| Forrige vers Næste vers |
Dommerbogen 19, 25 |
| 1992 Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst. | 1931 Men mændene ville ikke høre ham. Så greb manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem, og de stillede deres lyst på hende og mishandlede hende natten igennem til om morgenen; først da morgenen gryede, slap de hende. | ||
| 1871 Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte hende ud til dem udenfor; og de kendte hende og handlede skændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare. | 1647 Men Folcket vilde icke lyde hannem: Da toog Manden sin Tæcteqvinde / oc lidde hende hen ud til dem: Oc de bekiende (hende)( oc omginges skændeligen med hende den gandske Nat / indtil om morgenen. Oc der Morgenrøden kom fræm / lode de hende gaa. | ||
| norsk 1930 25 Men mennene vilde ikke høre på ham. Da tok mannen sin medhustru og førte henne ut på gaten til dem, og de lå hos henne og fór ille med henne hele natten til om morgenen og slapp henne ikke før det begynte å lysne. | Bibelen Guds Ord Men mennene ville ikke høre på ham. Derfor grep mannen sin medhustru og førte henne utenfor til dem. De voldtok henne og misbrukte henne hele natten, helt til neste morgen. Ved morgengry lot de henne gå. | King James version But the men would not hearken to him: so the man took his concubine, and brought her forth unto them; and they knew her, and abused her all the night until the morning: and when the day began to spring, they let her go. |