Salmernes bog 22 |
| 1992 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Al?ajjelet?ha?shahar. Salme Af David. Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. | 2 To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring? |
| 3 Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro. | 3 O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent. |
| 4 Du troner som den hellige, du, som Israel lovsynger. | 4 But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel. |
| 5 Vore fædre stolede på dig, de stolede på dig, og du udfriede dem. | 5 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them. |
| 6 De klagede til dig og blev reddet, de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme. | 6 They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded. |
| 7 Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk. | 7 But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people. |
| 8 Alle, der ser mig, spotter mig, de vrænger mund og ryster på hovedet: | 8 All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, saying, |
| 9 »Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!« | 9 He trusted on the LORD that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him. |
| 10 Det var dig, der hjalp mig ud af moders liv og gav mig tryghed ved moders bryst. | 10 But thou art he that took me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother's breasts. |
| 11 Til dig var jeg overladt fra min fødsel, fra moders liv var du min Gud. | 11 I was cast upon thee from the womb: thou art my God from my mother's belly. |
| 12 Hold dig ikke borte fra mig, for nøden er nær, og ingen hjælper mig! | 12 Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help. |
| 13 Stærke tyre omgiver mig, Bashanbøfler omringer mig; | 13 Many bulls have compassed me: strong bulls of Bashan have beset me round. |
| 14 rovgriske og brølende løver spærrer gabet op mod mig. | 14 They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion. |
| 15 Jeg er som vand, der hældes ud, alle mine knogler falder fra hinanden, mit hjerte er som voks, det smelter i livet på mig. | 15 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels. |
| 16 Min gane er tør som et potteskår, min tunge klæber til gummerne, du lægger mig i dødens støv. | 16 My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death. |
| 17 Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder, | 17 For dogs have compassed me: the assembly of the wicked have enclosed me: they pierced my hands and my feet. |
| 18 jeg kan tælle alle mine knogler. De ser på mig med skadefryd, | 18 I may tell all my bones: they look and stare upon me. |
| 19 de deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning. | 19 They part my garments among them, and cast lots upon my vesture. |
| 20 Men du, Herre, hold dig ikke borte, du, min styrke, skynd dig til hjælp! | 20 But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me. |
| 21 Red mit liv fra sværdet, mit dyrebare liv fra hundene, | 21 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog. |
| 22 frels mig fra løvens gab, fra vildoksernes horn! Du har svaret mig! | 22 Save me from the lion's mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns. |
| 23 Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i forsamlingens midte vil jeg lovprise dig: | 23 I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee. |
| 24 Lovpris Herren, I der frygter ham, vis ham ære, hele Jakobs slægt, frygt ham, hele Israels slægt! | 24 Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel. |
| 25 For han viste ikke foragt og afsky for den hjælpeløses nød; han skjulte ikke sit ansigt for ham, men hørte, da han råbte om hjælp. | 25 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard. |
| 26 Du er min lovsang i den store forsamling, jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren. | 26 My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him. |
| 27 De ydmyge skal spise og mættes, de, der søger Herren, skal lovprise ham, og de skal få nyt mod for evigt. | 27 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever. |
| 28 Hele den vide jord skal huske Herren og vende tilbage til Herren; alle folkenes slægter skal kaste sig ned for dig. | 28 All the ends of the world shall remember and turn unto the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee. |
| 29 For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene. | 29 For the kingdom is the LORD'S: and he is the governor among the nations. |
| 30 Ja, alle, der. sover i jorden, skal kaste sig ned for ham, alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham. | 30 All they that be fat upon earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul. |
| 31 Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham. Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter, | 31 A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation. |
| 32 man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes, for han greb ind! | 32 They shall come, and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done this. |