Salmernes bog 142 |
| 1992 | King James Version |
| 2 Maskil af David. En bøn. Dengang han var i hulen. Jeg råber højt til Herren, jeg beder Herren om nåde. | 2 Maschil of David; A Prayer when he was in the cave. I cried unto the LORD with my voice; with my voice unto the LORD did I make my supplication. |
| 3 Jeg udøser min klage for ham, fortæller ham om min nød. | 3 I poured out my complaint before him; I showed before him my trouble. |
| 4 Når mit mod svigter, så kender du min sti. På vejen, hvor jeg går, sætter de fælder for mig. | 4 When my spirit was overwhelmed within me, then thou knewest my path. In the way wherein I walked have they privily laid a snare for me. |
| 5 Jeg ser til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig. Jeg har ingen steder at flygte hen, ingen bekymrer sig om mig. | 5 I looked on my right hand, and beheld, but there was no man that would know me: refuge failed me; no man cared for my soul. |
| 6 Jeg råber til dig, Herre, jeg siger: Du er min tilflugt, min lod i de levendes land. | 6 I cried unto thee, O LORD: I said, Thou art my refuge and my portion in the land of the living. |
| 7 Lyt til min klage, for jeg er helt hjælpeløs, red mig fra dem, der forfølger mig, for de er stærkere end jeg. | 7 Attend unto my cry; for I am brought very low: deliver me from my persecutors; for they are stronger than I. |
| 8 Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn. De retfærdige samler sig om mig, for du handler vel imod mig. | 8 Bring my soul out of prison, that I may praise thy name: the righteous shall compass me about; for thou shalt deal bountifully with me. |