Salmernes bog 105 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Halleluja. Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! | 1 O give thanks unto the LORD; call upon his name: make known his deeds among the people. |
| 2 Syng for ham, lovsyng ham, syng om alle hans undere! | 2 Sing unto him, sing psalms unto him: talk ye of all his wondrous works. |
| 3 Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal glæde sig. | 3 Glory ye in his holy name: let the heart of them rejoice that seek the LORD. |
| 4 Søg Herren og hans styrke; søg altid hans ansigt! | 4 Seek the LORD, and his strength: seek his face evermore. |
| 5 Husk de undere, han gjorde, husk hans tegn og de bud, han gav, | 5 Remember his marvellous works that he hath done; his wonders, and the judgments of his mouth; |
| 6 I efterkommere af Abraham, hans tjener, I sønner af Jakob, hans udvalgte! | 6 O ye seed of Abraham his servant, ye children of Jacob his chosen. |
| 7 Han er Herren, vor Gud, hans bud gælder over hele jorden. | 7 He is the LORD our God: his judgments are in all the earth. |
| 8 Evigt husker han på sin pagt, i tusind slægtled det løfte, han gav, | 8 He hath remembered his covenant for ever, the word which he commanded to a thousand generations. |
| 9 den pagt, han sluttede med Abraham, den ed, han tilsvor Isak. | 9 Which covenant he made with Abraham, and his oath unto Isaac; |
| 10 Han stadfæstede den som en lov for Jakob, som en evig pagt for Israel. | 10 And confirmed the same unto Jacob for a law, and to Israel for an everlasting covenant: |
| 11 Han sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land, det skal være jeres arvelod. | 11 Saying, Unto thee will I give the land of Canaan, the lot of your inheritance: |
| 12 Da de endnu var til at tælle, kun få og fremmede i landet, | 12 When they were but a few men in number; yea, very few, and strangers in it. |
| 13 og drog omkring fra folk til folk, fra det ene rige til det andet, | 13 When they went from one nation to another, from one kingdom to another people; |
| 14 da tillod han ingen at undertrykke dem, og for deres skyld straffede han konger: | 14 He suffered no man to do them wrong: yea, he reproved kings for their sakes; |
| 15 Rør ikke mine salvede! Gør ikke mine profeter noget ondt! | 15 Saying, Touch not mine anointed, and do my prophets no harm. |
| 16 Da han udråbte hungersnød over landet og knækkede brødets støttestav, | 16 Moreover he called for a famine upon the land: he brake the whole staff of bread. |
| 17 sendte han en i forvejen for dem: Josef blev solgt som træl. | 17 He sent a man before them, even Joseph, who was sold for a servant: |
| 18 De mishandlede hans fødder med lænker, hans hals blev lagt i jern, | 18 Whose feet they hurt with fetters: he was laid in iron: |
| 19 indtil hans ord gik i opfyldelse, et ord fra Herren stadfæstede det. | 19 Until the time that his word came: the word of the LORD tried him. |
| 20 Kongen sendte bud og satte ham i frihed, folkenes hersker løslod ham. | 20 The king sent and loosed him; even the ruler of the people, and let him go free. |
| 21 Han gjorde ham til herre over sit hus, til hersker over al sin ejendom, | 21 He made him lord of his house, and ruler of all his substance: |
| 22 så han kunne vejlede hans stormænd efter sin vilje og give hans ældste visdom. | 22 To bind his princes at his pleasure; and teach his senators wisdom. |
| 23 Så kom Israel til Egypten, Jakob blev gæst i Kams land. | 23 Israel also came into Egypt; and Jacob sojourned in the land of Ham. |
| 24 Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart, talrigere end dets fjender, | 24 And he increased his people greatly; and made them stronger than their enemies. |
| 25 vendte han deres hjerte til had mod sit folk, til at lægge onde planer mod sine tjenere. | 25 He turned their heart to hate his people, to deal subtly with his servants. |
| 26 Han sendte Moses, sin tjener, og Aron, som han havde udvalgt. | 26 He sent Moses his servant; and Aaron whom he had chosen. |
| 27 De gjorde hans tegn i Egypten, hans undere i Kams land. | 27 They showed his signs among them, and wonders in the land of Ham. |
| 28 Han sendte mørke, så det blev mørkt, de trodsede ikke hans ord. | 28 He sent darkness, and made it dark; and they rebelled not against his word. |
| 29 Han forvandlede vandet til blod og lod deres fisk dø. | 29 He turned their waters into blood, and slew their fish. |
| 30 Det vrimlede med frøer i landet, helt ind i kongens kamre. | 30 Their land brought forth frogs in abundance, in the chambers of their kings. |
| 31 Han befalede, så kom der fluer og myg i hele deres land. | 31 He spake, and there came divers sorts of flies, and lice in all their coasts. |
| 32 Han gjorde regnen til hagl, sendte flammende ild over deres land. | 32 He gave them hail for rain, and flaming fire in their land. |
| 33 Han slog deres vinstokke og figentræer ned og knuste træerne i deres land. | 33 He smote their vines also and their fig trees; and brake the trees of their coasts. |
| 34 Han befalede, så kom der græshopper, græshoppelarver uden tal. | 34 He spake, and the locusts came, and caterpillars, and that without number, |
| 35 De åd alle planter i landet, de åd frugten af deres jord. | 35 And did eat up all the herbs in their land, and devoured the fruit of their ground. |
| 36 Han dræbte alle førstefødte i landet, hele førstefrugten af deres manddom. | 36 He smote also all the firstborn in their land, the chief of all their strength. |
| 37 Så førte han dem ud med sølv og guld, ingen i hans stammer snublede. | 37 He brought them forth also with silver and gold: and there was not one feeble person among their tribes. |
| 38 Egypterne glædede sig, da de drog ud, for de var grebet af rædsel for dem. | 38 Egypt was glad when they departed: for the fear of them fell upon them. |
| 39 Han bredte en sky ud til at dække dem, og en ild til at lyse om natten. | 39 He spread a cloud for a covering; and fire to give light in the night. |
| 40 På deres krav sendte han vagtler, og han mættede dem med himmelbrød. | 40 The people asked, and he brought quails, and satisfied them with the bread of heaven. |
| 41 Han åbnede klippen, så vandet flød, i strømme løb det ud over det tørre land. | 41 He opened the rock, and the waters gushed out; they ran in the dry places like a river. |
| 42 Fordi han huskede sit hellige løfte til sin tjener Abraham, | 42 For he remembered his holy promise, and Abraham his servant. |
| 43 lod han sit folk drage ud med fryd, sine udvalgte drage ud under jubel. | 43 And he brought forth his people with joy, and his chosen with gladness: |
| 44 Han gav dem folkenes lande, folkeslags udbytte fik de i eje, | 44 And gave them the lands of the heathen: and they inherited the labour of the people; |
| 45 for at de skulle holde hans love og overholde hans lovbud. | 45 That they might observe his statutes, and keep his laws. Praise ye the LORD. |