| Forrige vers Næste vers |
Ruts bog 1, 16 |
| 1992 Men Ruth svarede: "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. | 1931 Men Rut svarede: »Nød mig ikke til at forlade dig og vende tilbage! Nej, hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager bolig, der vil jeg tage bolig; dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud; | ||
| 1871 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du bliver, om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud. | 1647 Oc Ruth sagde: Bved mig icke saa hart / ad jeg skulde forlade dig / ad gaa fra dig: Thi ihvort du gaar hen / (djd) vil jeg gaa / oc hvor du blifver / (der) blifver jeg: Dit Folck (er) mit Folck / oc djn Gud (er) mjn Gud. | ||
| norsk 1930 16 Men Rut sa: Søk ikke å overtale mig til å forlate dig og vende tilbake! For dit du går, vil jeg gå, og hvor du blir, vil jeg bli; ditt folk er mitt folk, og din Gud er min Gud; | Bibelen Guds Ord Men Rut sa: "Be meg ikke om å forlate deg eller om å vende tilbake så jeg ikke lenger følger etter deg. For hvor du går, vil jeg gå. Og hvor du tar bolig, der vil jeg ta bolig. Ditt folk er mitt folk, og din Gud er min Gud. | King James version And Ruth said, Entreat me not to leave thee, or to return from following after thee: for whither thou goest, I will go; and where thou lodgest, I will lodge: thy people shall be my people, and thy God my God: |