| Forrige vers Næste vers |
Fjerde Mosebog 24, 1 |
| 1992 Da Bileam så, at det var godt i Herrens øjne, at Israel blev velsignet, gik han ikke hen for at tage varsler, som han havde gjort de forrige gange, men vendte sig mod ørkenen. | 1931 Men da Bileam så, at Herrens hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige gange hen for at søge varsler, men vendte sig mod ørkenen | ||
| 1871 Der Bileam så, at det behagede Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spådomme; men han rettede sit Ansigt mod Ørken. | 1647 XXIV. Capitel. Der Bileam nu saa / ad det behagede HErren / ad han velsignede Jsrael / da gick hand icke hen / som de andre / ad søge Spaadomme / men hand vende sit Ansict strax hen mod Ørcken. | ||
| norsk 1930 24 Da Bileam så at det var Herrens vilje at han skulde velsigne Israel, gikk han ikke bort for å søke tegn, som han hadde gjort de to første ganger, men vendte sig mot ørkenen. | Bibelen Guds Ord Da Bileam innså at det var godt i Herrens øyne at han skulle velsigne Israel, gikk han ikke for å søke overnaturlige varsler, slik han hadde gjort de andre gangene. I stedet vendte han ansiktet mot ørkenen. | King James version And when Balaam saw that it pleased the LORD to bless Israel, he went not, as at other times, to seek for enchantments, but he set his face toward the wilderness. |