| Forrige vers Næste vers |
Første Samuelsbog 25, 34 |
| 1992 Så sandt Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig fra at volde dig ulykke: Var du ikke ilet mig imøde, havde Nabal ikke haft en eneste af mandkøn tilbage ved daggry." | 1931 Men så sandt Herren, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig men: hvis du ikke var ilet mig i møde, var ikke et mandligt væsen levnet nabal til i morgen!« | ||
| 1871 Og sandelig, så vist som Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig i at gøre dig ondt: Om du ikke havde skyndt dig og var kommen mig i Møde, da havde Nabal ikke beholdt tilovers indtil Morgen, når det bliver lyst, nogen af Mandkøn. | 1647 Oc sandelig / saa vist som HErren Jsraels Gud lefver / som forhindrede mig / ad jeg giorde dig icke ont / hafde du icke skyndet dig oc kommet imod mig / da hafde icke Nabal beholdet til Morgen naar det blifver liust / een som pisfer paa Væggen. | ||
| norsk 1930 34 Men så sant Herren, Israels Gud, lever, han som har holdt mig tilbake fra å gjøre dig ondt: Hadde du ikke skyndt dig å komme mig i møte, da skulde ikke en eneste mann være blitt tilbake for Nabal til imorgen. | Bibelen Guds Ord For sannelig, Herren, Israels Gud, lever. Det er Han som har holdt meg tilbake fra å skade deg. Hadde du ikke skyndt deg å komme meg i møte, ville det ikke vært noen igjen av hannkjønn hos Nabal i morgen tidlig." | King James version For in very deed, as the LORD God of Israel liveth, which hath kept me back from hurting thee, except thou hadst hasted and come to meet me, surely there had not been left unto Nabal by the morning light any that pisseth against the wall. |