Romerbrevet 2 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Du som er jøde, er også skyldig. Når du dømmer de andre, falder det tilbage på dig selv, for du gør det samme som du dømmer dem for. | 1 Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. | 1 Therefore thou art inexcusable, O man, whosoever thou art that judgest: for wherein thou judgest another, thou condemnest thyself; for thou that judgest doest the same things. |
| 2 Vi ved at Gud har ret når han dømmer dem der opfører sig på den måde, | 2 Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. | 2 But we are sure that the judgment of God is according to truth against them which commit such things. |
| 3 så hvorfor tror du at du kan slippe for hans dom, når du selv gør det du dømmer andre for? | 3 Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme ? tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? | 3 And thinkest thou this, O man, that judgest them which do such things, and doest the same, that thou shalt escape the judgment of God? |
| 4 Eller foragter du Guds store godhed, hans overbærenhed og tålmodighed? Forstår du ikke at Gud er så godmoddig for at få dig til at omvende dig? | 4 Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? | 4 Or despisest thou the riches of his goodness and forbearance and longsuffering; not knowing that the goodness of God leadeth thee to repentance? |
| 5 Men når du hårdnakket nægter det, hober Guds vrede sig op mod dig. Den vil ramme dig når han på vredens dag afslører sin retfærdige dom, | 5 Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. | 5 But after thy hardness and impenitent heart treasurest up unto thyself wrath against the day of wrath and revelation of the righteous judgment of God; |
| 6 nemlig den dom vi hver især har fortjent. | 6 Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: | 6 Who will render to every man according to his deeds: |
| 7 De der tålmodigt gør det der er godt, og prøver at opnå udødelighed og anseelse hos Gud, vil få evigt liv. | 7 Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; | 7 To them who by patient continuance in well doing seek for glory and honour and immortality, eternal life: |
| 8 Men de der kun tænker på sig selv, som nægter at bøje sig for sandheden og i stedet gør det der er ondt, de bliver straffet med Guds vrede. | 8 og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. | 8 But unto them that are contentious, and do not obey the truth, but obey unrighteousness, indignation and wrath, |
| 9 Nød og angst vil ramme dem der opfører sig sådan – både jøderne og alle andre. | 9 Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; | 9 Tribulation and anguish, upon every soul of man that doeth evil, of the Jew first, and also of the Gentile; |
| 10 De der gør det der er godt, får til gengæld fred og anseelse hos Gud– både jøderne og alle andre. | 10 herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. | 10 But glory, honour, and peace, to every man that worketh good, to the Jew first, and also to the Gentile: |
| 11 Gud gør ikke forskel på nogen. | 11 For Gud gør ikke forskel på nogen. | 11 For there is no respect of persons with God. |
| 12 Hvis I synder, gør det ingen forskel om I kender Loven eller ej. De ikke jøder der synder, er fortabt uden at Loven bliver blandet ind i det, og de jøder der synder, bliver dømt efter Loven og er også fortabt. | 12 De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. | 12 For as many as have sinned without law shall also perish without law: and as many as have sinned in the law shall be judged by the law; |
| 13 Det er nemlig ikke nok at kende Loven for at undgå at blive dømt af Gud, man skal også gøre det der står i den. | 13 For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. | 13 (For not the hearers of the law are just before God, but the doers of the law shall be justified. |
| 14 Hvis mennesker som ikke er jøder og altså ikke er underlagt Loven, alligevel instinktivt gør det der står i den, så viser det at Loven er indbygget i dem. | 14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de uden at have en lov, deres egen lov. | 14 For when the Gentiles, which have not the law, do by nature the things contained in the law, these, having not the law, are a law unto themselves: |
| 15 De er født med Loven i sig. Det er deres samvittighed også et bevis på når de diskuterer med sig selv hvad der er rigtigt og forkert. | 15 De viser at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden ? | 15 Which show the work of the law written in their hearts, their conscience also bearing witness, and their thoughts the mean while accusing or else excusing one another;) |
| 16 Der kommer en dag hvor Gud vil dømme mennesker for alt det de har holdt skjult. Det er det der ligger i budskabet om Kristus. | 16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus. | 16 In the day when God shall judge the secrets of men by Jesus Christ according to my gospel. |
| 17 Du kalder dig jøde, du mener man skal holde Loven, og du praler af din tro på Gud. | 17 Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, | 17 Behold, thou art called a Jew, and restest in the law, and makest thy boast of God, |
| 18 Du ved hvad Gud vil, og du kan selv afgøre hvad der er vigtigt, fordi du har lært hvad der står i Loven. | 18 du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, | 18 And knowest his will, and approvest the things that are more excellent, being instructed out of the law; |
| 19 Du er sikker på at du kan vise vej for de blinde og være et lys for dem der lever i mørke. | 19 du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, | 19 And art confident that thou thyself art a guide of the blind, a light of them which are in darkness, |
| 20 Du irettesætter dem der tager fejl, og underviser børnene. Loven rummer jo al viden og sandhed. | 20 opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed du, som belærer andre, | 20 An instructor of the foolish, a teacher of babes, which hast the form of knowledge and of the truth in the law. |
| 20 Mennår du nu er så god en lærer for andre, hvorfor tager du så ikke selv ved lære? Du lærer andre at man ikke må stjæle, men stjæler selv, | 20 Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! | 20 Thou therefore which teachest another, teachest thou not thyself? thou that preachest a man should not steal, dost thou steal? |
| 22 og du siger man ikke må bryde ægteskabet, men gør det selv. Du afskyr afguderne, men du plyndrer alligevel de hedenske templer og beholder de gudestatuer du har stjålet. | 22 Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! | 22 Thou that sayest a man should not commit adultery, dost thou commit adultery? thou that abhorrest idols, dost thou commit sacrilege? |
| 23 Du er stolt af Loven, men bryder den selv og kaster skam over Gud. | 23 Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! | 23 Thou that makest thy boast of the law, through breaking the law dishonourest thou God? |
| 24 Det er som der står i Skrifterne: ›Det er jeres skyld at de fremmede folk håner Gud‹. | 24 For på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene, som der står skrevet. | 24 For the name of God is blasphemed among the Gentiles through you, as it is written. |
| 25 Det nytter kun noget at være jøde hvis man lever efter Loven; hvis man bryder Loven, så svarer det til at man aldrig er blevet omskåret. | 25 Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret. | 25 For circumcision verily profiteth, if thou keep the law: but if thou be a breaker of the law, thy circumcision is made uncircumcision. |
| 26 Hvis man omvendt overholder Loven uden at være jøde, er det så ikke lige så godt som at være omskåret? | 26 Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det? | 26 Therefore if the uncircumcision keep the righteousness of the law, shall not his uncircumcision be counted for circumcision? |
| 27 Den der ikke er jøde, men alligevel gør som Loven siger, udstiller dig der overtræder Loven på trods af at du er jøde og kender Lovens bogstav. | 27 Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret. | 27 And shall not uncircumcision which is by nature, if it fulfil the law, judge thee, who by the letter and circumcision dost transgress the law? |
| 28 Det er ikke det ydre der er afgørende. Man er ikke nødvendigvis omskåret fordi ens krop er det. | 28 For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. | 28 For he is not a Jew, which is one outwardly; neither is that circumcision, which is outward in the flesh: |
| 29 I virkeligheden handler omskæringen om hvad man gør og tænker, og har ikke noget med de ydre forhold at gøre. Som jøde skal man have ros af Gud, ikke af mennesker. | 29 Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker. | 29 But he is a Jew, which is one inwardly; and circumcision is that of the heart, in the spirit, and not in the letter; whose praise is not of men, but of God. |