Romerbrevet 9 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Der er noget der virkelig piner mig og gør mig ked af det. Både Kristus, Helligånden og min samvittighed kan bekræfte at jeg taler sandt. | 1 Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, | 1 I say the truth in Christ, I lie not, my conscience also bearing me witness in the Holy Ghost, |
| 2 Jeg ville ønske at det var mig selv der var forbandet og afskåret fra Kristus, hvis bare det kunne hjælpe mine egne landsmænd til at blive frelst. | 2 at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. | 2 That I have great heaviness and continual sorrow in my heart. |
| 3 De er jo jøder, og Gud har udvalgt dem som sine børn. Han har været til stede hos dem, givet dem aftalerne, Loven og gudstjenesten, og han har lovet at frelse dem. | 3 Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. | 3 For I could wish that myself were accursed from Christ for my brethren, my kinsmen according to the flesh: |
| 4 De stammer fra Abraham og de andre store forfædre, og Kristus var også født som jøde. Lad os takke Gud, der regerer over alt i evighed. Amen. | 4 De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; | 4 Who are Israelites; to whom pertaineth the adoption, and the glory, and the covenants, and the giving of the law, and the service of God, and the promises; |
| 5 Kan man så ikke stole på Guds løfter? Jo, for i virkeligheden er det ikke alle jøder der hører til det udvalgte folk, | 5 de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske - han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen. | 5 Whose are the fathers, and of whom as concerning the flesh Christ came, who is over all, God blessed for ever. Amen. |
| 6 og det er heller ikke alle dem der nedstammer fra Abraham, der regnes for hans rigtige efterkommere. I Skrifterne lader Gud jo kun sit løfte gælde for en del af Abrahams slægt: ›Dine efterkommere skal nedstamme fra Isak‹. | 6 Dog ikke sådan at forstå, at Guds ord er slået fejl. Det er ikke alle, som kommer fra Israel, der er Israel, | 6 Not as though the word of God hath taken none effect. For they are not all Israel, which are of Israel: |
| 7 Det at man fysisk nedstammer fra Abraham, er altså ikke nok til at blive Guds barn. Det er kun dem der stammer fra Isak, der skal regnes for Abrahams rigtige efterkommere. Han var den søn Abraham fik fordi Gud havde lovet ham det. | 7 og det er heller ikke alle Abrahams efterkommere, der er hans børn ? det hedder jo: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn.« | 7 Neither, because they are the seed of Abraham, are they all children: but, In Isaac shall thy seed be called. |
| 8 Det betyder, at det ikke er hans kødelige børn, der er Guds børn, men det er de børn, som løftet handler om, der regnes for hans efterkommere. | 8 That is, They which are the children of the flesh, these are not the children of God: but the children of the promise are counted for the seed. |
| 9 Løftet til Abraham lød sådan her: ›Næste år ved samme tid vil jeg vende tilbage, og så vil Sara have fået en søn‹. | 9 For det var et løfte, han fik: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage, og så har Sara en søn.« | 9 For this is the word of promise, At this time will I come, and Sarah shall have a son. |
| 10 Rebekka er et andet godt eksempel. Hun fik tvillinger med vores stamfar Isak, | 10 Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: | 10 And not only this; but when Rebecca also had conceived by one, even by our father Isaac; |
| 11 og allerede inden Jakob og Esau var født, altså før de kunne gøre noget som helst, hverken godt eller ondt, sagde Gud til hende: ›Den ældste skal være slave for den yngste. ‹ - | 11 Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, | 11 (For the children being not yet born, neither having done any good or evil, that the purpose of God according to election might stand, not of works, but of him that calleth;) |
| 12 Det betyder at Gud ikke udvælger mennesker på grund af noget de har gjort. | 12 ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder ? sagt til hende: Den ældste skal trælle for den yngste. | 12 It was said unto her, The elder shall serve the younger. |
| 13 Der står jo i Skrifterne: ›Jeg foretrak Jakob og afviste Esau‹. | 13 Der står jo skrevet: »Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.« | 13 As it is written, Jacob have I loved, but Esau have I hated. |
| 14 Betyder det så at Gud er uretfærdig? Nej, | 14 Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke! | 14 What shall we say then? Is there unrighteousness with God? God forbid. |
| 15 for Gud sagde jo til Moses: ›Jeg hjælper dem jeg vil, og viser omsorg for dem jeg vil. ‹ | 15 Han siger jo til Moses: »Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.« | 15 For he saith to Moses, I will have mercy on whom I will have mercy, and I will have compassion on whom I will have compassion. |
| 16 Det kommer altså ikke an på hvad mennesker vil og kan, men på Gud og hans hjælp og omsorg. | 16 Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed. | 16 So then it is not of him that willeth, nor of him that runneth, but of God that showeth mercy. |
| 17 I Skrifterne siger Gud til Farao: ›Jeg har udelukkende gjort dig til konge for at vise min magt og for at mit navn skal blive kendt over hele verden. ‹ | 17 Skriften siger jo til Farao: »Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.« | 17 For the scripture saith unto Pharaoh, Even for this same purpose have I raised thee up, that I might show my power in thee, and that my name might be declared throughout all the earth. |
| 18 Gudbestemmer altså selv hvem han vil hjælpe, og hvem han vil gøre trodsig. | 18 Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder hvem han vil. | 18 Therefore hath he mercy on whom he will have mercy, and whom he will he hardeneth. |
| 19 Måske vil du indvende: ›Hvordan kan Gud så bebrejde os noget når det alligevel er ham der bestemmer?‹ | 19 Nu vil du sige: Hvad har han så mere at bebrejde os? For hvem kan stå hans vilje imod? | 19 Thou wilt say then unto me, Why doth he yet find fault? For who hath resisted his will? |
| 20 Men hvem tror du egentlig du er, hvis du, der jo kun er et menneske, begynder at svare Gud igen? Mon leret spørger den der har formet det: ›Hvorfor har du formet mig sådan?‹ | 20 Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? | 20 Nay but, O man, who art thou that repliest against God? Shall the thing formed say to him that formed it, Why hast thou made me thus? |
| 21 Har pottemageren da ikke ret til at forme leret som han vil, og kan han ikke lave både fine og værdiløse krukker af det samme ler? | 21 Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme måde kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? | 21 Hath not the potter power over the clay, of the same lump to make one vessel unto honour, and another unto dishonour? |
| 22 Gud vil på et tidspunkt vise sin vrede og sørge for at alle lærer hans magt at kende. Men hvad nu hvis han i første omgang med stor tålmodighed bærer over med de billige lerkrukker – det vil sige de mennesker som han er vred på, og som egentlig skulle tilintetgøres? | 22 Og hvad nu om Gud, der vil vise sin vrede og åbenbare sin magt, i stor langmodighed har båret over med de kar, som var genstand for hans vrede og bestemt til ødelæggelse, | 22 What if God, willing to show his wrath, and to make his power known, endured with much longsuffering the vessels of wrath fitted to destruction: |
| 23 Måske gør han det for at vise de fine lerkrukker – det vil sige de mennesker som han på forhånd har udset til at få del i sin guddommelighed – hvor overvældende hans guddommelighed er? | 23 og gjort det for at åbenbare, hvor rig hans herlighed er over de kar, som han har forbarmet sig over, og som han forud havde bestemt til herlighed? | 23 And that he might make known the riches of his glory on the vessels of mercy, which he had afore prepared unto glory, |
| 24 Det er os det drejer sig om. Gud har fundet sine udvalgte både blandt jøder og ikke jøder. | 24 Dertil kaldte han også os, ikke kun blandt jøder, men også blandt hedninger | 24 Even us, whom he hath called, not of the Jews only, but also of the Gentiles? |
| 25 Det er det han siger i profeten Hoseas’ bog: Dem der ikke er mit folk, vil jeg kalde for mit folk; og hende der ikke var elsket, vil jeg kalde min elskede. | 25 ? som det hedder hos Hoseas: Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kalde Ikke-Elsket Elsket; | 25 As he saith also in Osee, I will call them my people, which were not my people; and her beloved, which was not beloved. |
| 26 På det sted hvor Gud sagde: ›I er ikke mit folk‹, skal de nu kaldes den levende Guds børn. | 26 og dér, hvor det lød til dem: I er ikke mit folk, dér skal de kaldes den levende Guds børn. | 26 And it shall come to pass, that in the place where it was said unto them, Ye are not my people; there shall they be called the children of the living God. |
| 27 Profeten Esajas siger om jøderne: ›Selvom I er talrige som sandkornene i havet, vil kun nogle få af jer blive frelst. | 27 Men om Israel råber Esajas: »Selv om Israels børn er talrige som havets sand, skal kun en rest frelses; | 27 Esaias also crieth concerning Israel, Though the number of the children of Israel be as the sand of the sea, a remnant shall be saved: |
| 28 Gud vil være hurtig og effektiv når han gør regnskabet over jorden op. ‹ | 28 for Herren har besluttet at gøre regnskabet op på jorden.« | 28 For he will finish the work, and cut it short in righteousness: because a short work will the Lord make upon the earth. |
| 29 Det er sådan som Esajas har forudsagt: Havde himlens herre ikke ladet nogle få efterkommere blive tilbage, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. | 29 Som Esajas også forud har sagt: Havde ikke Hærskarers Herre levnet os efterkommere, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. | 29 And as Esaias said before, Except the Lord of Sabaoth had left us a seed, we had been as Sodoma, and been made like unto Gomorrha. |
| 30 Det betyder at selvom ikke jøderne egentlig ikke gjorde noget for at få anerkendelse fra Gud, fik de den alligevel. Og det gjorde de vel at mærke på grund af deres tro. | 30 Hvad skal vi så sige? jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. | 30 What shall we say then? That the Gentiles, which followed not after righteousness, have attained to righteousness, even the righteousness which is of faith. |
| 31 Men jøderne, der satsede alt på Loven for at få Guds anerkendelse, nåede aldrig frem til den. | 31 Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. | 31 But Israel, which followed after the law of righteousness, hath not attained to the law of righteousness. |
| 32 Og hvorfor gik det som det gik? Fordi de ikke regnede med troen og kun tænkte på alt det de skulle gøre. De snublede over en sten der lå i vejen, | 32 Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger. De stødte an mod anstødsstenen, | 32 Wherefore? Because they sought it not by faith, but as it were by the works of the law. For they stumbled at that stumblingstone; |
| 33 ligesom der står i Skrifterne: Se, på Zions Bjerg lægger jeg en sten der vil få dem til at snuble, en klippe de vil falde over. Men den der tror på ham, vil ikke blive skuffet. | 33 som der står skrevet: Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. | 33 As it is written, Behold, I lay in Sion a stumblingstone and rock of offence: and whosoever believeth on him shall not be ashamed. |