Forrige vers Næste vers |
Dommerbogen 11, 35 |
1992 Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: "Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen." | 1931 Da han fik øje på hende, sønderrev han sine klæder og råbte: »Ak, min datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i ulykke! Thi jeg har åbnet min mund for Herren og kan ikke tage mit ord tilbage!« | ||
1871 Og det skete, der han så hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har nedbøjet mig såre, og du har bedrøvet mig inderligen; thi jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage. | 1647 Oc det skeede / der hand saa hende / da sønderref hand sine Kæder / oc sagde: Ah mjn Daatter /duhafver fastnedbøyet mig /oc du est af dem som forstyrre mig. Thi jeg oplood mjnMund til HErren / oc kand icke kalde det igien. | ||
norsk 1930 35 Med det samme han fikk se henne, sønderrev han sine klær og sa: Akk, min datter, hvilken sorg du volder mig, hvilken ulykke du fører over mig! Jeg har gjort et løfte til Herren, og jeg kan ikke ta det tilbake. | Bibelen Guds Ord Da han fikk øye på henne, skjedde det at han flerret klærne sine og sa: "Ve, min datter! Du har ført meg ned i dyp sorg! Du har blitt min smerte! For jeg åpnet min munn overfor Herren, og jeg kan ikke tilbakekalle det." | King James version And it came to pass, when he saw her, that he rent his clothes, and said, Alas, my daughter! thou hast brought me very low, and thou art one of them that trouble me: for I have opened my mouth unto the LORD, and I cannot go back. |