Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Prædikerens bog 2

1992

King James Version

1 Jeg tænkte: Lad mig prøve at nyde glæden og lykken! Men også det var tomhed! 1 I said in mine heart, Go to now, I will prove thee with mirth, therefore enjoy pleasure: and, behold, this also is vanity.
2 Om lystigheden måtte Jeg sige: »Den er tåbelig!« og om glæden: »Hvad fører den til?« 2 I said of laughter, It is mad: and of mirth, What doeth it?
3 Jeg traf den beslutning at styrke mig med vin ? dog sådan at min forstand styrede mig med visdom ? og at slå mig på dårskab for at se, om dette er den lykke, som menneskene kan opnå under himlen i deres korte liv. 3 I sought in mine heart to give myself unto wine, yet acquainting mine heart with wisdom; and to lay hold on folly, till I might see what was that good for the sons of men, which they should do under the heaven all the days of their life.
4 Jeg satte store ting i gang: Jeg byggede mig huse og plantede vingårde; 4 I made me great works; I builded me houses; I planted me vineyards:
5 jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem; 5 I made me gardens and orchards, and I planted trees in them of all kind of fruits:
6 jeg anlagde damme til at vande den spirende skov. 6 I made me pools of water, to water therewith the wood that bringeth forth trees:
7 Jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg fik hustrælle; jeg fik også mange køer og får, flere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem. 7 I got me servants and maidens, and had servants born in my house; also I had great possessions of great and small cattle above all that were in Jerusalem before me:
8 Jeg samlede også sølv og guld, kongers og landes rigdomme; jeg anskaffede mig sangere og sangerinder og mænds vellyst, kvinder i mængde. 8 I gathered me also silver and gold, and the peculiar treasure of kings and of the provinces: I gat me men singers and women singers, and the delights of the sons of men, as musical instruments, and that of all sorts.
9 Jeg blev mægtig og nåede længere end nogen, der havde været før mig i Jerusalem, og min visdom havde jeg i behold! 9 So I was great, and increased more than all that were before me in Jerusalem: also my wisdom remained with me.
10 Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid. 10 And whatsoever mine eyes desired I kept not from them, I withheld not my heart from any joy; for my heart rejoiced in all my labour: and this was my portion of all my labour.
11 Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen. 11 Then I looked on all the works that my hands had wrought, and on the labour that I had laboured to do: and, behold, all was vanity and vexation of spirit, and there was no profit under the sun.
12 Så vendte jeg blikket mod visdom og mod dumhed og dårskab. ? Hvad kan det menneske gøre, som følger efter kongen? Det samme, som man allerede har gjort. ? 12 And I turned myself to behold wisdom, and madness, and folly: for what can the man do that cometh after the king? even that which hath been already done.
13 Jeg så, at visdommen har et fortrin frem for dårskaben, ligesom lyset har et fortrin frem for mørket: 13 Then I saw that wisdom excelleth folly, as far as light excelleth darkness.
14 Den vise har øjne i hovedet, tåben vandrer i mørket. Men jeg måtte også erkende, at én og samme skæbne rammer dem begge. 14 The wise man's eyes are in his head; but the fool walketh in darkness: and I myself perceived also that one event happeneth to them all.
15 Da tænkte jeg: Når tåbens skæbne også rammer mig, til hvad nytte er jeg da så overvældende vís? Jeg tænkte, at også det er tomhed. 15 Then said I in my heart, As it happeneth to the fool, so it happeneth even to me; and why was I then more wise? Then I said in my heart, that this also is vanity.
16 Man husker hverken den vise eller tåben, for inden længe vil alt være glemt. Ak, både den vise og tåben må dø! 16 For there is no remembrance of the wise more than of the fool for ever; seeing that which now is in the days to come shall all be forgotten. And how dieth the wise man? as the fool.
17 Så kom jeg til at hade livet; for mig var det, der sker under solen, ulykkeligt. Alt er jo tomhed og jagen efter vind! 17 Therefore I hated life; because the work that is wrought under the sun is grievous unto me: for all is vanity and vexation of spirit.
18 Jeg kom til at hade alt det, jeg har slidt med under solen, fordi jeg skal efterladedet til det menneske, som kommer efter mig; 18 Yea, I hated all my labour which I had taken under the sun: because I should leave it unto the man that shall be after me.
19 måske er det en vís, måske en dåre. Og han skal. herske over alt det, jeg med visdom har slidt med under solen! Også det er tomhed! 19 And who knoweth whether he shall be a wise man or a fool? yet shall he have rule over all my labour wherein I have laboured, and wherein I have showed myself wise under the sun. This is also vanity.
20 Det bragte mig til at fortvivle over alt det, jeg har slidt med under solen. 20 Therefore I went about to cause my heart to despair of all the labour which I took under the sun.
21 For et menneske kan have slidt med visdom og kundskab og dygtighed, men må give det hele i arv til et menneske, som ikke har slidt med det. Også det er tomhed og et stort onde! 21 For there is a man whose labour is in wisdom, and in knowledge, and in equity; yet to a man that hath not laboured therein shall he leave it for his portion. This also is vanity and a great evil.
22 Hvad har et menneske ud af det, han med flid har slidt med under solen? 22 For what hath man of all his labour, and of the vexation of his heart, wherein he hath laboured under the sun?
23 Alle hans dage har været smerte og kvalfuld plage; end ikke om natten fandt hans hjerte ro. Også det er tomhed! 23 For all his days are sorrows, and his travail grief; yea, his heart taketh not rest in the night. This is also vanity.
24 Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid. Men jeg så også, at det kommer fra Gud; 24 There is nothing better for a man, than that he should eat and drink, and that he should make his soul enjoy good in his labour. This also I saw, that it was from the hand of God.
25 hvem kan spise, og hvem kan nyde livet, uden han giver lov? 25 For who can eat, or who else can hasten hereunto, more than I?
26 Det menneske, han finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde; men synderen giver han den plage at samle og hobe op for så at skulle give det til en, som Gud finder god. Også det er tomhed og jagen efter vind! 26 For God giveth to a man that is good in his sight wisdom, and knowledge, and joy: but to the sinner he giveth travail, to gather and to heap up, that he may give to him that is good before God. This also is vanity and vexation of spirit.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel