Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Salmernes bog 81

1992

King James Version

2 For Korlederen. Al?ha?gittit. Af Asaf. Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud! 2 To the chief Musician upon Gittith, A Psalm of Asaph. Sing aloud unto God our strength: make a joyful noise unto the God of Jacob.
3 Istem sangen, lad pauken lyde, den dejlige citer og harpen. 3 Take a psalm, and bring hither the timbrel, the pleasant harp with the psaltery.
4 Stød i vædderhornet på nymånedagen og på vor festdag ved fuldmåne. 4 Blow up the trumpet in the new moon, in the time appointed, on our solemn feast day.
5 Det er en lov i Israel, det er et bud fra Jakobs Gud. 5 For this was a statute for Israel, and a law of the God of Jacob.
6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte: 6 This he ordained in Joseph for a testimony, when he went out through the land of Egypt: where I heard a language that I understood not.
7 Jeg befriede hans skulder for byrden, hans hænder slap fri for kurven. 7 I removed his shoulder from the burden: his hands were delivered from the pots.
8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand. Sela 8 Thou calledst in trouble, and I delivered thee; I answered thee in the secret place of thunder: I proved thee at the waters of Meribah. Selah.
9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, gid du ville høre på mig, Israel! 9 Hear, O my people, and I will testify unto thee: O Israel, if thou wilt hearken unto me;
10 Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud. 10 There shall no strange god be in thee; neither shalt thou worship any strange god.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den. 11 I am the LORD thy God, which brought thee out of the land of Egypt: open thy mouth wide, and I will fill it.
12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, Israel ville ikke vide af mig. 12 But my people would not hearken to my voice; and Israel would none of me.
13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, og de fulgte deres egne planer. 13 So I gave them up unto their own hearts' lust: and they walked in their own counsels.
14 Gid mit folk ville høre mig, gid Israel ville vandre ad mine veje! 14 Oh that my people had hearkened unto me, and Israel had walked in my ways!
15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender og vende min hånd mod deres modstandere. 15 I should soon have subdued their enemies, and turned my hand against their adversaries.
16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, én gang for alle skulle deres tid være omme. 16 The haters of the LORD should have submitted themselves unto him: but their time should have endured for ever.
17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, jeg ville mætte dig med honning fra klippen. 17 He should have fed them also with the finest of the wheat: and with honey out of the rock should I have satisfied thee.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel