Romerbrevet 8 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Hvis du tilhører Jesus Kristus, vil du nemlig ikke blive straffet. | 1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. | 1 There is therefore now no condemnation to them which are in Christ Jesus, who walk not after the flesh, but after the Spirit. |
| 2 Med ham har du fået en lov der giver liv og ånd, og som befrier dig fra den lov der fører synd og død med sig. | 2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. | 2 For the law of the Spirit of life in Christ Jesus hath made me free from the law of sin and death. |
| 3 Gud har gjort det for os som Loven ikke kunne. Den var for svag fordi vi er jordiske mennesker der lader os styre af kroppen. For at komme synden til livs sendte Gud os sin søn og lod ham blive et menneske i kød og blod ligesom os – lige med den forskel at vi er fulde af synd. På den måde afsagde han en dødsdom over synden, som er i mennesket. | 3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, | 3 For what the law could not do, in that it was weak through the flesh, God sending his own Son in the likeness of sinful flesh, and for sin, condemned sin in the flesh: |
| 4 Derfor kan vi nu opfylde Lovens krav. Vi lader ikke længere kroppen, men Helligånden bestemme over os. | 4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. | 4 That the righteousness of the law might be fulfilled in us, who walk not after the flesh, but after the Spirit. |
| 5 De der lader kroppen bestemme over deres liv, tænker kun på det jordiske, mende der lader Helligånden bestemme over deres liv, tænker kun på det åndelige. | 5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. | 5 For they that are after the flesh do mind the things of the flesh; but they that are after the Spirit the things of the Spirit. |
| 6 Jordiske tanker fører til død, men åndelige tanker fører til liv og fred. | 6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. | 6 For to be carnally minded is death; but to be spiritually minded is life and peace. |
| 7 Det er fordi det jordiske er fjendtligt indstillet over for Gud og hverken kan eller vil underlægge sig hans vilje. | 7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. | 7 Because the carnal mind is enmity against God: for it is not subject to the law of God, neither indeed can be. |
| 8 Derfor er de der retter sig efter kroppens vilje, ikke i stand til at leve det liv Gud vil have os til. | 8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag. | 8 So then they that are in the flesh cannot please God. |
| 9 Sådan er det ikke med jer. I retter jer ikke efter kroppen, men efter det åndelige, for Guds ånd er jo i jer. De der ikke har fået Helligånden gennem Kristus, hører ikke til hos ham. | 9 Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. | 9 But ye are not in the flesh, but in the Spirit, if so be that the Spirit of God dwell in you. Now if any man have not the Spirit of Christ, he is none of his. |
| 10 Men det gør I. Selvom jeres krop er død på grund af synden, er jeres ånd fuld af liv på grund af Guds tilgivelse. | 10 Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. | 10 And if Christ be in you, the body is dead because of sin; but the Spirit is life because of righteousness. |
| 11 Gud lod Jesus stå op fra de døde. Helligånden er i jer, og ved hjælp af den vil han også gøre jeres døde kroppe levende igen. | 11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer. | 11 But if the Spirit of him that raised up Jesus from the dead dwell in you, he that raised up Christ from the dead shall also quicken your mortal bodies by his Spirit that dwelleth in you. |
| 12 Kære brødre, vi er altså ikke længere nødt til at adlyde kroppen. | 12 Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. | 12 Therefore, brethren, we are debtors, not to the flesh, to live after the flesh. |
| 13 Hvis I alligevel gør det, dør I, men hvis I med Helligåndens hjælp udrydder de handlinger der hører til kroppen, så vil I leve. | 13 Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. | 13 For if ye live after the flesh, ye shall die: but if ye through the Spirit do mortify the deeds of the body, ye shall live. |
| 14 Alle der lader sig føre af Helligånden, er Guds børn. | 14 For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. | 14 For as many as are led by the Spirit of God, they are the sons of God. |
| 15 Den gør jer ikke til slaver der er bange for Gud, men giver jer status som Guds børn. Det er derfor vi råber ›Abba‹, det vil sige far, til ham under gudstjenesten. | 15 I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! | 15 For ye have not received the spirit of bondage again to fear; but ye have received the Spirit of adoption, whereby we cry, Abba, Father. |
| 16 Sammen erklærer Helligånden og vores egen ånd at vi er Guds børn. | 16 Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. | 16 The Spirit itself beareth witness with our spirit, that we are the children of God: |
| 17 Når vi er Guds børn, så vil vi få del i Guds rige sammen med Kristus. Vi skal dele hans lidelser med ham så vi også engang kan få del i hans guddommelighed. | 17 Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. | 17 And if children, then heirs; heirs of God, and joint-heirs with Christ; if so be that we suffer with him, that we may be also glorified together. |
| 18 Jeg er overbevist om at den lidelse vi bliver udsat for nu, er det rene ingenting i sammenligning med den guddommelighed vi engang vil få at se. | 18 Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. | 18 For I reckon that the sufferings of this present time are not worthy to be compared with the glory which shall be revealed in us. |
| 19 Alt det Gud har skabt, venter i længsel på at han afslører at vi er hans børn. | 19 For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. | 19 For the earnest expectation of the creature waiteth for the manifestation of the sons of God. |
| 20 Alt det skabte skal nemlig dø. Ikke fordi det gerne vil, men fordi Adam gjorde det han gjorde. Nu håber det skabte | 20 Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, | 20 For the creature was made subject to vanity, not willingly, but by reason of him who hath subjected the same in hope, |
| 21 på en dag at blive befriet så det ikke længere skal være underlagt døden, men opnå den samme guddommelighed som Guds børn får. | 21 at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. | 21 Because the creature itself also shall be delivered from the bondage of corruption into the glorious liberty of the children of God. |
| 22 Vi ved at alt det skabte indtil nu har sukket og stønnet som om det havde voldsomme smerter. | 22 Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. | 22 For we know that the whole creation groaneth and travaileth in pain together until now. |
| 23 Det gælder også os der i første omgang har fået Helligånden. Vi må sukke og leve i forventning om den dag hvor Gud tager imod os som sine børn og han gør os fri af vores dødelige krop. | 23 Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. | 23 And not only they, but ourselves also, which have the firstfruits of the Spirit, even we ourselves groan within ourselves, waiting for the adoption, to wit, the redemption of our body. |
| 24 Det er den befrielse vi håber på. Man håber kun på noget der endnu ikke er sket, for ellers var der ingen grund til at tale om håb. | 24 Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? | 24 For we are saved by hope: but hope that is seen is not hope: for what a man seeth, why doth he yet hope for? |
| 25 Det vi håber på, har vi ikke set endnu, men vi venter tålmodigt på det. | 25 Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. | 25 But if we hope for that we see not, then do we with patience wait for it. |
| 26 På nogle områder er vi svage, men Helligånden hjælper os. Vi ved nemlig ikke hvad vi skal bede Gud om, eller hvordan vi skal gøre det. Men så beder Helligånden for os med ordløse suk. | 26 Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, | 26 Likewise the Spirit also helpeth our infirmities: for we know not what we should pray for as we ought: but the Spirit itself maketh intercession for us with groanings which cannot be uttered. |
| 27 Gud undersøger vores hjerter, og derfor ved han hvad det er Helligånden vil sige. Den har nemlig den samme omsorg for Guds udvalgte som han selv har. | 27 og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. | 27 And he that searcheth the hearts knoweth what is the mind of the Spirit, because he maketh intercession for the saints according to the will of God. |
| 28 Vi ved at Gud sørger for at alting bliver godt for dem der elsker ham; dem han selv har udvalgt. | 28 Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. | 28 And we know that all things work together for good to them that love God, to them who are the called according to his purpose. |
| 29 Han har altid kendt dem og har for længst besluttet at de skal have samme status som hans søn. På den måde bliver Kristus den førstefødte blandt Guds mange børn. | 29 For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. | 29 For whom he did foreknow, he also did predestinate to be conformed to the image of his Son, that he might be the firstborn among many brethren. |
| 30 Dem Gud har givet den status, har han udpeget, og dem han har udpeget, har han tilgivet, og dem han har tilgivet, har han også givet del i sin guddommelighed. | 30 Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. | 30 Moreover whom he did predestinate, them he also called: and whom he called, them he also justified: and whom he justified, them he also glorified. |
| 31 Hvad er der mere at sige? Hvis Gud er med os, hvem kan så være imod os? | 31 Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? | 31 What shall we then say to these things? If God be for us, who can be against us? |
| 32 Gud lod Kristus dø for vores skyld. Han skånede ikke engang sin egen søn. Tror I så ikke at han også vil give os alt muligt andet? | 32 Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med hatri skænke os alt? | 32 He that spared not his own Son, but delivered him up for us all, how shall he not with him also freely give us all things? |
| 33 Hvem vil kunne anklage dem Gud har udvalgt? Han har jo allerede frikendt dem. | 33 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. | 33 Who shall lay any thing to the charge of God's elect? It is God that justifieth. |
| 34 Hvem skulle kunne dømme os? Kristus er død, men det er endnu vigtigere at han er stået op fra de døde. Nu sidder han ved siden af Gud, og han vil bede for os. | 34 Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. | 34 Who is he that condemneth? It is Christ that died, yea rather, that is risen again, who is even at the right hand of God, who also maketh intercession for us. |
| 35 Hvad kan skille os fra Kristus’ kærlighed? Modgang, angst, forfølgelse, sult, fattigdom, fare eller trusler om henrettelse? | 35 Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? | 35 Who shall separate us from the love of Christ? shall tribulation, or distress, or persecution, or famine, or nakedness, or peril, or sword? |
| 36 Nej, for som der står i Skrifterne: ›På grund af dig bliver vi slået ihjel hver eneste dag, vi er som får på vej til slagtning‹. | 36 ? som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. | 36 As it is written, For thy sake we are killed all the day long; we are accounted as sheep for the slaughter. |
| 37 Men uanset hvad der sker, har vi vundet den endelige sejr fordi Gud elsker os og hjælper os. | 37 Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. | 37 Nay, in all these things we are more than conquerors through him that loved us. |
| 38 Jeg er nemlig sikker på at ingenting kan skille os fra den kærlighed Gud viser os gennem Jesus Kristus. - | 38 For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller | 38 For I am persuaded, that neither death, nor life, nor angels, nor principalities, nor powers, nor things present, nor things to come, |
| 39 Hverken død eller liv, engle eller universets magter, noget i nutiden eller noget i fremtiden, ingen kræfter eller noget i den højeste himmel eller den dybeste afgrund eller nogen skabning overhovedet. | 39 kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. | 39 Nor height, nor depth, nor any other creature, shall be able to separate us from the love of God, which is in Christ Jesus our Lord. |