Forrige vers Næste vers |
Dommerbogen 2, 18 |
1992 Hver gang Herren lod en dommer fremstå blandt dem, var Herren med ham og frelste dem fra deres fjender, så længe dommeren levede. For Herren fik medlidenhed med dem, når de jamrede over, at de blev undertrykt og pint. | 1931 Men hver gang Herren lod dommere fremstå iblandt dem, var Herren med dommeren og frelste dem fra deres fjenders hånd, så længe dommeren levede; thi Herren ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem. | ||
1871 Og naar Herren oprejste dem Dommere da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders; Hånd, så længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk som trængte dem, og fortrykte dem. | 1647 Men naar som HErren opvackte dem Dommere / da var HErren med Dommen / oc hialp dem af deres Fienders Haand / saa længe den Dommere lefde: Thi HErren ynckedis ofver deres Jammerlige Klagemaaal ofver dem som tvingde dem oc fortryckte dem. | ||
norsk 1930 18 Og når Herren opreiste dem dommere, så var Herren med dommeren og frelste dem av deres fienders hånd så lenge dommeren levde; for Herren ynkedes over dem når de sukket for deres skyld som plaget og undertrykte dem. | Bibelen Guds Ord Da Herren oppreiste dommere for dem, var Herren med dommeren og fridde dem ut fra deres fienders hånd, så mange levedager dommeren fikk. For Herren ble fylt av medynk med deres nød, som de havnet i på grunn av dem som undertrykte dem og plaget dem. | King James version And when the LORD raised them up judges, then the LORD was with the judge, and delivered them out of the hand of their enemies all the days of the judge: for it repented the LORD because of their groanings by reason of them that oppressed them and vexed them. |