Romerbrevet 3 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Er der så ingen fordel ved at være jøde? Er det ikke noget værd at være omskåret? | 1 Hvilket fortrin har jøden så, eller hvad gavner omskærelsen? | 1 What advantage then hath the Jew? or what profit is there of circumcision? |
| 2 Jo, det har stor betydning, først og fremmest fordi det var jøderne der fik ansvaret for Skrifterne. | 2 Meget på alle måder! Først og fremmest, at de har fået Guds ord betroet. | 2 Much every way: chiefly, because that unto them were committed the oracles of God. |
| 3 Men hvis nogle af jøderne ikke lever op til det ansvar, ophæver det så ikke Guds forpligtelse over for dem? | 3 Hvad så, når nogle af dem var troløse? Vil deres troløshed så ophæve Guds trofasthed? | 3 For what if some did not believe? shall their unbelief make the faith of God without effect? |
| 4 Nej, slet ikke. Gud står altid ved det han lover; det er kun mennesker der lyver. Som der står om ham i Skrifterne: ›Det du siger, er rigtigt, og du vinder når du dømmer‹. | 4 Aldeles ikke! Gud må være sanddru og hvert menneske en løgner ? som der står skrevet: Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer. | 4 God forbid: yea, let God be true, but every man a liar; as it is written, That thou mightest be justified in thy sayings, and mightest overcome when thou art judged. |
| 5 Men alt det forkerte vi gør, understreger altså at Gud gør det rigtige. Kan man så ikke ud fra en rent menneskelig tankegang sige at det er uretfærdigt af ham at blive vred og straffe os? | 5 Men når vores uretfærdighed stadfæster Guds retfærdighed, hvad skal vi så sige? At Gud, menneskelig talt, er uretfærdig, når han rammer med sin vrede? | 5 But if our unrighteousness commend the righteousness of God, what shall we say? Is God unrighteous who taketh vengeance? (I speak as a man) |
| 6 Nej, da. Hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden? | 6 Aldeles ikke! For hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden? | 6 God forbid: for then how shall God judge the world? |
| 7 Men når nu vores løgnagtighed gør Guds troværdighed så meget mere tydelig og viser hvor stor han er, hvorfor skal vi så dømmes som syndere? | 7 Men når nu Guds sanddruhed bliver endnu større ved min løgnagtighed, ham til ære, hvorfor dømmes jeg så stadig som synder? | 7 For if the truth of God hath more abounded through my lie unto his glory; why yet am I also judged as a sinner? |
| 8 Følgerman den tankegang, kunne vi lige så godt sige at vi skal gøre noget ondt for at få det der er godt, frem. Det er der faktisk også nogle der påstår vi siger, men de får den dom de har fortjent. | 8 Og skulle vi så gøre det onde, for at det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener! | 8 And not rather, (as we be slanderously reported, and as some affirm that we say,) Let us do evil, that good may come? whose damnation is just. |
| 9 Men har vi jøder da slet ikke noget fortrin frem for andre mennesker? Nej, det har vi ikke. Vi har jo lige slået fast at både jøder og ikke jøder ligger under for synden. | 9 Har vi så nogen fordel? Overhovedet ikke! Vi har jo allerede anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd | 9 What then? are we better than they? No, in no wise: for we have before proved both Jews and Gentiles, that they are all under sin; |
| 10 Det kan vi også læse i Skrifterne: Ingen er som Gud vil have det, ikke en eneste. | 10 ? som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. | 10 As it is written, There is none righteous, no, not one: |
| 11 Ingen forstår noget som helst, ingen søger Gud. | 11 Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud. | 11 There is none that understandeth, there is none that seeketh after God. |
| 12 Alle har vendt sig fra ham og er kommet på afveje. Ingen gør noget godt, ikke en eneste. | 12 De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. | 12 They are all gone out of the way, they are together become unprofitable; there is none that doeth good, no, not one. |
| 13 Deres strube er en åben grav, deres tunge lyver, de har slangegift bag læberne. | 13 Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, | 13 Their throat is an open sepulchre; with their tongues they have used deceit; the poison of asps is under their lips: |
| 14 Deres mund er fuld af forbandelse og bitterhed, | 14 deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. | 14 Whose mouth is full of cursing and bitterness: |
| 15 de er hurtige på fødderne når der skal slås ihjel, | 15 De er rappe på fødderne til at udgyde blod. | 15 Their feet are swift to shed blood: |
| 16 de efterlader død og ødelæggelse. | 16 Vold og ulykke er på deres veje; | 16 Destruction and misery are in their ways: |
| 17 De kender ikke fredens vej, | 17 fredens vej kender de ikke. | 17 And the way of peace have they not known: |
| 18 og frygter ikke Gud. | 18 Gudsfrygt har de ikke for øje. | 18 There is no fear of God before their eyes. |
| 19 Vi ved altså at selvom budene i Loven henvender sig til jøderne, er hensigten i virkeligheden at lukke munden både på jøder og ikke jøder. Hele verden er skyldig over for Gud. | 19 Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. | 19 Now we know that what things soever the law saith, it saith to them who are under the law: that every mouth may be stopped, and all the world may become guilty before God. |
| 20 Det er ikke det at overholde Loven der gør at Gud tager imod os. Loven har vi kun fået for at finde ud af at vi alle sammen er syndere. | 20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. | 20 Therefore by the deeds of the law there shall no flesh be justified in his sight: for by the law is the knowledge of sin. |
| 21 Men nu har Gud vist hvad der skal til for at han tager imod os, helt uden om Loven. Det kan vi også læse om i Skrifterne. | 21 Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af lov en og profeterne, | 21 But now the righteousness of God without the law is manifested, being witnessed by the law and the prophets; |
| 22 Gud tager imod os når vi tror på Kristus, og det gælder alle. Der er nemlig ingen forskel på folk, | 22 Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; | 22 Even the righteousness of God which is by faith of Jesus Christ unto all and upon all them that believe: for there is no difference: |
| 23 alle har syndet og er langt fra Gud. | 23 for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, | 23 For all have sinned, and come short of the glory of God; |
| 24 Alligevel tager Gud imod os – som en ren foræring og selvom vi slet ikke har fortjent det. Det sker fordi Jesus Kristus har købt os fri. | 24 og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. | 24 Being justified freely by his grace through the redemption that is in Christ Jesus: |
| 25 Gud gjorde Kristus til det offer der skulle forsone Gud med os. Kristus døde for dem der tror på ham, og det viser hvor storsindet Gud er. - | 25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, | 25 Whom God hath set forth to be a propitiation through faith in his blood, to declare his righteousness for the remission of sins that are past, through the forbearance of God; |
| 26 Han valgte at se bort fra de synder vi havde begået, og den overbærenhed kan vi tage som tegn på at han også i dag frikender dem der tror på Jesus. | 26 dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus. | 26 To declare, I say, at this time his righteousness: that he might be just, and the justifier of him which believeth in Jesus. |
| 27 Har vi så noget at være stolte af ? Nej, overhovedet ikke. Og det er ikke fordi vi ikke kan leve op til Loven og dens krav, men fordi det er en helt anden lov der gælder, nemlig troens lov. | 27 Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! | 27 Where is boasting then? It is excluded. By what law? of works? Nay: but by the law of faith. |
| 28 Vi kristne mener at et menneske frikendes ved at tro, ikke ved at overholde Loven. | 28 For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. | 28 Therefore we conclude that a man is justified by faith without the deeds of the law. |
| 29 Er Gud kun jødernes Gud? Er han ikke også Gud for alle andre? Jo, det er han. | 29 Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, | 29 Is he the God of the Jews only? is he not also of the Gentiles? Yes, of the Gentiles also: |
| 30 For der er kun én Gud. Han frikender den der tror, uanset om han er jøde eller ej. | 30 så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro. | 30 Seeing it is one God, which shall justify the circumcision by faith, and uncircumcision through faith. |
| 31 Betyder vores tro så at vi ophæver Loven? Nej, tværtimod. Vi bekræfter den. | 31 Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende. | 31 Do we then make void the law through faith? God forbid: yea, we establish the law. |