Salmernes bog 74 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Maskil af Asaf. Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud, hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter? | 1 Maschil of Asaph. O God, why hast thou cast us off for ever? why doth thine anger smoke against the sheep of thy pasture? |
| 2 Husk din menighed, som du vandt i gamle dage, de stammer, du løskøbte til ejendom, Zions-bjerg, hvor du tog bolig. | 2 Remember thy congregation, which thou hast purchased of old; the rod of thine inheritance, which thou hast redeemed; this mount Zion, wherein thou hast dwelt. |
| 3 Ret dine skridt mod de endeløse ruiner, alt har fjenden ødelagt i helligdommen! | 3 Lift up thy feet unto the perpetual desolations; even all that the enemy hath done wickedly in the sanctuary. |
| 4 Dine Fjender brølede på dit åbenbaringssted, de opstillede deres bannere som tegn. | 4 Thine enemies roar in the midst of thy congregations; they set up their ensigns for signs. |
| 5 Det så ud, som når man løfter økser i skovens tætte krat, | 5 A man was famous according as he had lifted up axes upon the thick trees. |
| 6 da de med økser og brækjern sønderslog alt det udskårne træværk. | 6 But now they break down the carved work thereof at once with axes and hammers. |
| 7 De stak ild på din helligdom, de vanærede dit navns bolig helt til grunden. | 7 They have cast fire into thy sanctuary, they have defiled by casting down the dwelling place of thy name to the ground. |
| 8 De tænkte: » Vi underkuer dem alle.« De brændte alle Guds åbenbaringssteder i landet. | 8 They said in their hearts, Let us destroy them together: they have burned up all the synagogues of God in the land. |
| 9 Vore egne tegn ser vi ikke, der er ikke mere nogen profet, ingen blandt os ved, hvor længe det skal vare. | 9 We see not our signs: there is no more any prophet: neither is there among us any that knoweth how long. |
| 10 Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte og modstanderen vedblive at håne dit navn? | 10 O God, how long shall the adversary reproach? shall the enemy blaspheme thy name for ever? |
| 11 Hvorfor trækker du din hånd tilbage og holder din højre skjult i kappefolden? | 11 Why withdrawest thou thy hand, even thy right hand? pluck it out of thy bosom. |
| 12 Gud er min konge fra ældgammel tid, han som gjorde frelsesgerninger på jorden. | 12 For God is my King of old, working salvation in the midst of the earth. |
| 13 Du bragte havet i oprør i din styrke og knuste dragehovederne på vandet. | 13 Thou didst divide the sea by thy strength: thou brakest the heads of the dragons in the waters. |
| 14 Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. | 14 Thou brakest the heads of leviathan in pieces, and gavest him to be meat to the people inhabiting the wilderness. |
| 15 Du brød vej for kilde og bæk, du udtørrede vandfyldte strømme. | 15 Thou didst cleave the fountain and the flood: thou driedst up mighty rivers. |
| 16 Din er dagen, din er natten, du har givet solen og månen deres plads. | 16 The day is thine, the night also is thine: thou hast prepared the light and the sun. |
| 17 Du har fastlagt landjordens grænser, sommer og vinter har du skabt. | 17 Thou hast set all the borders of the earth: thou hast made summer and winter. |
| 18 Husk dette, Herre: Fjenden spotter, et tåbeligt folk håner dit navn. | 18 Remember this, that the enemy hath reproached, O LORD, and that the foolish people have blasphemed thy name. |
| 19 Giv ikke din dues liv til vilddyr, glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! | 19 O deliver not the soul of thy turtledove unto the multitude of the wicked: forget not the congregation of thy poor for ever. |
| 20 Husk på pagten! For landets mørke er fuldt af stønnen og vold. | 20 Have respect unto the covenant: for the dark places of the earth are full of the habitations of cruelty. |
| 21 Den undertrykte skal ikke vige i skændsel; den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn. | 21 O let not the oppressed return ashamed: let the poor and needy praise thy name. |
| 22 Rejs dig, Gud, og før din sag! Husk, at tåben spotter dig dagen lang! | 22 Arise, O God, plead thine own cause: remember how the foolish man reproacheth thee daily. |
| 23 Glem ikke dine fjenders råb, dine modstanderes larm, der stadig rejser sig. | 23 Forget not the voice of thine enemies: the tumult of those that rise up against thee increaseth continually. |