg formaning, hvorfor forkastede mit hjerte retledning? | 12 And say, How have I hated instruction, and my heart despised reproof; |
| 13 Jeg hørte ikke på mine vejledere og vendte ikke mit øre mod mine lærere. | 13 And have not obeyed the voice of my teachers, nor inclined mine ear to them that instructed me! |
| 14 Det var nær gået mig galt i forsamling og menighed. | 14 I was almost in all evil in the midst of the congregation and assembly. |
| 15 Drik vand fra din egen cisterne og rindende vand fra din egen brønd. | 15 Drink waters out of thine own cistern, and running waters out of thine own well. |
| 16 Lad ikke dine kilder strømme hen ad gaden, dine bække ud over torvene; | 16 Let thy fountains be dispersed abroad, and rivers of waters in the streets. |
| 17 de skal tilhøre dig alene og ikke nogen fremmed hos dig. | 17 Let them be only thine own, and not strangers' with thee. |
| 18 Velsignet være din egen kilde, glæd dig over din ungdoms hustru, | 18 Let thy fountain be blessed: and rejoice with the wife of thy youth. |
| 19 den elskede hind, den yndefulde gemse; lad altid hendes elskov mætte dig, berus dig til stadighed i hendes kærlighed. | 19 Let her be as the loving hind and pleasant roe; let her breasts satisfy thee at all times; and be thou ravished always with her love. |
| 20 Hvorfor, min søn, skulle du beruse dig i en anden kvinde? Hvorfor skulle du omfavne en fremmed kvinde? | 20 And why wilt thou, my son, be ravished with a strange woman, and embrace the bosom of a stranger? |
| 21 For Herren har en mands veje for øje, han giver agt på alle hans stier. | 21 For the ways of man are before the eyes of the LORD, and he pondereth all his goings. |
| 22 Den ugudelige fanges i sin skyld, han holdes fast i sine synders bånd. | 22 His own iniquities shall take the wicked himself, and he shall be holden with the cords of his sins. |
| 23 Han dør af mangel på opdragelse, han farer vild i sin store dumhed. | 23 He shall die without instruction; and in the greatness of his folly he shall go astray. |