Zakarias bog 11 |
| 1992 | King James Version |
| 1 Luk dørene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer. | 1 Open thy doors, O Lebanon, that the fire may devour thy cedars. |
| 2 Du skal jamre, enebærtræ, for cedertræet er faldet, og de herlige træer er tilintetgjort; I skal jamre, Bashans ege, for den tætte skov er fældet. | 2 Howl, fir tree; for the cedar is fallen; because the mighty are spoiled: howl, O ye oaks of Bashan; for the forest of the vintage is come down. |
| 3 Hør, hyrderne jamrer, for deres prægtige hjord er tilintetgjort; hør, løverne brøler for Jordans tætte krat er tilintetgjort. | 3 There is a voice of the howling of the shepherds; for their glory is spoiled: a voice of the roaring of young lions; for the pride of Jordan is spoiled. |
| 4 Dette siger Herren min Gud: Vogt slagtefårene! | 4 Thus saith the LORD my God; Feed the flock of the slaughter; |
| 5 De, der køber dem, slagter dem uden at føle skyld; de, der sælger dem, tænker: »Lovet være Herren, jeg er blevet rig!« Deres hyrder skåner dem ikke. | 5 Whose possessors slay them, and hold themselves not guilty: and they that sell them say, Blessed be the LORD; for I am rich: and their own shepherds pity them not. |
| 6 De, der køber dem, slagter dem uden at føle skyld; de, der sælger dem, tænker: »Lovet være Herren, jeg er blevet rig!« Deres hyrder skåner dem ikke. | 6 For I will no more pity the inhabitants of the land, saith the LORD: but, lo, I will deliver the men every one into his neighbour's hand, and into the hand of his king: and they shall smite the land, and out of their hand I will not deliver them. |
| 7 For jeg vil ikke længere skåne landets indbyggere, siger Herren. Jeg prisgiver dem til hinanden og til deres konge. De skal lægge landet i grus, og jeg redder ikke nogen fra dem. | 7 And I will feed the flock of slaughter, even you, O poor of the flock. And I took unto me two staves; the one I called Beauty, and the other I called Bands; and I fed the flock. |
| 8 Jeg vogtede så slagtefårene for fårehandlerne. Jeg tog mig to stave, den, ene kaldte jeg Skønhed, den anden Bånd; og så vogtede jeg fårene. Jeg fjernede de tre hyrder i en og samme måned. Men jeg mistede tålmodigheden med dem, og de foragtede også mig. | 8 Three shepherds also I cut off in one month; and my soul loathed them, and their soul also abhorred me. |
| 9 Så sagde jeg: »Jeg vil ikke vogte jer længere! De, der skal dø, kan dø; de, der skal forsvinde, kan forsvinde; resten kan æde hinanden.« | 9 Then said I, I will not feed you: that that dieth, let it die; and that that is to be cut off, let it be cut off; and let the rest eat every one the flesh of another. |
| 10 Så tog jeg min stav, Skønhed, og brækkede den for at bryde den pagt, jeg havde sluttet med alle folkene. | 10 And I took my staff, even Beauty, and cut it asunder, that I might break my covenant which I had made with all the people. |
| 11 Den blev brudt samme dag, og fårehandlerne, der holdt øje med mig, forstod, at det var Herrens befaling. | 11 And it was broken in that day: and so the poor of the flock that waited upon me knew that it was the word of the LORD. |
| 12 Jeg sagde til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!« De afvejede da min løn, tredive sekel sølv. | 12 And I said unto them, If ye think good, give me my price; and if not, forbear. So they weighed for my price thirty pieces of silver. |
| 13 Herren sagde til mig: »Kast den hen til støberen, den kostelige pris, de har vurderet mig til.« Og jeg tog de tredive sekel og kastede dem hen til støberen i Herrens hus. | 13 And the LORD said unto me, Cast it unto the potter: a goodly price that I was prised at of them. And I took the thirty pieces of silver, and cast them to the potter in the house of the LORD. |
| 14 Så brækkede jeg den anden stav, Bånd, for at bryde broderskabet mellem Juda og Israel. | 14 Then I cut asunder mine other staff, even Bands, that I might break the brotherhood between Judah and Israel. |
| 15 Herren sagde til mig: Udstyr dig nu som en uduelig hyrde. | 15 And the LORD said unto me, Take unto thee yet the instruments of a foolish shepherd. |
| 16 For nu lader jeg en hyrde fremstå i landet. De forsvundne skal han ikke tage sig af, de savnede skal han ikke opsøge, de lemlæstede skal han ikke helbrede, og de sunde dyr skal han ikke skaffe føde. Han spiser kødet af de fede dyr og spalter deres klove. | 16 For, lo, I will raise up a shepherd in the land, which shall not visit those that be cut off, neither shall seek the young one, nor heal that that is broken, nor feed that that standeth still: but he shall eat the flesh of the fat, and tear their claws in pieces. |
| 17 Ve den slette hyrde, der forlader fårene! Et sværd imod hans arm og imod hans højre øje! Hans arm skal visne og hans højre øje blindes! | 17 Woe to the idol shepherd that leaveth the flock! the sword shall be upon his arm, and upon his right eye: his arm shall be clean dried up, and his right eye shall be utterly darkened. |