Romerbrevet 14 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 I skal give plads til dem der er for svage til at tage konsekvensen af deres tro, uden at kritisere deres holdninger. | 1 Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. | 1 Him that is weak in the faith receive ye, but not to doubtful disputations. |
| 2 Den stærkes tro tillader ham at spise alt, mens den svage mener at man skal holde sig fra kød og kun spise grøntsager. | 2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. | 2 For one believeth that he may eat all things: another, who is weak, eateth herbs. |
| 3 De der spiser alt, må ikke se ned på dem der ikke gør det. Til gengæld må de der kun spiser grøntsager, ikke fordømme dem der uden problemer spiser alt, for Gud tager imod os alle sammen. | 3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. | 3 Let not him that eateth despise him that eateth not; and let not him which eateth not judge him that eateth: for God hath received him. |
| 4 Hvordan kan du tillade dig at gøre dig til dommer over en andens slave? En slave står kun til regnskab over for sin egen herre, og det er kun ham der afgør om slaven er god nok eller falder igennem. Og Guds slave falder ikke igennem, for Gud holder ham oppe. | 4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. | 4 Who art thou that judgest another man's servant? to his own master he standeth or falleth. Yea, he shall be holden up: for God is able to make him stand. |
| 5 På samme måde mener nogle at sabbatten er den vigtigste dag i ugen, mens andre mener at alle dage er lige gode. Hver enkelt skal holde fast ved det han er overbevist om. | 5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. | 5 One man esteemeth one day above another: another esteemeth every day alike. Let every man be fully persuaded in his own mind. |
| 6 De der regner sabbatten for at være særlig hellig, gør det i respekt for Gud. De der spiser alt, viser Gud respekt når de takker ham for maden, og det samme gør de der ikke spiser kød. | 6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. | 6 He that regardeth the day, regardeth it unto the Lord; and he that regardeth not the day, to the Lord he doth not regard it. He that eateth, eateth to the Lord, for he giveth God thanks; and he that eateth not, to the Lord he eateth not, and giveth God thanks. |
| 7 Ingen af os er nemlig alene, hverken når vi lever, eller når vi dør. | 7 For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; | 7 For none of us liveth to himself, and no man dieth to himself. |
| 8 Alt det vi gør, gør vi for Gud, både i livet og i døden, for vi tilhører Gud uanset om vi lever eller dør. | 8 for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. | 8 For whether we live, we live unto the Lord; and whether we die, we die unto the Lord: whether we live therefore, or die, we are the Lord's. |
| 9 Det skyldes at Kristus døde og blev levende igen. På den måde blev han herre over både de døde og de levende. | 9 Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. | 9 For to this end Christ both died, and rose, and revived, that he might be Lord both of the dead and living. |
| 10 Du der er en af de svage, hvordan kan du gøre dig til dommer over andre kristne? Og du der er stærk, hvorfor mener du at du har ret til at se ned på de andre? Husk at vi alle sammen skal stå foran Guds domstol, | 10 Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, | 10 But why dost thou judge thy brother? or why dost thou set at nought thy brother? for we shall all stand before the judgment seat of Christ. |
| 11 for der står jo i Skrifterne: Så sandt som jeg er Gud, skal hvert eneste knæ bøje sig for mig, og hver eneste mund sige ja til mig. | 11 for der står skrevet: Så sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud. | 11 For it is written, As I live, saith the Lord, every knee shall bow to me, and every tongue shall confess to God. |
| 12 Hver især skal vi stå til regnskab over for Gud. | 12 Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud. | 12 So then every one of us shall give account of himself to God. |
| 13 Vi skal holde op med at gøre os til dommere over hinanden. Lad være med at provokere andre så de må opgive deres tro og forlade menigheden. | 13 Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. | 13 Let us not therefore judge one another any more: but judge this rather, that no man put a stumblingblock or an occasion to fall in his brother's way. |
| 14 Jeg er overbevist om at der ikke findes noget der er urent i sig selv – det har Jesus lært mig – men hvis en person opfatter noget som urent, så er det virkelig urent for ham. | 14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. | 14 I know, and am persuaded by the Lord Jesus, that there is nothing unclean of itself: but to him that esteemeth any thing to be unclean, to him it is unclean. |
| 15 Imå ikke provokere jeres brødre med den mad I spiser, for så elsker I dem ikke. Kristus døde jo for deres skyld, og det må I ikke ødelægge med jeres mad. | 15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. | 15 But if thy brother be grieved with thy meat, now walkest thou not charitably. Destroy not him with thy meat, for whom Christ died. |
| 16 Folk må ikke få lejlighed til at håne alt det I har fået. | 16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. | 16 Let not then your good be evil spoken of: |
| 17 Guds rige handler slet ikke om mad og drikke, men om den tilgivelse, fred og glæde som Helligånden giver os, | 17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. | 17 For the kingdom of God is not meat and drink; but righteousness, and peace, and joy in the Holy Ghost. |
| 18 og når I tjener Kristus på den måde, så glæder I Gud og får anerkendelse fra andre mennesker. | 18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. | 18 For he that in these things serveth Christ is acceptable to God, and approved of men. |
| 19 Derfor skal vi arbejde på det der skaber fred, og som opbygger et fællesskab for os alle sammen. | 19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. | 19 Let us therefore follow after the things which make for peace, and things wherewith one may edify another. |
| 20 Imå ikke ødelægge alt det Gud har gjort, bare fordi I er uenige om hvad man må spise. Ganske vist er det hele rent i sig selv, men det er det ikke for den der bliver presset til at spise det. | 20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. | 20 For meat destroy not the work of God. All things indeed are pure; but it is evil for that man who eateth with offence. |
| 21 Derfor er det rigtige at holde sig fra kød og vin eller andet der provokerer de andre i menigheden. | 21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. | 21 It is good neither to eat flesh, nor to drink wine, nor any thing whereby thy brother stumbleth, or is offended, or is made weak. |
| 22 Din tro er en sag mellem dig selv og Gud. Du skal kunne stå inde for det du har gjort, for så velsigner Gud dig. | 22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. | 22 Hast thou faith? have it to thyself before God. Happy is he that condemneth not himself in that thing which he alloweth. |
| 23 Men hvis du er i tvivl om hvad du må spise, og alligevel spiser alt, bliver du straffet af Gud. Så følger du nemlig ikke din tro, og det er forkert. | 23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd. | 23 And he that doubteth is damned if he eat, because he eateth not of faith: for whatsoever is not of faith is sin. |