Salmernes bog 137 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion; | 1 By the rivers of Babylon, there we sat down, yea, we wept, when we remembered Zion. |
| 2 i poplerne derovre hængte vi vore citere. | 2 We hanged our harps upon the willows in the midst thereof. |
| 3 For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang: »Syng for os af Zions sange!« | 3 For there they that carried us away captive required of us a song; and they that wasted us required of us mirth, saying, Sing us one of the songs of Zion. |
| 4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange på fremmed jord? | 4 How shall we sing the LORD's song in a strange land? |
| 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes; | 5 If I forget thee, O Jerusalem, let my right hand forget her cunning. |
| 6 gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig, hvis ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde. | 6 If I do not remember thee, let my tongue cleave to the roof of my mouth; if I prefer not Jerusalem above my chief joy. |
| 7 Herre, husk edomitterne for Jerusalems dag, dengang de sagde: Riv ned, riv ned, helt ned til grunden! | 7 Remember, O LORD, the children of Edom in the day of Jerusalem; who said, Raze it, raze it, even to the foundation thereof. |
| 8 Babylons datter, du ødelæggerske! Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os! | 8 O daughter of Babylon, who art to be destroyed; happy shall he be, that rewardeth thee as thou hast served us. |
| 9 Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen! | 9 Happy shall he be, that taketh and dasheth thy little ones against the stones. |