| Forrige vers Næste vers |
Markusevangeliet 12, 6 |
| Den Nye Aftale Nu havde ejeren af vingården kun én tilbage, nemlig sin søn, som han elskede højt. ›Ham vil de respektere, ‹ tænkte han og sendte ham af sted. | 1992 Endnu én havde han, en elsket søn, han sendte ham som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. | 1948 Nu havde han endnu én, en elsket søn; ham sendte han til sidst til dem i den tanke: »De vil undse sig for min søn.« | |
| Seidelin Endelig havde manden kun en tilbage - en elsket søn, Ham, sendte han til dem som den sidste, idet han tænkte: "Min søn vil de dog have respekt for," | kjv dk Eftersom han stadig havde én søn, hans højt elskede, sendte han ham sidste til dem, og siger, De vil modtage min søn. | ||
| 1907 Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor." | 1819 6. Men eftersom han endnu havde een Søn, sin Elskelige, sendte han tilsidst ogsaa denne til dem, og sagde; de skulle dog undsee sig for min Søn. | 1647 Men eftersom hand hafde endnu een Søn / som hand hafde kier / Sende hand den oc paa det sidste til dem / oc sagde / De maatte end frycte dem for mjn Søn. | |
| norsk 1930 6 Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn. | Bibelen Guds Ord Da han ennå hadde en eneste sønn, sin elskede, sendte han til sist også ham til dem og sa: De vil ha respekt for min sønn. | King James version Having yet therefore one son, his wellbeloved, he sent him also last unto them, saying, They will reverence my son. |
| 12:1 - 9 DA 596-600; 4BC 1156 12:6, 7 SW 22.2 info |