Romerbrevet 10 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Kære brødre, jeg beder af hele mit hjerte til Gudom at jøderne må blive frelst. | 1 Brødre, af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses. | 1 Brethren, my heart's desire and prayer to God for Israel is, that they might be saved. |
| 2 Jeg ved hvor meget de brænder for Gud, men de har ikke forstået hvad det hele drejer sig om. | 2 For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. | 2 For I bear them record that they have a zeal of God, but not according to knowledge. |
| 3 De forstår ikke at Guds anerkendelse er en gave, men prøver at opnå den ved at opstille deres egne regler. På den måde er de trodsige over for Gud og tager ikke imod hans gave. | 3 De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed. | 3 For they being ignorant of God's righteousness, and going about to establish their own righteousness, have not submitted themselves unto the righteousness of God. |
| 4 Efter at vi har fået Kristus, har vi ikke længere brug for Loven, for nu tager Gud imod alle dem der tror på ham. | 4 For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. | 4 For Christ is the end of the law for righteousness to every one that believeth. |
| 5 Moses siger sådan her om den anerkendelse man får når man lever efter Loven i stedet for troen: ›Den der lever efter Loven, har sit livsgrundlag i det der står i Loven‹. | 5 Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.« | 5 For Moses describeth the righteousness which is of the law, That the man which doeth those things shall live by them. |
| 6 Men den anerkendelse man får når man tror, er anderledes. Gud siger ikke til os: ›Tag op til himlen‹ for at vi skal hente Kristus med ned, | 6 Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: Sig ikke i dit hjerte: »Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned, | 6 But the righteousness which is of faith speaketh on this wise, Say not in thine heart, Who shall ascend into heaven? (that is, to bring Christ down from above:) |
| 7 eller ›Tag ned til dødsriget‹ for at vi skal hente Kristus tilbage fra de døde. | 7 eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde. | 7 Or, Who shall descend into the deep? (that is, to bring up Christ again from the dead. ) |
| 8 - | 8 Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. | 8 But what saith it? The word is nigh thee, even in thy mouth, and in thy heart: that is, the word of faith, which we preach; |
| 9 Til gengæld siger han: ›Mit ord er tæt på dig, for det er i din mund og dit hjerte. ‹ Det betyder at du skal sige ja til at Jesus er vores herre, og tro på at Gud lod ham stå op fra de døde, for så vil du blive frelst. Det er det vi fortæller videre. | 9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. | 9 That if thou shalt confess with thy mouth the Lord Jesus, and shalt believe in thine heart that God hath raised him from the dead, thou shalt be saved. |
| 10 Vi skal tro, og vi skal stå ved at vi gør det. Så tager Gud imod os og frelser os. | 10 For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, | 10 For with the heart man believeth unto righteousness; and with the mouth confession is made unto salvation. |
| 11 Skrifterne siger: ›Ingen der tror på ham, vil blive skuffet‹. | 11 for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« | 11 For the scripture saith, Whosoever believeth on him shall not be ashamed. |
| 12 Der er nemlig ikke forskel på jøder og ikkejøder, Kristus er herre over os alle sammen, og han er stor nok til at rumme alle dem der kalder ham ›Herre‹. | 12 Der er ingen forskel på j der og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, | 12 For there is no difference between the Jew and the Greek: for the same Lord over all is rich unto all that call upon him. |
| 13 Der står jo i Skrifterne: ›Enhver der beder til Herren, skal blive frelst‹. | 13 for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.« | 13 For whosoever shall call upon the name of the Lord shall be saved. |
| 14 Men hvordan kan man bede til nogen før man tror på ham? Hvordan skal man tro på nogen før man har hørt om ham? Hvordan skal man høre om ham hvis der ikke er nogen der fortæller om ham? | 14 Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan is skal de høre, uden at nogen prædiker? | 14 How then shall they call on him in whom they have not believed? and how shall they believe in him of whom they have not heard? and how shall they hear without a preacher? |
| 15 Og hvordan skal nogen fortælle om ham hvis de ikke er sendt ud for at gøre det? Det er derfor der står i Skrifterne: ›Hvor er det dejligt når nogen bringer godt nyt‹. | 15 Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? - som der står skrev et: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« | 15 And how shall they preach, except they be sent? as it is written, How beautiful are the feet of them that preach the gospel of peace, and bring glad tidings of good things! |
| 16 Desværre var det ikke alle der lyttede til de gode nyheder. Det er som Esajas siger: ›Herre, hvem troede på det vi fortalte dem?‹ | 16 »Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: Herre, hvem troede på det, de hørte ,- af os?« | 16 But they have not all obeyed the gospel. For Esaias saith, Lord, who hath believed our report? |
| 17 Troen kommer altså af at man hører budskabet om Kristus. | 17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. | 17 So then faith cometh by hearing, and hearing by the word of God. |
| 18 Så kan man spørge: Har jøderne da ikke hørt noget? Selvfølgelig har de det, for i Skrifterne står der: Stemmerne er nået ud over hele jorden, budskabet når til verdens ende. | 18 Men, spørger jeg,, har de da ikke hørt? Jovist: Deres røst er nået ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. | 18 But I say, Have they not heard? Yes verily, their sound went into all the earth, and their words unto the ends of the world. |
| 19 Har jøderne så ikke forstået hvad de har hørt? Tænk på hvad Moses siger: ›Jeg vil gøre jer misundelige på nogle der ikke er et folk, jeg vil vende jeres vrede mod dem der ikke har fået noget at vide. ‹ | 19 Men har Israel da ikke forstået? spørger jeg. Allerede Moses siger: Jeg vil ægge jeres vrede mod noget, der ikke er et folk, vække jeres trods mod et uforstandigt folk. | 19 But I say, Did not Israel know? First Moses saith, I will provoke you to jealousy by them that are no people, and by a foolish nation I will anger you. |
| 20 Og gennem profeten Esajas siger Gud ligefrem: ›Jeg blev fundet af dem der ikke søgte mig. Jeg viste mig for dem der ikke spurgte efter mig. ‹ | 20 Og Esajas går så lidt, at han siger: Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig, jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. | 20 But Esaias is very bold, and saith, I was found of them that sought me not; I was made manifest unto them that asked not after me. |
| 21 Men om jøderne står der: ›Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et trodsigt folk der ikke ville lytte‹. | 21 Men om Israel siger han: Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk. | 21 But to Israel he saith, All day long I have stretched forth my hands unto a disobedient and gainsaying people. |