Salmernes bog 30 |
| 1992 | King James Version |
| 2 Salme Af David. En sang ved tempelindvielsen. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet; du lod ikke mine fjender glæde sig over mig. | 2 A Psalm and Song at the dedication of the house of David. I will extol thee, O LORD; for thou hast lifted me up, and hast not made my foes to rejoice over me. |
| 3 Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp, og du helbredte mig. | 3 O LORD my God, I cried unto thee, and thou hast healed me. |
| 4 Herre, du løftede mig op fra dødsriget, du lod mig leve, jeg gik ikke i graven. | 4 O LORD, thou hast brought up my soul from the grave: thou hast kept me alive, that I should not go down to the pit. |
| 5 Lovsyng Herren, I hans fromme, tak hans hellige navn! | 5 Sing unto the LORD, O ye saints of his, and give thanks at the remembrance of his holiness. |
| 6 For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet; om aftenen slår graden sig ned, om morgenen er der jubel. | 6 For his anger endureth but a moment; in his favour is life: weeping may endure for a night, but joy cometh in the morning. |
| 7 Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle. | 7 And in my prosperity I said, I shall never be moved. |
| 8 Herre, i din nåde gjorde du mit-bjerg til en fæstning; men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel. | 8 LORD, by thy favour thou hast made my mountain to stand strong: thou didst hide thy face, and I was troubled. |
| 9 Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde: | 9 I cried to thee, O LORD; and unto the LORD I made supplication. |
| 10 Hvad vinder du ved mit blod, når jeg går i graven? Kan støvet takke dig og fortælle om din trofasthed? | 10 What profit is there in my blood, when I go down to the pit? Shall the dust praise thee? shall it declare thy truth? |
| 11 Hør mig, Herre, og vær mig nådig, Herre, kom mig til hjælp! | 11 Hear, O LORD, and have mercy upon me: LORD, be thou my helper. |
| 12 Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde. | 12 Thou hast turned for me my mourning into dancing: thou hast put off my sackcloth, and girded me with gladness; |
| 13 Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; min Gud, for evigt vil jeg takke dig. | 13 To the end that my glory may sing praise to thee, and not be silent. O LORD my God, I will give thanks unto thee for ever. |