| Forrige vers Næste vers |
Ruts bog 2, 10 |
| 1992 Da kastede hun sig til jorden og sagde til ham: "Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?" | 1931 Da faldt hun på sit ansigt, bøjede sig til jorden og sagde til ham: »Hvorledes har jeg fundet nåde for dine øjne, så du viser mig velvilje, skønt jeg er fremmed?« | ||
| 1871 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøjede sig til Jorden, og hun sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Nåde for dine Øjne, at du kender mig, og jeg er dog fremmed? | 1647 Da falt hun ned paa sit Ansict / oc tiltbad paa Jordsen / oc sagdet il hannem: Hvor med hafver jeg fundit Naade for dine Øyne / ad du kiender mig / jeg som er dog fremmed. | ||
| norsk 1930 10 Da falt hun på sitt ansikt og bøide sig til jorden og sa til ham: Hvorfor har jeg funnet nåde for dine øine, så du tar dig av mig, enda jeg er en fremmed? | Bibelen Guds Ord Da falt hun på sitt ansikt, bøyde seg til jorden og sa til ham: "Hvorfor har jeg funnet velvilje for dine øyne, slik at du tar deg av meg, enda jeg er en utlending?" | King James version Then she fell on her face, and bowed herself to the ground, and said unto him, Why have I found grace in thine eyes, that thou shouldest take knowledge of me, seeing I am a stranger? |