Romerbrevet 4 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Hvordan kan vi forklare at Abraham, vores stamfar, opnåede det han gjorde? | 1 Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? | 1 What shall we say then that Abraham our father, as pertaining to the flesh, hath found? |
| 2 Hvis det var Abrahams handlinger der gjorde at Gud tog imod ham, ville han have noget at være stolt af. Men sådan er det ikke over for Gud. | 2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. | 2 For if Abraham were justified by works, he hath whereof to glory; but not before God. |
| 3 Skrifterne siger nemlig: ›Abraham troede på Gud, og derfor tog Gud imod ham‹. | 3 For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 3 For what saith the scripture? Abraham believed God, and it was counted unto him for righteousness. |
| 4 Lønnen for et stykke arbejde er noget man har gjort sig fortjent til – det er ikke en gave. | 4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. | 4 Now to him that worketh is the reward not reckoned of grace, but of debt. |
| 5 Men hos Gud er det ikke arbejdet der tæller. Han er parat til at acceptere selv den der aldrig før har haft et forhold til ham. Hvis man tror på Gud, så regner han det til ens fordel og tager imod en. | 5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. | 5 But to him that worketh not, but believeth on him that justifieth the ungodly, his faith is counted for righteousness. |
| 6 I Skrifterne taler David om den lykke det er at blive accepteret af Gud uden at skulle gøre noget for det: | 6 Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: | 6 Even as David also describeth the blessedness of the man, unto whom God imputeth righteousness without works, |
| 7 Lykkelige er de der får deres fejltrin tilgivet og deres synder dækket til. | 7 Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; | 7 Saying, Blessed are they whose iniquities are forgiven, and whose sins are covered. |
| 8 Lykkeligt er det menneske hvis synd Gud sletter fra regnskabet. | 8 lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd. | 8 Blessed is the man to whom the Lord will not impute sin. |
| 9 Gælder den lykke kun for jøderne eller også for dem der ikke er omskåret? Ja, hvad er det vi lige har sagt? Gud regnede Abrahams tro til hans fordel og tog imod ham. | 9 Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« | 9 Cometh this blessedness then upon the circumcision only, or upon the uncircumcision also? for we say that faith was reckoned to Abraham for righteousness. |
| 10 Og hvornår skete det? Var det før eller efter at Abraham blev omskåret? Det var før. | 10 Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! | 10 How was it then reckoned? when he was in circumcision, or in uncircumcision? Not in circumcision, but in uncircumcision. |
| 11 Omskæringen kom til senere som et tegn. Det var en bekræftelse af at Abraham troede på Gud, og at Gud tog imod ham. Det skete allerede før Abraham blev omskåret, og på den måde blev han stamfar for alle de ikke jøder der tror på Kristus. Det viser nemlig at Gud også tager imod dem. | 11 Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; | 11 And he received the sign of circumcision, a seal of the righteousness of the faith which he had yet being uncircumcised: that he might be the father of all them that believe, though they be not circumcised; that righteousness might be imputed unto them also: |
| 12 Samtidig er Abraham stamfar til alle de jøder der deler den tro han havde allerede før han blev omskåret. | 12 men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret. | 12 And the father of circumcision to them who are not of the circumcision only, but who also walk in the steps of that faith of our father Abraham, which he had being yet uncircumcised. |
| 13 Når Gud lovede Abraham og hans efterkommere at verden skulle tilhøre dem, var det ikke fordi Abraham overholdt Loven. Det løfte fik han fordi han troede på Gud. | 13 For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. | 13 For the promise, that he should be the heir of the world, was not to Abraham, or to his seed, through the law, but through the righteousness of faith. |
| 14 Hvis verden skulle tilhøre dem der overholder Loven, så ville løftet blive ophævet og troen være uden betydning. | 14 Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er tros en gjort til intet og løftet sat ud af kraft; | 14 For if they which are of the law be heirs, faith is made void, and the promise made of none effect: |
| 15 Loven fører derimod til Guds vrede, for hvis der ikke var nogen Lov, kunne man heller ikke overtræde Loven. | 15 for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. | 15 Because the law worketh wrath: for where no law is, there is no transgression. |
| 16 Man skal altså udelukkende tro på løftet. Det er en gave fra Gud. Kun på den måde kan det blive opfyldt for alle Abrahams efterkommere, ikke bare dem der overholder Loven, men også dem der deler Abrahams tro på Gud. Abraham er jo blevet stamfar for os alle sammen | 16 Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, | 16 Therefore it is of faith, that it might be by grace; to the end the promise might be sure to all the seed; not to that only which is of the law, but to that also which is of the faith of Abraham; who is the father of us all, |
| 17 som der også står i Skrifterne: ›Jeg vil gøre dig til stamfar for mange folk‹. Fra Guds side står løftet fast – den Gud som Abraham troede på, som gør de døde levende, og som skaber det der er til, ud af det der ikke er til. | 17 sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. | 17 (As it is written, I have made thee a father of many nations,) before him whom he believed, even God, who quickeneth the dead, and calleth those things which be not as though they were. |
| 18 Selvom det så håbløst ud, håbede og troede han at han ville blive stamfar til mange folk, ligesom det var forudsagt: ›Utallige bliver dine efterkommere‹. | 18 Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« | 18 Who against hope believed in hope, that he might become the father of many nations, according to that which was spoken, So shall thy seed be. |
| 19 Det svækkede ikke hans tro at han selv var næsten hundrede år og alt for gammel til at få børn, og at Sara heller ikke kunne blive gravid. | 19 Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft - han var næsten hundrede år gammel - og at Saras moderliv var dødt; | 19 And being not weak in faith, he considered not his own body now dead, when he was about an hundred years old, neither yet the deadness of Sarah's womb: |
| 20 Han mistede ikke troen og tvivlede aldrig på Guds løfte. Tværtimod blev han styrket i sin tillid til Gud og gav ham æren for det der skulle ske. | 20 og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren | 20 He staggered not at the promise of God through unbelief; but was strong in faith, giving glory to God; |
| 21 Han var fuldstændig overbevistomat Gud var i stand til at holde hvad han havde lovet. | 21 og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. | 21 And being fully persuaded that, what he had promised, he was able also to perform. |
| 22 Det var den tillid Gud regnede til hans fordel. | 22 Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. | 22 And therefore it was imputed to him for righteousness. |
| 23 De ord: ›regnede til hans fordel‹, som vi kan læse i Skrifterne, gælder ikke kun Abraham, | 23 Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; | 23 Now it was not written for his sake alone, that it was imputed to him; |
| 24 men også os. Gud vil også regne det til vores fordel at vi tror på at han lod Jesus stå op fra de døde. | 24 det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, | 24 But for us also, to whom it shall be imputed, if we believe on him that raised up Jesus our Lord from the dead; |
| 25 Gud lod ham dø fordi vi havde syndet, og han lod ham genopstå fordi vi skulle gå fri. | 25 ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. | 25 Who was delivered for our offences, and was raised again for our justification. |