| Forrige vers Næste vers |
Dommerbogen 17, 2 |
| 1992 Han sagde til sin mor: "De elleve hundrede sekel sølv, som blev taget fra dig, dem har jeg; det er mig, der har taget dem. Nu skal du få dem tilbage. Du udtalte en forbandelse, som jeg selv hørte." Da sagde hans mor: "Herren velsigne dig, min søn!" | 1931 Han sagde til sin moder: »De 1100 sekel sølv, du har mistet, og for hvis skyld du udtalte en forbandelse, som jeg selv hørte, se, de penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage.« Da sagde hans moder: »Herren velsigne dig, min søn!« | ||
| 1871 Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede Sekel Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du har udtalt en Forbandelse og sagt det endog i mit Påhør, se, det Sølv er hos mig, jeg har taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være du, min Søn, for Herren! | 1647 Oc hand sagde til sin Moder: De tusinde oc hundrede Sølfpendinge / som ere tagne fra dig / om hvilcke du bandede end oc i mjn paahør : See / de Pendinge ere hos mig / jeg hafver tagit dem: Da sagde hans Moder / Velsignet være du mjn Søn for HErren. | ||
| norsk 1930 2 Han sa til sin mor: De elleve hundre sekel sølv som blev tatt fra dig, og som du har uttalt forbannelse over, så også jeg hørte på det - disse penger er hos mig; det er jeg som har tatt dem. Da sa hans mor: Velsignet være du, min sønn, av Herren! | Bibelen Guds Ord Han sa til sin mor: "De elleve hundre sekel sølv som ble tatt fra deg, og som du la en forbannelse over så til og med jeg hørte det, se, dette sølvet er hos meg. Jeg tok det." Og hans mor sa: "Vær du bare velsignet av Herren, min sønn!" | King James version And he said unto his mother, The eleven hundred shekels of silver that were taken from thee, about which thou cursedst, and spakest of also in mine ears, behold, the silver is with me; I took it. And his mother said, Blessed be thou of the LORD, my son. |