Salmernes bog 31 |
| 1992 | King James Version |
| 2 For Korlederen. Salme Af David. Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! | 2 To the chief Musician, A Psalm of David. In thee, O LORD, do I put my trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness. |
| 3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg, hvor jeg finder redning. | 3 Bow down thine ear to me; deliver me speedily: be thou my strong rock, for an house of defence to save me. |
| 4 For du er min klippe og min borg, led mig og før mig for dit navns skyld! | 4 For thou art my rock and my fortress; therefore for thy name's sake lead me, and guide me. |
| 5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, du er jo mit værn. | 5 Pull me out of the net that they have laid privily for me: for thou art my strength. |
| 6 I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud. | 6 Into thine hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, O LORD God of truth. |
| 7 Jeg hader dem, der dyrker falske guder, selv stoler jeg på Herren. | 7 I have hated them that regard lying vanities: but I trust in the LORD. |
| 8 Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed; du så min nød og tog dig af mig i mine trængsler. | 8 I will be glad and rejoice in thy mercy: for thou hast considered my trouble; thou hast known my soul in adversities; |
| 9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd, men gav mig fodfæste i det åbne land. | 9 And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my feet in a large room. |
| 10 Vær mig nådig, Herre, for jeg er i nød. Mit øje er sløret af sorg ? min sjæl og mit indre ? | 10 Have mercy upon me, O LORD, for I am in trouble: mine eye is consumed with grief, yea, my soul and my belly. |
| 11 mit liv svinder hen i klage, mine år i suk. Min kraft er nedbrudt i min nød, min krop sygner hen. | 11 For my life is spent with grief, and my years with sighing: my strength faileth because of mine iniquity, and my bones are consumed. |
| 12 Jeg bliver spottet af alle mine fjender, selv af mine naboer. Mine venner er bange for mig, de, der ser mig på gaden, flygter for mig. | 12 I was a reproach among all mine enemies, but especially among my neighbours, and a fear to mine acquaintance: they that did see me without fled from me. |
| 13 Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død, jeg er blevet som et kar, der kastes bort. | 13 I am forgotten as a dead man out of mind: I am like a broken vessel. |
| 14 Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel, de rotter sig sammen mod mig, lægger planer om at tage mit liv. | 14 For I have heard the slander of many: fear was on every side: while they took counsel together against me, they devised to take away my life. |
| 15 Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud. | 15 But I trusted in thee, O LORD: I said, Thou art my God. |
| 16 Mit livsløb er i din hånd, red mig fra mine fjender og forfølgere! | 16 My times are in thy hand: deliver me from the hand of mine enemies, and from them that persecute me. |
| 17 Lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din trofasthed! | 17 Make thy face to shine upon thy servant: save me for thy mercies' sake. |
| 18 Herre, lad mig ikke blive til skamme, når jeg råber til dig. Gør de ugudelige til skamme, lad dem gå klagende til dødsriget! | 18 Let me not be ashamed, O LORD; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, and let them be silent in the grave. |
| 19 Lad de falske læber blive stumme, dem der taler frækt mod den retfærdige med hovmod og foragt. | 19 Let the lying lips be put to silence; which speak grievous things proudly and contemptuously against the righteous. |
| 20 Hvor stor er dog din godhed, som du har gemt til dem, der frygter dig! Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, for alle menneskers øjne. | 20 Oh how great is thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee; which thou hast wrought for them that trust in thee before the sons of men! |
| 21 Du skjuler dem hos dig, fjernt fra menneskers overgreb; du gemmer dem i din hytte, fjernt fra anklagende tunger. | 21 Thou shalt hide them in the secret of thy presence from the pride of man: thou shalt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues. |
| 22 Lovet være Herren! Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by. | 22 Blessed be the LORD: for he hath showed me his marvellous kindness in a strong city. |
| 23 Jeg sagde i min angst: Jeg er fordrevet fra dine øjne. Men du hørte min tryglen, da jeg råbte til dig om hjælp. | 23 For I said in my haste, I am cut off from before thine eyes: nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried unto thee. |
| 24 Elsk Herren, alle hans fromme! Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige. | 24 O love the LORD, all ye his saints: for the LORD preserveth the faithful, and plentifully rewardeth the proud doer. |
| 25 Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren! | 25 Be of good courage, and he shall strengthen your heart, all ye that hope in the LORD. |