Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 78

1992

King James Version

1 Maskil af Asaf. Mit folk, hør på min belæring, vend jeres øre mod min munds ord. 1 Maschil of Asaph. Give ear, O my people, to my law: incline your ears to the words of my mouth.
2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil fremføre gådetale fra fortiden. 2 I will open my mouth in a parable: I will utter dark sayings of old:
3 Det, vi har hørt og erfaret, det, vore fædre har fortalt os, 3 Which we have heard and known, and our fathers have told us.
4 skjuler vi ikke for deres børn; vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger og styrke, om de undere, han har gjort. 4 We will not hide them from their children, showing to the generation to come the praises of the LORD, and his strength, and his wonderful works that he hath done.
5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, fastsatte en lov i Israel, som han befalede vore fædre at lære deres børn, 5 For he established a testimony in Jacob, and appointed a law in Israel, which he commanded our fathers, that they should make them known to their children:
6 for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes, skulle lære den at kende, så de kunne fortælle om det til deres børn. 6 That the generation to come might know them, even the children which should be born; who should arise and declare them to their children:
7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, men holde hans befalinger. 7 That they might set their hope in God, and not forget the works of God, but keep his commandments:
8 De skulle ikke være som deres fædre, en genstridig og trodsig slægt, en slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, og hvis ånd ikke var trofast mod ham. 8 And might not be as their fathers, a stubborn and rebellious generation; a generation that set not their heart aright, and whose spirit was not stedfast with God.
9 Efraims sønner var udrustet med buer, men tog flugten på kampens dag. 9 The children of Ephraim, being armed, and carrying bows, turned back in the day of battle.
10 De holdt ikke Guds pagt og ville ikke følge hans lov. 10 They kept not the covenant of God, and refused to walk in his law;
11 De glemte hans gerninger og de undere, han havde vist dem. 11 And forgat his works, and his wonders that he had showed them.
12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, på Soans slette. 1312 Marvellous things did he in the sight of their fathers, in the land of Egypt, in the field of Zoan.
13 Han kløvede havet og førte dem igennem, han rejste vandene som en vold.13 He divided the sea, and caused them to pass through; and he made the waters to stand as an heap.
14 Han førte dem i skyen om dagen og i lysende ild om natten. 14 In the daytime also he led them with a cloud, and all the night with a light of fire.
15 Han kløvede klipper i ørkenen og gav dem vand, rigeligt som det store dyb; 15 He clave the rocks in the wilderness, and gave them drink as out of the great depths.
16 han lod kilder strømme ud fra klippen, vandet løbe ned som floder. 16 He brought streams also out of the rock, and caused waters to run down like rivers.
17 Men de syndede stadig mod ham, i det tørre land trodsede de den Højeste 17 And they sinned yet more against him by provoking the most High in the wilderness.
18 De udæskede Gud i hjertet og krævede den føde, de havde lyst til. 18 And they tempted God in their heart by asking meat for their lust.
19 De talte mod Gud og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen? 19 Yea, they spake against God; they said, Can God furnish a table in the wilderness?
20 Nok slog han på klippen, så vandet flød og bækkene strømmede; men kan han også give brød, kan han skaffe kød til sit folk? 20 Behold, he smote the rock, that the waters gushed out, and the streams overflowed; can he give bread also? can he provide flesh for his people?
21 Det hørte Herren og blev vred, en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel, 21 Therefore the LORD heard this, and was wroth: so a fire was kindled against Jacob, and anger also came up against Israel;
22 for de troede ikke på Gud og stolede ikke på hans frelse. 22 Because they believed not in God, and trusted not in his salvation:
23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, han åbnede himlens døre 23 Though he had commanded the clouds from above, and opened the doors of heaven,
24 og lod det regne over dem med manna, korn fra himlen gav han dem at spise; 24 And had rained down manna upon them to eat, and had given them of the corn of heaven.
25 mennesker spiste engles brød, han sendte dem føde, så de blev mætte. 25 Man did eat angels' food: he sent them meat to the full.
26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, i sin styrke drev han søndenstormen frem 26 He caused an east wind to blow in the heaven: and by his power he brought in the south wind.
27 og lod kød regne over dem som støv, fugle så talrige som havets sand; 27 He rained flesh also upon them as dust, and feathered fowls like as the sand of the sea:
28 han lod dem falde ned midt i lejren, rundt omkring deres boliger. 28 And he let it fall in the midst of their camp, round about their habitations.
29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. 29 So they did eat, and were well filled: for he gave them their own desire;
30 Men deres grådighed hørte ikke op; de havde endnu munden fuld af mad, 30 They were not estranged from their lust. But while their meat was yet in their mouths,
31 da Guds vrede rejste sig mod dem. Han spredte død blandt deres stærke mænd og strakte Israels unge krigere til jorden. 31 The wrath of God came upon them, and slew the fattest of them, and smote down the chosen men of Israel.
32 Trods det blev de ved med at synde, de troede ikke på hans undere. 32 For all this they sinned still, and believed not for his wondrous works.
33 Han lod deres dage ende i tomhed, deres år i den bratte død. 33 Therefore their days did he consume in vanity, and their years in trouble.
34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, de søgte tilbage til Gud. 34 When he slew them, then they sought him: and they returned and inquired early after God.
35 De huskede på, at Gud var deres klippe, Gud den Højeste deres forløser. 35 And they remembered that God was their rock, and the high God their redeemer.
36 Men de hyklede for ham med deres mund, med tungen løj de for ham. 36 Nevertheless they did flatter him with their mouth, and they lied unto him with their tongues.
37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, de var ikke trofaste mod hans pagt. 37 For their heart was not right with him, neither were they stedfast in his covenant.
38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd og ødelægger ikke; gang på gang holdt han igen på sin vrede og lod ikke hele sin harme bryde ud. 38 But he, being full of compassion, forgave their iniquity, and destroyed them not: yea, many a time turned he his anger away, and did not stir up all his wrath.
39 Han huskede på, at de var dødelige, et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage. 39 For he remembered that they were but flesh; a wind that passeth away, and cometh not again.
40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen og vakte hans vrede i ødemarken! 40 How oft did they provoke him in the wilderness, and grieve him in the desert!
41 På ny gav de sig til at udæske Gud og krænke Israels Hellige. 41 Yea, they turned back and tempted God, and limited the Holy One of Israel.
42 De huskede ikke på hans magt, dengang han udfriede dem fra fjenden, 42 They remembered not his hand, nor the day when he delivered them from the enemy.
43 dengang han gjorde sine tegn i Egypten og sine undere på Soans slette. 43 How he had wrought his signs in Egypt, and his wonders in the field of Zoan:
44 Han forvandlede deres floder til blod, de kunne ikke drikke af bækkene. 44 And had turned their rivers into blood; and their floods, that they could not drink.
45 Han sendte fluer, som åd dem, og frøer, som bragte ødelæggelse. 45 He sent divers sorts of flies among them, which devoured them; and frogs, which destroyed them.
46 Han gav deres afgrøde til gnavere og udbyttet af deres slid til græshopper. 46 He gave also their increase unto the caterpillar, and their labour unto the locust.
47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl og deres morbærfigen med isregn. 47 He destroyed their vines with hail, and their sycamore trees with frost.
48 Han overgav deres kvæg til pesten og deres hjorde til feberbrand. 48 He gave up their cattle also to the hail, and their flocks to hot thunderbolts.
49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle. 49 He cast upon them the fierceness of his anger, wrath, and indignation, and trouble, by sending evil angels among them.
50 Han gav sin vrede frit løb; han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten. 50 He made a way to his anger; he spared not their soul from death, but gave their life over to the pestilence;
51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, manddommens førstefrugt i Kams telte 51 And smote all the firstborn in Egypt; the chief of their strength in the tabernacles of Ham:
52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok og ledte dem i ørkenen som en hjord. 52 But made his own people to go forth like sheep, and guided them in the wilderness like a flock.
53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, men over deres fjender lukkede havet sig. 53 And he led them on safely, so that they feared not: but the sea overwhelmed their enemies.
54 Han førte dem ind i sit hellige land, det-bjergland, hans højre hånd havde vundet.54 And he brought them to the border of his sanctuary, even to this mountain, which his right hand had purchased.
55 Han drev folkeslag bort foran dem, lod deres land tilfalde dem som ejendom, så Israels stammer kunne bo i deres telte. 55 He cast out the heathen also before them, and divided them an inheritance by line, and made the tribes of Israel to dwell in their tents.
56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, de overholdt ikke hans formaninger. 56 Yet they tempted and provoked the most high God, and kept not his testimonies:
57 De faldt fra og var troløse som deres fædre, de svigtede som en slap bue. 57 But turned back, and dealt unfaithfully like their fathers: they were turned aside like a deceitful bow.
58 De vakte hans trods med deres offerhøje og æggede hans vrede med deres gudebilleder. 58 For they provoked him to anger with their high places, and moved him to jealousy with their graven images.
59 Det hørte Gud, og han blev vred og forkastede Israel helt og fuldt. 59 When God heard this, he was wroth, and greatly abhorred Israel:
60 Han vragede sin bolig i Shilo, det telt, hvor han boede blandt mennesker; 60 So that he forsook the tabernacle of Shiloh, the tent which he placed among men;
61 sin styrke sendte han i fangenskab, sin herlighed gav han i fjendehånd. 61 And delivered his strength into captivity, and his glory into the enemy's hand.
62 Han overgav sit folk til sværdet, han blev vred på sin ejendom. 62 He gave his people over also unto the sword; and was wroth with his inheritance.
63 Ilden fortærede dets unge mænd, jomfruerne fik ingen bryllupssang; 63 The fire consumed their young men; and their maidens were not given to marriage.
64 præsterne faldt for sværdet, enkerne kunne ikke holde ligklage. 64 Their priests fell by the sword; and their widows made no lamentation.
65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som krigeren, der er overvældet af vin. 65 Then the Lord awaked as one out of sleep, and like a mighty man that shouteth by reason of wine.
66 Han slog sine fjender tilbage og lod evig skændsel overgå dem. 66 And he smote his enemies in the hinder parts: he put them to a perpetual reproach.
67 Han vragede Josefs telte, Efraims stamme udvalgte han ikke. 67 Moreover he refused the tabernacle of Joseph, and chose not the tribe of Ephraim:
68 Men han udvalgte Judas stamme, Zions-bjerg, som han elsker;68 But chose the tribe of Judah, the mount Zion which he loved.
69 han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, han havde grundlagt for evigt. 69 And he built his sanctuary like high palaces, like the earth which he hath established for ever.
70 udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene 70 He chose David also his servant, and took him from the sheepfolds:
71 og tog ham bort fra fårene til at vogte sit folk, Jakob, og sin ejendom, Israel. 71 From following the ewes great with young he brought him to feed Jacob his people, and Israel his inheritance.
72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte og førte dem med kyndig hånd. 72 So he fed them according to the integrity of his heart; and guided them by the skilfulness of his hands.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel