Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 137

1992

King James Version

1 Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion; 1 By the rivers of Babylon, there we sat down, yea, we wept, when we remembered Zion.
2 i poplerne derovre hængte vi vore citere. 2 We hanged our harps upon the willows in the midst thereof.
3 For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang: »Syng for os af Zions sange!« 3 For there they that carried us away captive required of us a song; and they that wasted us required of us mirth, saying, Sing us one of the songs of Zion.
4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange på fremmed jord? 4 How shall we sing the LORD's song in a strange land?
5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes; 5 If I forget thee, O Jerusalem, let my right hand forget her cunning.
6 gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig, hvis ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde. 6 If I do not remember thee, let my tongue cleave to the roof of my mouth; if I prefer not Jerusalem above my chief joy.
7 Herre, husk edomitterne for Jerusalems dag, dengang de sagde: Riv ned, riv ned, helt ned til grunden! 7 Remember, O LORD, the children of Edom in the day of Jerusalem; who said, Raze it, raze it, even to the foundation thereof.
8 Babylons datter, du ødelæggerske! Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os! 8 O daughter of Babylon, who art to be destroyed; happy shall he be, that rewardeth thee as thou hast served us.
9 Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen! 9 Happy shall he be, that taketh and dasheth thy little ones against the stones.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel