Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Romerbrevet 11

Den Ny Aftale

1992

King James Version

1 Har Gud da forkastet sit folk? Nej, slet ikke. Jeg er jo selv jøde, efterkommer af Abraham og medlem af Benjamins stamme. 1 Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke? Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. 1 I say then, Hath God cast away his people? God forbid. For I also am an Israelite, of the seed of Abraham, of the tribe of Benjamin.
2 Gud har ikke skubbet det folk fra sig som han oprindelig har udvalgt. I ved jo selv hvad der står i Skrifterne. Elias anklagede jøderne over for Gud og sagde: 2 Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig,. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: 2 God hath not cast away his people which he foreknew. Wot ye not what the scripture saith of Elias? how he maketh intercession to God against Israel, saying,
3 ›Herre, de har slået dine profeter ihjel og ødelagt dine altre. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel. ‹ 3 »Herre, dine profeter har de dræbt; og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« 3 Lord, they have killed thy prophets, and digged down thine altars; and I am left alone, and they seek my life.
4 Menhør så hvad Gud siger til ham: ›Jeg har stadig syv tusind mand tilbage der ikke er faldet på knæ for afguden Baal. ‹ 4 Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« 4 But what saith the answer of God unto him? I have reserved to myself seven thousand men, who have not bowed the knee to the image of Baal.
5 På samme måde er der også i dag en lille gruppe tilbage som Gud har udvalgt. Det er hans egen beslutning. 5 Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. 5 Even so then at this present time also there is a remnant according to the election of grace.
6 Den afhænger ikke af hvad folk har gjort, for så ville det ikke være ham der havde besluttet det. 6 Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. 6 And if by grace, then is it no more of works: otherwise grace is no more grace. But if it be of works, then is it no more grace: otherwise work is no more work.
7 Vi må altså indse at det ikke lykkedes for jøderne at opnå den frelse de søgte. Det var kun de udvalgte der fik den, mens resten blev hårde som sten. 7 Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet 7 What then? Israel hath not obtained that which he seeketh for; but the election hath obtained it, and the rest were blinded
8 Det er det der står i Skrifterne: Gud gjorde dem sløve. Deres øjne kan ikke se, deres ører kan ikke høre. Sådan er det den dag i dag. 8 ? som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« 8 (According as it is written, God hath given them the spirit of slumber, eyes that they should not see, and ears that they should not hear;) unto this day.
9 David siger også: Lad deres fester føre dem i fælden. Lad nettet stramme til om dem, og straf dem for det de har gjort. 9 Og David siger: Lad deres bord blive en fælde og en snare, så de snubler og må undgælde. 9 And David saith, Let their table be made a snare, and a trap, and a stumblingblock, and a recompense unto them:
10 Lad det sortne for deres øjne så de ikke kan se, og lad dem vandre med bøjet ryg. 10 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se, lad altid deres ryg være bøjet. 10 Let their eyes be darkened that they may not see, and bow down their back alway.
11 Var det meningen at jøderne skulle falde så dybt at de ikke kunne rejse sig igen? Nej, slet ikke. Meningen med deres fejltrin var at andre folk skulle få mulighed for at blive frelst så de selv blev misundelige. 11 Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. 11 I say then, Have they stumbled that they should fall? God forbid: but rather through their fall salvation is come unto the Gentiles, for to provoke them to jealousy.
12 Deres fejltrin og nederlag blev altså en stor fordel for ikke jøderne og for hele verden. Hvor meget bedre bliver alting så ikke den dag jøderne alle sammen slutter sig til vores tro? 12 Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. 12 Now if the fall of them be the riches of the world, and the diminishing of them the riches of the Gentiles; how much more their fulness?
13 Til jer der ikke er jøder, vil jeg sige: Jeg er glad for at være sendt ud til jer. 13 Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, 13 For I speak to you Gentiles, inasmuch as I am the apostle of the Gentiles, I magnify mine office:
14 Men gid det ville gøre mine egne landsmænd misundelige på jer så jeg kunne redde i det mindste nogle af dem. 14 om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. 14 If by any means I may provoke to emulation them which are my flesh, and might save some of them.
15 Da jøderne blev skubbet væk, betød det at verden blev forsonet med Gud, og når Gud tager imod dem igen, bliver det lige så stort som når han gør de døde levende. 15 For har det s ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? 15 For if the casting away of them be the reconciling of the world, what shall the receiving of them be, but life from the dead?
16 Hvis det første korn der høstes på marken, er helligt, så er den dej der laves af kornet, det også. Hvis træets rod er helligt, så er grenene det også. 16 Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også. 16 For if the firstfruit be holy, the lump is also holy: and if the root be holy, so are the branches.
17 Men nogle af træets grene er blevet brækket af, og som et lille skud fra et vildt oliventræ er du blevet podet på træet i stedet. Sammen med de andre grene nyder du godt af de fede safter fra træets rod. 17 Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, 17 And if some of the branches be broken off, and thou, being a wild olive tree, wert grafted in among them, and with them partakest of the root and fatness of the olive tree;
18 Men det må ikke få dig til at hovere over for de andre grene. Og hvis du gør det alligevel, så husk at det ikke er dig der bærer roden, men roden der bærer dig. 18 så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. 18 Boast not against the branches. But if thou boast, thou bearest not the root, but the root thee.
19 Måske siger du: ›Grenene blev brækket af for at jeg kunne blive podet på det i stedet. ‹ 19 Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. 19 Thou wilt say then, The branches were broken off, that I might be grafted in.
20 Og det er rigtig nok. De blev brækket af på grund af deres mangel på tro, og du har fået plads på træet på grund af din tro. Men det må ikke give dig for høje tanker om dig selv. Tværtimod har du grund til at være på vagt, 20 Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! F20 Well; because of unbelief they were broken off, and thou standest by faith. Be not highminded, but fear:
21 for når Gud ikke skånede træets egne grene, så vil han heller ikke skåne dig. 21 or når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. 21 For if God spared not the natural branches, take heed lest he also spare not thee.
22 Her ser du på én gang Guds godhed og strenghed – hans strenghed mod dem der er faldet fra, og hans godhed mod dig hvis du holder fast ved hans godhed. Ellers bliver du selv brækket af. 22 Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. 22 Behold therefore the goodness and severity of God: on them which fell, severity; but toward thee, goodness, if thou continue in his goodness: otherwise thou also shalt be cut off.
23 De oprindelige grene vil blive podet på træet igen medmindre de bliver ved med at afvise troen, for Gud har magt til at pode dem på igen. 23 Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. 23 And they also, if they abide not still in unbelief, shall be grafted in: for God is able to graft them in again.
24 Det er jo mere naturligt at de oprindelige grene igen skal blive podet på det forædlede oliventræ de stammer fra, end at du er blevet podet på det. Det er i virkeligheden mod naturens orden, for du kommer jo fra et vildt oliventræ. 24 For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ. 24 For if thou wert cut out of the olive tree which is wild by nature, and wert grafted contrary to nature into a good olive tree: how much more shall these, which be the natural branches, be grafted into their own olive tree?
25 Kære brødre, for at I ikke skal blive alt for selvsikre, vil jeg indvie jer i en hemmelighed. En del af jøderne vil blive ved med at være blinde og døve indtil alle andre folk har sluttet sig til troen. 25 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; 25 For I would not, brethren, that ye should be ignorant of this mystery, lest ye should be wise in your own conceits; that blindness in part is happened to Israel, until the fulness of the Gentiles be come in.
26 Til den tid vil hele det jødiske folk blive frelst, sådan som der står i Skrifterne: Befrieren vil komme fra Zions Bjerg. Han vil fjerne gudløsheden i Jakobs slægt. 26 så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob.26 And so all Israel shall be saved: as it is written, There shall come out of Sion the Deliverer, and shall turn away ungodliness from Jacob:
27 Det er den aftale jeg indstifter med dem når jeg fjerner deres synd. 27 Dette er min pagt med dem når jeg tager deres synder bort. 27 For this is my covenant unto them, when I shall take away their sins.
28 På den ene side er jøderne Guds fjender. Det er fordi de ikke tror på budskabet om Kristus, og i virkeligheden er det til jeres fordel. På den anden side elsker Gud dem. Det er fordi han udvalgte deres forfædre, 28 I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. 28 As concerning the gospel, they are enemies for your sakes: but as touching the election, they are beloved for the fathers' sakes.
29 og Gud er ikke den der skifter mening når han har udvalgt nogen og vist dem godhed. 29 For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. 29 For the gifts and calling of God are without repentance.
30 Engang var det jer der var ulydige mod Gud, men nu har I fået tilgivelse, takket være jødernes ulydighed. 30 For ligesom I engang var ulydige mod so Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, 30 For as ye in times past have not believed God, yet have now obtained mercy through their unbelief:
31 Nu er det jøderne der er ulydige – som sagt for at I kunne få tilgivelse – og de vil også blive tilgivet. 31 sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. 31 Even so have these also now not believed, that through your mercy they also may obtain mercy.
32 Gud har ladet alle mennesker være ulydige for at han kunne tilgive dem alle sammen. 32 For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. 32 For God hath concluded them all in unbelief, that he might have mercy upon all.
33 Gud er fuld af visdom, indsigt og rigdom. Hans beslutninger er gådefulde, og hans handlinger kan vi mennesker ikke forstå. 33 O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! 33 O the depth of the riches both of the wisdom and knowledge of God! how unsearchable are his judgments, and his ways past finding out!
34 Hvem kender Guds tanker? Hvem kan give ham gode råd? 34 For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? 34 For who hath known the mind of the Lord? or who hath been his counsellor?
35 Hvem har givet ham noget som helst så han bliver nødt til at give noget igen? 35 Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? 35 Or who hath first given to him, and it shall be recompensed unto him again?
36 Alting kommer fra ham, bliver til gennem ham og tilhører ham. Æren er hans i al evighed. Amen. 36 Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen. 36 For of him, and through him, and to him, are all things: to whom be glory for ever. Amen.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel