| Forrige vers Næste vers |
Første Samuelsbog 1, 22 |
| 1992 gik Hanna ikke med, for hun sagde til sin mand: "Når drengen er vænnet fra, vil jeg bringe ham derhen. Så kan vi se Herrens ansigt, og han skal blive der altid." | 1931 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin mand: »Jeg vil vente, til drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for Herrens åsyn og blive der for stedse!« | ||
| 1871 Men Hanna drog ikke op; thi hun sagde til sin Mand: Jeg vil bie, indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal ses for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig. | 1647 Da foor Hanna icke op (med/) Thi hun sagde til sin Mand: (Jeg vil bie) indtil Barnet blifver afvant / oc da vil jeg føre hannem djd / ad hand skal seets for HErrens Ansict / oc blifve der ævindelig. | ||
| norsk 1930 22 drog Hanna ikke med op, men sa til sin mann: Jeg vil vente til gutten er avvent; da vil jeg ta ham med mig, så han kan fremstilles for Herrens åsyn og bli der all sin tid. | Bibelen Guds Ord Men Hanna drog ikke opp, for hun sa til sin mann: "Ikke før gutten er avvent. Da vil jeg føre ham dit, så han kan stilles fram for Herrens åsyn og bli der for alltid." | King James version But Hannah went not up; for she said unto her husband, I will not go up until the child be weaned, and then I will bring him, that he may appear before the LORD, and there abide for ever. |