| Forrige vers Næste vers |
Josuabogen 10, 13 |
| 1992 Da stod solen stille, og månen standsede, til folket fik hævn over sine fjender. Det står i De Retskafnes Bog. Solen blev stående midt på himlen, og den tøvede næsten en hel dag med at gå ned. | 1931 Og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden. Således står der jo skrevet i de oprigtiges bog. Og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned. | ||
| 1871 Så stod Solen stille, og Månen blev stående, indtil Folket havde hævnet sig på sine Fjender; er det ikke skrevet i den oprigtiges Bog? Så blev Solen stående midt på Himmelen og ilede ikke til at gå ned henved en hel Dag. | 1647 Saa stoode Solen oc Maanen stille / indtil saa længe ad Folcket hafve hæfnit dem ofver deres Fiender: Er det icke skrefvit i den Rættis Bog? Saa stood Solen først midt paa Himmelen / oc holt op ad gaa ned hen ved en heel Dag siden igien. | ||
| norsk 1930 13 Og solen stod stille, og månen blev stående inntil folket hadde fått hevn over sine fiender. Således står det jo skrevet i Den rettskafnes bok - Solen blev stående midt på himmelen og drygde næsten en hel dag, før den gikk ned. | Bibelen Guds Ord Så stod solen stille, og månen stanset til folket hadde fått hevn over sine fiender. Er ikke dette skrevet i Jasers bok? Slik stod solen stille midt på himmelen, og den gikk ikke ned før nesten en hel dag var omme. | King James version And the sun stood still, and the moon stayed, until the people had avenged themselves upon their enemies. Is not this written in the book of Jasher? So the sun stood still in the midst of heaven, and hasted not to go down about a whole day. |