Ordsprogenes bog 7 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Min søn, bevar mine ord, og gem mine bud hos dig. | 1 My son, keep my words, and lay up my commandments with thee. |
| 2 Hold mine bud, så skal du leve, min belæring skal være som din øjesten. | 2 Keep my commandments, and live; and my law as the apple of thine eye. |
| 3 Bind dem om dine fingre, skriv dem på dit hjertes tavle. | 3 Bind them upon thy fingers, write them upon the table of thine heart. |
| 4 Sig til visdommen: »Du er min søster«, og kald indsigten din slægtning; | 4 Say unto wisdom, Thou art my sister; and call understanding thy kinswoman: |
| 5 de skal vogte dig mod en anden kvinde, den fremmede kvinde, der taler indsmigrende. | 5 That they may keep thee from the strange woman, from the stranger which flattereth with her words. |
| 6 Da jeg kiggede ud ad vinduet i mit hus, gennem mit vinduesgitter, | 6 For at the window of my house I looked through my casement, |
| 7 så jeg en uforstandig mand blandt de uerfarne, jeg lagde mærke til ham blandt de unge. | 7 And beheld among the simple ones, I discerned among the youths, a young man void of understanding, |
| 8 Han gik hen ad gaden i nærheden af hendes hjørne og gik i retning af hendes hus | 8 Passing through the street near her corner; and he went the way to her house, |
| 9 ved aftenstid, ved nattemørkets frembrud. | 9 In the twilight, in the evening, in the black and dark night: |
| 10 Da kom kvinden ham i møde, i skøgedragt og med lumske bagtanker. | 10 And, behold, there met him a woman with the attire of an harlot, and subtle of heart. |
| 11 Hun er rastløs og ubændig, hjemme kan hendes fødder ikke holde sig i ro, | 11 (She is loud and stubborn; her feet abide not in her house: |
| 12 snart er hun på gaden, snart på torvene, og ved hvert hjørne står hun på lur. | 12 Now is she without, now in the streets, and lieth in wait at every corner. ) |
| 13 Hun greb fat i ham og kyssede ham, hun så udfordrende på ham og sagde: | 13 So she caught him, and kissed him, and with an impudent face said unto him, |
| 14 »Jeg har forpligtet mig på måltidsofre og vil indfri mine løfter i dag; | 14 I have peace offerings with me; this day have I payed my vows. |
| 15 derfor gik jeg ud for at møde dig, jeg søgte dig, og nu har jeg fundet dig. | 15 Therefore came I forth to meet thee, diligently to seek thy face, and I have found thee. |
| 16 Jeg har lagt tæpper på min seng, brogede lærredsstoffer fra Egypten; | 16 I have decked my bed with coverings of tapestry, with carved works, with fine linen of Egypt. |
| 17 jeg har stænket mit leje med myrra, aloe og kanel. | 17 I have perfumed my bed with myrrh, aloes, and cinnamon. |
| 18 Kom, lad os beruse os i elskov, til morgenen kommer, lad os nyde kærligheden! | 18 Come, let us take our fill of love until the morning: let us solace ourselves with loves. |
| 19 For min mand er ikke hjemme, han er taget på en lang rejse; | 19 For the goodman is not at home, he is gone a long journey: |
| 20 pengepungen har han taget med sig, han kommer ikke hjem før fuldmåne.« | 20 He hath taken a bag of money with him, and will come home at the day appointed. |
| 21 Hun forførte ham med sine erfarne ord, med sine glatte læber bragte hun ham på afveje. | 21 With her much fair speech she caused him to yield, with the flattering of her lips she forced him. |
| 22 Uden tøven gik han med hende, som en okse går til slagtning, som en hjort fanges i snøren, | 22 He goeth after her straightway, as an ox goeth to the slaughter, or as a fool to the correction of the stocks; |
| 23 indtil pilen gennemborer dens lever, som en fugl flyver i fælden uden at vide, at det gælder dens liv. | 23 Till a dart strike through his liver; as a bird hasteth to the snare, and knoweth not that it is for his life. |
| 24 Men hør nu på mig, sønner, og lyt til min munds ord! | 24 Hearken unto me now therefore, O ye children, and attend to the words of my mouth. |
| 25 Lad ikke dit hjerte slå ind på hendes veje, forvild dig ikke ind på hendes stier; | 25 Let not thine heart decline to her ways, go not astray in her paths. |
| 26 for hun er årsag til manges død, talrige har hun slået ihjel. | 26 For she hath cast down many wounded: yea, many strong men have been slain by her. |
| 27 Hendes hus er veje til dødsriget, de fører ned til dødens kamre. | 27 Her house is the way to hell, going down to the chambers of death. |