Titusbrevet 1 |
Den Ny Aftale | 1992 | King James Version |
| 1 Til Titus, mit barn, som jeg har gjort kristen. Fra Paulus, Guds slave og udsending for Jesus Kristus. Det er min opgave at få Guds udvalgte til at tro på Kristus og forstå hvad der er sandt, så de kan dyrke Gud og få håb om det evige liv. Det har Gud lovet før verden blev skabt, og Gud lyver aldrig. Men først da tiden var inde, afslørede Gud, vores frelser, hvordan vi får det evige liv. Det er det budskab han har pålagt mig ansvaret for at give videre. Gid Jesus Kristus, vores frelser, og Gud, vores far, vil beskytte dig og sørge for at det går dig godt. | 1 Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, | 1 Paul, a servant of God, and an apostle of Jesus Christ, according to the faith of God's elect, and the acknowledging of the truth which is after godliness; |
| 2 med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden | 2 In hope of eternal life, which God, that cannot lie, promised before the world began; |
| 3 ? og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser. | 3 But hath in due times manifested his word through preaching, which is committed unto me according to the commandment of God our Saviour; |
| 4 Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det for at du skulle få orden på det der manglede, og udpege en ledelse for menighederne i alle byerne. Husk mine anvisninger: | 4 Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro. Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser! | 4 To Titus, mine own son after the common faith: Grace, mercy, and peace, from God the Father and the Lord Jesus Christ our Saviour. |
| 5 Der må ikke være en finger at sætte på en leder af menigheden. Han må kun gifte sig én gang, hans børn skal tro på Gud, | 5 Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. | 5 For this cause left I thee in Crete, that thou shouldest set in order the things that are wanting, and ordain elders in every city, as I had appointed thee: |
| 6 og de må ikke kunne anklages for at leve et vildt liv eller være oprørske. | 6 En ældste må være en, der ikke er noget at udsætte på, han skal være én kvindes mand, hans børn skal være troende og må ikke være genstridige eller kunne beskyldes for at leve et vildt liv. | 6 If any be blameless, the husband of one wife, having faithful children not accused of riot or unruly. |
| 7 Den øverste leder skal have et godt ry, for han bestyrer menigheden på Guds vegne. Han må hverken være arrogant, hidsig, fordrukken, voldelig eller ude efter penge. | 7 Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. | 7 For a bishop must be blameless, as the steward of God; not selfwilled, not soon angry, not given to wine, no striker, not given to filthy lucre; |
| 8 Han skal være et godt menneske, gæstfri, fornuftig, retfærdig, from og have kontrol over sig selv. | 8 Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; | 8 But a lover of hospitality, a lover of good men, sober, just, holy, temperate; |
| 9 Endelig skal han holde sig til det han har lært af os, så han kan holde menigheden fast på den sunde lære og afvise dem der siger det modsatte. | 9 han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod. | 9 Holding fast the faithful word as he hath been taught, that he may be able by sound doctrine both to exhort and to convince the gainsayers. |
| 10 Der er mange der ikke vil indordne sig, og der er mange vrøvlehoveder og bedragere, især blandt jøderne. | 10 For der er mange genstridige, frasemagere og bedragere, især blandt de omskårne. | 10 For there are many unruly and vain talkers and deceivers, specially they of the circumcision: |
| 11 Dem skal du lukke munden på, for de ødelægger hele familier når de udbreder deres falske lære bare for at tjene penge på det. | 11 Dem bør man lukke munden på, for de vender op og ned på hele familier, når de for skændig fortjenestes skyld udspreder deres forkastelige lære. | 11 Whose mouths must be stopped, who subvert whole houses, teaching things which they ought not, for filthy lucre's sake. |
| 12 Som en af deres egne profeter engang sagde: ›Folk fra Kreta er fulde af løgn – rå som rovdyr der dovent slikker sig om munden. ‹ | 12 Der er en af deres egne, en profet, som har sagt: »Kretere lyver konstant, de er dyriske, griske og dovne.« | 12 One of themselves, even a prophet of their own, said, The Cretians are alway liars, evil beasts, slow bellies. |
| 13 Han har fuldstændig ret. Derfor skal du sætte dem på plads så de følger den sunde lære | 13 Det er så sandt, som det er sagt, og derfor skal du gå skarpt i rette med dem, så de kan blive sunde i troen | 13 This witness is true. Wherefore rebuke them sharply, that they may be sound in the faith; |
| 14 og ikke går op i jødiske myter og regler. Den slags kommer fra mennesker der har vendt sandheden ryggen. | 14 og ikke give sig af med jødiske myter og bud fra mennesker, der vender sig bort fra sandheden. | 14 Not giving heed to Jewish fables, and commandments of men, that turn from the truth. |
| 15 For den rene er alting rent. Men for dem der er beskidte og uden tro, er der ikke noget der er rent. Både deres fornuft og samvittighed er beskidt. | 15 For de rene er alting rent, men for de befængte og vantro er intet rent; hos dem er både forstanden og samvittigheden befængt. | 15 Unto the pure all things are pure: but unto them that are defiled and unbelieving is nothing pure; but even their mind and conscience is defiled. |
| 16 De påstår at de kender Gud, men deres handlinger viser det modsatte. De er frastødende, trodsige og ude af stand til at gøre noget godt. | 16 De forsikrer, at de kender Gud, men i handling fornægter de ham; de er afskyelige og ulydige og er ude af stand til at udrette noget godt. | 16 They profess that they know God; but in works they deny him, being abominable, and disobedient, and unto every good work reprobate. |