Romerbrevet 1 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Gud har udvalgt mig til at rejse ud og fortælle om hans søn, Jesus Kristus. | 1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, | 1 Paul, a servant of Jesus Christ, called to be an apostle, separated unto the gospel of God, |
| 2 Allerede for længe siden har Gud gennem profeterne lovet os at hans søn skulle komme. Det kan vi læse om i Skrifterne. | 2 som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, | 2 (Which he had promised afore by his prophets in the holy scriptures,) |
| 3 Som menneske nedstammede Kristus fra David, | 3 evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, | 3 Concerning his Son Jesus Christ our Lord, which was made of the seed of David according to the flesh; |
| 4 og ved hjælp af Helligånden og med guddommelig kraft blev det understreget at han også var Guds søn, da han stod op fra de døde. | 4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. | 4 And declared to be the Son of God with power, according to the spirit of holiness, by the resurrection from the dead: |
| 5 Uden at vi havde gjort os fortjent til det, valgte Kristus os til sine særlige udsendinge og sendte os af sted til alle folk i verden, både jøder og ikke jøder. Opgaven var at vi på hans vegne skulle få alle mennesker til at tro på ham og adlyde ham. | 5 Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. | 5 By whom we have received grace and apostleship, for obedience to the faith among all nations, for his name: |
| 6 Det gjaldt også jer, og nu tilhører I Kristus. | 6 Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus. | 6 Among whom are ye also the called of Jesus Christ: |
| 7 Jeg skriver til alle jer i Rom. Gud elsker jer og har udvalgt jer til sin menighed. Gid Jesus Kristus og Gud vil beskytte jer og sørge for at det går jer godt. | 7 Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! | 7 To all that be in Rome, beloved of God, called to be saints: Grace to you and peace from God our Father, and the Lord Jesus Christ. |
| 8 Allerførst vil jeg gennem Kristus takke Gud for jeres tro, som man taler om i hele verden. | 8 Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro. | 8 First, I thank my God through Jesus Christ for you all, that your faith is spoken of throughout the whole world. |
| 9 Jeg er sendt ud for at fortælle om Guds søn. Sådan dyrker jeg Gud, og han kan bekræfte at jeg altid nævner jer i mine bønner. | 9 Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner | 9 For God is my witness, whom I serve with my spirit in the gospel of his Son, that without ceasing I make mention of you always in my prayers; |
| 10 Jeg beder om at det på den ene eller den anden måde snart vil lykkes for mig at besøge jer – hvis det er det Gud vil. | 10 og altid beder om, at det med Guds vilje dog endelig må lykkes mig at komme til jer. | 10 Making request, if by any means now at length I might have a prosperous journey by the will of God to come unto you. |
| 11 Jeg længes efter at se jer så jeg kan gøre jer stærke og dele de gaver med jer som jeg har fået af Helligånden. | 11 For jeg længes efter at se jer, for at jeg kan give jer af Åndens gaver, så at I kan blive styrket, | 11 For I long to see you, that I may impart unto you some spiritual gift, to the end ye may be established; |
| 12 Eller rettere, så vi kan opmuntre hinanden ved hjælp af vores fælles tro – jeres og min. | 12 eller rettere: så at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min. | 12 That is, that I may be comforted together with you by the mutual faith both of you and me. |
| 13 I skal vide at jeg tit har villet besøge jer, kære brødre, men hver gang er jeg blevet forhindret. Jeg ville jo gerne se nogle af de samme resultater hos jer som dem jeg har opnået hos andre ikkejødiske folk. | 13 Og det skal I vide, brødre, at jeg tit har sat mig for at komme, men hidtil er jeg blevet forhindret. Jeg ville nemlig gerne høste nogen frugt også hos jer ligesom blandt de andre folkeslag. | 13 Now I would not have you ignorant, brethren, that oftentimes I purposed to come unto you, (but was let hitherto,) that I might have some fruit among you also, even as among other Gentiles. |
| 14 Jeg er forpligtet over for alle mennesker, både folk fra vores egen kultur og folk fra fremmede kulturer, både over for de veluddannede og dem uden uddannelse. | 14 Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. | 14 I am debtor both to the Greeks, and to the Barbarians; both to the wise, and to the unwise. |
| 15 Derfor er jeg også opsat på at fortælle om Kristus til jer i Rom. | 15 Derfor min iver efter også at forkynde evangeliet for jer i Rom. | 15 So, as much as in me is, I am ready to preach the gospel to you that are at Rome also. |
| 16 Jeg er ikke flov over budskabet om Kristus. Det er udtryk for Guds magt, for når det bliver fortalt videre, frelser det alle dem der tror på det. Først kom budskabet til jøderne og så til alle andre. | 16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. | 16 For I am not ashamed of the gospel of Christ: for it is the power of God unto salvation to every one that believeth; to the Jew first, and also to the Greek. |
| 17 I budskabet om Kristus viser Gud hvad der skal til for at han tager imod os. Han giver os troen, og vi skal tro på ham. Det er som der står i Skrifterne: ›Den der er accepteret af Gud, har sit livsgrundlag i troen‹. | 17 For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro ? som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« | 17 For therein is the righteousness of God revealed from faith to faith: as it is written, The just shall live by faith. |
| 18 Til gengæld viser Gud sin vrede over alle de trodsige og gudløse mennesker der undertrykker sandheden fordi de ikke følger Gud. | 18 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. | 18 For the wrath of God is revealed from heaven against all ungodliness and unrighteousness of men, who hold the truth in unrighteousness; |
| 19 De har ingen undskyldning, for de har adgang til alt det man kan vide om Gud. - | 19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. | 19 Because that which may be known of God is manifest in them; for God hath showed it unto them. |
| 20 De kan jo se hvad han har skabt. Selvom Gud er usynlig, har man lige siden verdens skabelse kunnet tænke sig til hans evige kraft og guddommelighed ud fra de ting han har gjort. | 20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. | 20 For the invisible things of him from the creation of the world are clearly seen, being understood by the things that are made, even his eternal power and Godhead; so that they are without excuse: |
| 21 De ved godt hvem Gud er, men behandler ham ikke som Gud; de hverken hylder eller takker ham. De er snæversynede, indskrænkede og tomhjernede. | 21 For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. | 21 Because that, when they knew God, they glorified him not as God, neither were thankful; but became vain in their imaginations, and their foolish heart was darkened. |
| 22 De påstår de er kloge, men det er de ikke. | 22 De hævdede at være vise men blev tåber, | 22 Professing themselves to be wise, they became fools, |
| 23 Gud, der altid vil være til, har de skiftet ud med afgudsbilleder af almindelige dødelige mennesker, fugle, pattedyr og krybdyr. | 23 og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. | 23 And changed the glory of the uncorruptible God into an image made like to corruptible man, and to birds, and fourfooted beasts, and creeping things. |
| 24 Derfor har Gud overladt dem til deres begær og beskidte handlinger og lader dem nedværdige sig ved at have sex med hinanden på den mest afskyelige måde. | 24 Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. | 24 Wherefore God also gave them up to uncleanness through the lusts of their own hearts, to dishonour their own bodies between themselves: |
| 25 De har byttet sandheden om Gud ud med en løgn, og de giver sig hen til det skabte i stedet for til Skaberen selv. Men det er ham der fortjener at blive hyldet i al evighed. Amen. | 25 De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen ? han være lovet til evig tid! Amen. | 25 Who changed the truth of God into a lie, and worshipped and served the creature more than the Creator, who is blessed for ever. Amen. |
| 26 Det er grunden til at Gud har overladt dem til de nedværdigende lidenskaber. Kvinderne er begyndt at dyrke unaturlig sex i stedet for at holde sig til det der er naturligt, | 26 Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige; | 26 For this cause God gave them up unto vile affections: for even their women did change the natural use into that which is against nature: |
| 27 og tilsvarende er mændene holdt op med at have sex med kvinder og brænder af begær efter hinanden. Mænd er sammen med andre mænd uden at skamme sig over det, og de får den straf de fortjener for deres frygtelige fejltagelse. | 27 og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. | 27 And likewise also the men, leaving the natural use of the woman, burned in their lust one toward another; men with men working that which is unseemly, and receiving in themselves that recompense of their error which was meet. |
| 28 De er ligeglade med Gud, og derfor har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang så de bliver ved med at opføre sig uacceptabelt. | 28 Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: | 28 And even as they did not like to retain God in their knowledge, God gave them over to a reprobate mind, to do those things which are not convenient; |
| 29 Den slags mennesker er foragtelige og fulde af umoral, ondskabsfuldhed, grådighed og misundelse. De elsker mord, skænderier, løgn og grusomheder, og de sladrer om andre, | 29 De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, | 29 Being filled with all unrighteousness, fornication, wickedness, covetousness, maliciousness; full of envy, murder, debate, deceit, malignity; whisperers, |
| 30 bagtaler folk og hader Gud. De er voldelige, selvhævdende og arrogante. De finder hele tiden på nye ting der kan ødelægge livet for andre, og er ulydige over for deres forældre. | 30 de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; | 30 Backbiters, haters of God, despiteful, proud, boasters, inventors of evil things, disobedient to parents, |
| 31 De er dumme, upålidelige, hårde og hjerteløse. | 31 de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. | 31 Without understanding, covenantbreakers, without natural affection, implacable, unmerciful: |
| 32 De ved godt at Gud har bestemt at alle der opfører sig sådan, fortjener at dø. Alligevel fortsætter de med at leve på den måde og er begejstrede når andre gør det samme. | 32 De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. | 32 Who knowing the judgment of God, that they which commit such things are worthy of death, not only do the same, but have pleasure in them that do them. |