| Forrige vers Næste vers |
Josuabogen 22, 33 |
| 1992 Det var israelitterne tilfredse med; de priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i krig mod rubenitterne og gaditterne og ødelægge det land, hver de boede. | 1931 og israeliterne var tilfredse ved meddelelsen, og israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i kamp mod dem for at ødelægge det land, rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme boede i. | ||
| 1871 Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drag op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi. | 1647 Da behagede Jsraels Børn det vel / oc Jsraels Børn lofvede Gud / oc sagde icke (meere) ad de vilde drage op ofver dem til Strjd / ad fordærfve det Land / som Rubens Børn oc Gads Børn boede udi. | ||
| norsk 1930 33 Og Israels barn syntes godt om svaret; de lovet Gud og tenkte ikke mere på å dra op til strid mot dem og ødelegge det land hvor Rubens barn og Gads barn bodde. | Bibelen Guds Ord Dette syntes Israels barn godt om, og Israels barn lovet Gud. De talte ikke mer om å gå imot dem i krig og å ødelegge landet hvor Rubens og Gads barn bodde. | King James version And the thing pleased the children of Israel; and the children of Israel blessed God, and did not intend to go up against them in battle, to destroy the land wherein the children of Reuben and Gad dwelt. |