Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Markusevangeliet 12, 6


Den Nye Aftale
Nu havde ejeren af vingården kun én tilbage, nemlig sin søn, som han elskede højt. ›Ham vil de respektere, ‹ tænkte han og sendte ham af sted.
1992
Endnu én havde han, en elsket søn, han sendte ham som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn.
1948
Nu havde han endnu én, en elsket søn; ham sendte han til sidst til dem i den tanke: »De vil undse sig for min søn.«
Seidelin
Endelig havde manden kun en tilbage - en elsket søn, Ham, sendte han til dem som den sidste, idet han tænkte: "Min søn vil de dog have respekt for,"
kjv dk
Eftersom han stadig havde én søn, hans højt elskede, sendte han ham sidste til dem, og siger, De vil modtage min søn.
1907
Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
1819
6. Men eftersom han endnu havde een Søn, sin Elskelige, sendte han tilsidst ogsaa denne til dem, og sagde; de skulle dog undsee sig for min Søn.
1647
Men eftersom hand hafde endnu een Søn / som hand hafde kier / Sende hand den oc paa det sidste til dem / oc sagde / De maatte end frycte dem for mjn Søn.
norsk 1930
6 Nu hadde han bare sin eneste sønn igjen, som han elsket; ham sendte han til sist til dem, idet han sa: De vil undse sig for min sønn.
Bibelen Guds Ord
Da han ennå hadde en eneste sønn, sin elskede, sendte han til sist også ham til dem og sa: De vil ha respekt for min sønn.
King James version
Having yet therefore one son, his wellbeloved, he sent him also last unto them, saying, They will reverence my son.

svenske vers      


12:1 - 9 DA 596-600; 4BC 1156
12:6, 7 SW 22.2   info