Salmernes bog 102 |
| 1992 | King James Version |
| 2 En bøn. Til brug for en hjælpeløs, når han føler afmagt og udøser sin klage for Herren. Herre, hør min bøn, lad mit råb om hjælp nå dig. | 2 A Prayer of the afflicted, when he is overwhelmed, and poureth out his complaint before the LORD. Hear my prayer, O LORD, and let my cry come unto thee. |
| 3 Skjul ikke dit ansigt for mig, når jeg er i nød. Vend dit øre mod mig, svar mig i hast, når jeg råber! | 3 Hide not thy face from me in the day when I am in trouble; incline thine ear unto me: in the day when I call answer me speedily. |
| 4 For mine dage svinder som røg, og mine knogler brænder som ild; | 4 For my days are consumed like smoke, and my bones are burned as an hearth. |
| 5 mit hjerte er som græs, der svides og visner. Jeg er hørt op med at spise mit brød, | 5 My heart is smitten, and withered like grass; so that I forget to eat my bread. |
| 6 for jeg må sukke dybt, jeg er kun skind og ben. | 6 By reason of the voice of my groaning my bones cleave to my skin. |
| 7 Jeg ligner alliken i ørkenen, jeg er som uglen i ruinerne; | 7 I am like a pelican of the wilderness: I am like an owl of the desert. |
| 8 når jeg ligger vågen, er jeg som en enlig fugl på et tag. | 8 I watch, and am as a sparrow alone upon the house top. |
| 9 Dagen lang håner mine fjender mig, de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse | 9 Mine enemies reproach me all the day; and they that are mad against me are sworn against me. |
| 10 jeg må spise aske som brød og blande mit vand med tårer. | 10 For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping, |
| 11 Det skyldes din harme og vrede; du løftede mig op og kastede mig bort. | 11 Because of thine indignation and thy wrath: for thou hast lifted me up, and cast me down. |
| 12 Mine dage er som skyggen, der hælder, og jeg må visne som græs. | 12 My days are like a shadow that declineth; and I am withered like grass. |
| 13 Men du, Herre, troner for evigt, dit ry består i slægt efter slægt. | 13 But thou, O LORD, shalt endure for ever; and thy remembrance unto all generations. |
| 14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet. | 14 Thou shalt arise, and have mercy upon Zion: for the time to favour her, yea, the set time, is come. |
| 15 Dine tjenere elsker Zions sten og ynkes over dens ruindynger. | 15 For thy servants take pleasure in her stones, and favour the dust thereof. |
| 16 Folkene skal frygte Herrens navn, alle jordens konger skal frygte din herlighed. | 16 So the heathen shall fear the name of the LORD, and all the kings of the earth thy glory. |
| 17 For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed. | 17 When the LORD shall build up Zion, he shall appear in his glory. |
| 18 Han vender sig til de nøgnes bøn, han afviser ikke deres bøn. | 18 He will regard the prayer of the destitute, and not despise their prayer. |
| 19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, det folk, der skabes, skal lovprise Herren. | 19 This shall be written for the generation to come: and the people which shall be created shall praise the LORD. |
| 20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, fra himlen ser han ned til jorden; | 20 For he hath looked down from the height of his sanctuary; from heaven did the LORD behold the earth; |
| 21 han hører fangernes stønnen, han sætter de dødsdømte i frihed. | 21 To hear the groaning of the prisoner; to loose those that are appointed to death; |
| 22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, hans lovsang lyde i Jerusalem, | 22 To declare the name of the LORD in Zion, and his praise in Jerusalem; |
| 23 når folk og riger samles for at dyrke Herren. | 23 When the people are gathered together, and the kingdoms, to serve the LORD. |
| 24 Han har lammet min livskraft han har afkortet mine dage. | 24 He weakened my strength in the way; he shortened my days. |
| 25 Jeg siger: Min Gud, ryk mig ikke op midt i livet; dine år varer i slægt efter slægt. | 25 I said, O my God, take me not away in the midst of my days: thy years are throughout all generations. |
| 26 I ældgamle dage grundlagde du jorden, himlen er dine hænders værk. | 26 Of old hast thou laid the foundation of the earth: and the heavens are the work of thy hands. |
| 27 De går til grunde, men du består; de slides alle op som klæder, du skifter dem ud som en klædning. | 27 They shall perish, but thou shalt endure: yea, all of them shall wax old like a garment; as a vesture shalt thou change them, and they shall be changed: |
| 28 De skiftes ud, men du er den samme, dine år får aldrig ende. | 28 But thou art the same, and thy years shall have no end. |
| 29 Dine tjeneres børn skal bo i tryghed, deres efterkommere bestå for dit ansigt. | 29 The children of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee. |