Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 35

1992

King James Version

1 Af David. Herre, kæmp mod dem, der kæmper mod mig, før krig mod dem, der fører krig mod mig. 1 A Psalm of David. Plead my cause, O LORD, with them that strive with me: fight against them that fight against me.
2 Grib rundskjold og langskjold, rejs dig og kom mig til hjælp! 2 Take hold of shield and buckler, and stand up for mine help.
3 Løft spyd og økse, gå imod mine forfølgere Sig til mig: Jeg er din redning. 3 Draw out also the spear, and stop the way against them that persecute me: say unto my soul, I am thy salvation.
4 De, som stræber mig efter livet, skal blive til spot og spe; de, som planlægger ulykke mod mig, skal vige beskæmmede tilbage. 4 Let them be confounded and put to shame that seek after my soul: let them be turned back and brought to confusion that devise my hurt.
5 De skal blive som avner for vinden, og Herrens engel skal støde dem ned. 5 Let them be as chaff before the wind: and let the angel of the LORD chase them.
6 Deres vej skal blive mørk og glat, og Herrens engel skal forfølge dem. 6 Let their way be dark and slippery: and let the angel of the LORD persecute them.
7 For uden grund har de lagt et net ud for mig, uden grund har de gravet en grav for mig. 7 For without cause have they hid for me their net in a pit, which without cause they have digged for my soul.
8 Ødelæggelse skal ramme dem uventet, nettet, de lagde ud, skal fange dem. og de skal selv falde i graven. 8 Let destruction come upon him at unawares; and let his net that he hath hid catch himself: into that very destruction let him fall.
9 Min sjæl skal juble over Herren, glæde sig over hans frelse. 9 And my soul shall be joyful in the LORD: it shall rejoice in his salvation.
10 Hele min krop vil sige: Herre, hvem er som du? Du redder den hjælpeløse fra hans overmand, den hjælpeløse og den fattige fra røveren. 10 All my bones shall say, LORD, who is like unto thee, which deliverest the poor from him that is too strong for him, yea, the poor and the needy from him that spoileth him?
11 Falske vidner står frem og kræver mig til regnskab for ting, jeg ikke kender til. 11 False witnesses did rise up; they laid to my charge things that I knew not.
12 De gengælder godt med ondt, de lurer på mit liv. 12 They rewarded me evil for good to the spoiling of my soul.
13 Da de var syge, klædte jeg mig i sæk og spægede mit legeme med faste. Jeg bad med bøjet hoved, 13 But as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth: I humbled my soul with fasting; and my prayer returned into mine own bosom.
14 som var det min ven eller bror; jeg gik omkring som i sorg over min mor, sørgende og nedbøjet. 14 I behaved myself as though he had been my friend or brother: I bowed down heavily, as one that mourneth for his mother.
15 Men da jeg snublede, blev de glade og samledes, de samledes mod mig, selv fremmede, jeg ikke kender, råbte uden ophør. 15 But in mine adversity they rejoiced, and gathered themselves together: yea, the abjects gathered themselves together against me, and I knew it not; they did tear me, and ceased not:
16 I gudløshed spottede de mig uophørligt, de skar tænder imod mig. 16 With hypocritical mockers in feasts, they gnashed upon me with their teeth.
17 Herre, hvor længe vil du se på det? Red mit liv fra de brølende dyr, mit dyrebare liv fra løverne. 17 Lord, how long wilt thou look on? rescue my soul from their destructions, my darling from the lions.
18 Jeg vil takke dig i den store forsamling, lovprise dig i den mægtige folkeskare. 18 I will give thee thanks in the great congregation: I will praise thee among much people.
19 Lad ikke dem, der med urette er mine fjender, glæde sig over mig, lad ikke dem, der hader mig uden grund, nidstirre mig. 19 Let not them that are mine enemies wrongfully rejoice over me: neither let them wink with the eye that hate me without a cause.
20 For de taler ikke som venner men pønser på svig mod de stille i landet. 20 For they speak not peace: but they devise deceitful matters against them that are quiet in the land.
21 De spærrer munden op imod mig og siger: Ha, ha, vi har selv set det! 21 Yea, they opened their mouth wide against me, and said, Aha, aha, our eye hath seen it.
22 Du har set det, Herre, vær ikke tavs, Herre, hold dig ikke borte fra mig! 22 This thou hast seen, O LORD: keep not silence: O LORD, be not far from me.
23 Vågn op, stå op, skaf mig ret! Min Gud og min Herre, før min sag! 23 Stir up thyself, and awake to my judgment, even unto my cause, my God and my Lord.
24 Skaf mig ret i din retfærdighed, Herre min Gud! Lad dem ikke glæde sig over mig 24 Judge me, O LORD my God, according to thy righteousness; and let them not rejoice over me.
25 og tænke: Ha, det gik, som vi ønskede! Lad dem ikke tænke: Vi opslugte ham! 25 Let them not say in their hearts, Ah, so would we have it: let them not say, We have swallowed him up.
26 De skal blive til spot og spe alle sammen, de der glæder sig over min ulykke; de skal klæde sig i skam og skændsel, de der hoverer over mig. 26 Let them be ashamed and brought to confusion together that rejoice at mine hurt: let them be clothed with shame and dishonour that magnify themselves against me.
27 Men de, der vil min ret, skal juble og glæde sig; de skal altid sige: Stor er Herren, som vil sin tjeners lykke. 27 Let them shout for joy, and be glad, that favour my righteous cause: yea, let them say continually, Let the LORD be magnified, which hath pleasure in the prosperity of his servant.
28 Min tunge skal forkynde din retfærdighed og lovprise dig dagen lang. 28 And my tongue shall speak of thy righteousness and of thy praise all the day long.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel